Energiaftalen kan blive dyrere end ventet

Af Steen Vohlander 
Formand, FSE

FSE noterer sig, at ambitionsniveauet i energiaftalen ikke er væsentligt forøget i forhold til den tidligere regerings plan 2050. Alligevel er der grund til at være opmærksom på, at forliget kan blive væsentligt dyrere for energiforbrugerne end forudsat.

Det skyldes bl.a., at udviklingen i bidraget fra PSO-tariffen formentlig er stærkt undervurderet. De forventede priser de kommende år – jfr. terminsmarkedet – er nemlig væsentligt lavere end de priser, der indgår i fremskrivningerne i Klima-, energi- og bygningsministeriets beregninger.

PSO-tariffen udgør i indeværende kvartal 16 øre/kWh i forhold til 6 øre/kWh for et år siden. Energinet.dk forventer, at PSO-tariffen for 2012 under et bliver 14 øre/kWh, hvilket betyder, at den samlede PSO-betaling i 2012 bliver cirka 4,5 mia. kr.

Konkurrenceforvridning
I modsætning til konkurrenterne i andre lande får danske virksomheder beskåret fordelen ved lavere priser på elmarkedet gennem forhøjede PSO-afgifter.
FSE har allerede foreslået, at denne konkurrenceforvridning kan reduceres ved at udvide den eksisterende reduktion i PSO-tariffen for forbrug over 100 mio. kWh til at gælde forbrug over 1 mio. kWh.

FSE skal pege på, at der gennem en optimal timing af investeringerne kan spares milliarder af kroner samtidig med at der opnås større andele af vedvarende energi. Vindenergibranchens partnerskab, Megavind, har en målsætning om, at prisen for el fra havvindmøller skal være halveret i 2020.

Det betyder, at der vil være enorme gevinster for såvel miljø som finanser ved at lægge investeringerne så sent som muligt i forløbet, eller måske ligefrem udskyde dem til lige efter 2020. Hertil kommer også at man undgår risikoen for at stå med vindmølleparker, der er teknisk forældede næsten fra starten

Bekymret for smart grid
FSE er også bekymret over de såkaldte smart grids, hvori der skal investeres 10 mia. kroner. Investeringen er nødvendig, da den forventede udbredelse af elbiler og elvarmepumper vil medføre så store belastninger af de lokale distributionsnet, at der er risiko for sammenbrud, hvis investeringerne ikke gennemføres.

Investering er ikke er medregnet i forligets finansieringsmodel, og FSE frygter, at finansieringen kommer til at ske ved en forhøjelse af nettarifferne også for de erhvervsmæssige elforbrugere, som ikke bruger de lokale net.

FSE ser frem til reguleringseftersynet af elsektoren, hvor foreningen ønsker en model med direkte sammenligning og regulering af priser; og ikke som i de hidtidige fejlslagne modeller på indtægtsrammer ud fra tekniske forhold.

Samfaktureing
FSE har taget stærkt afstand fra den tvungne samfakturering af betalingen for konkurrenceudsat el og for brug af nettet, som ligger i den såkaldte engros-model, der indgår i forliget. Den tvungne samfakturering går imod den affektive adskillelse af monopolaktiviteter og konkurrenceudsat virksomhed, som indgår i EU's liberaliseringspakker.

Samfakturering skal være en serviceydelse fra elleverandøren til de kunder, der ønsker det, men en tvungen samfakturering vil medføre en række ulemper for erhvervsvirksomhederne, ligesom elleverandørerne frit vil kunne omfordele og prisdifferentiere netbetalingen.

FSE er tilfreds med, at der lægges øget vægt på energibesparelsesindsatsen. Der bør i den forbindelse indføres et markedsbaseret, transparent og dynamisk system for omsætning af besparelser. Det kan f.eks. ske ved, at besparelsesprojekter, når de er accepterede, konverteres til omsættelige certifikater. Det er vigtigt, at det på denne måde sikres, at besparelserne opnås på den bedste og mest effektive måde.

debat@altinget.dk