Fremtiden - er den grønne omstilling i fare?
DEBAT: Prisen på CO2-kvoter er faldende. Det skader incitamentet til at investere i vedvarende energi og dermed fremme den grønne omstilling. Der skal gribes ind politisk nu, så vi undgår at udbygge brugen af verdens farligste energikilde, skriver Bendt Bendtsen (K).
Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative
Fremtidens energisystem. En stor omstilling, der vil medføre en større anvendelse af vedvarende energi. Et mere fleksibelt forbrug, hvor el-bilen lades op, når vinden blæser. En CO2-fattig økonomi, hvor vi udleder mindre til gavn for vore børn og børnebørn. De store visioner har eksisteret i mange år, men vi har stadig behov for den politiske vilje for at få den gennemført.
Omstilling påvirker den enkelte borger
Visse vil måske mene, at vi allerede har arbejdet med den grønne omstilling længe nok. I så fald tager de fejl. Historisk har nogle omstillinger taget mere end 100 år at gennemføre. En ægte global omstilling kræver politisk vilje, teknologisk udvikling, og at den alternative teknologi kan producere el til konkurrencedygtige priser.
Danmark og Europa har vedtaget ambitiøse målsætniger for omstillingen, så det er mest af alt den praktiske gennemførsel, der mangler. Og hvordan går det så med den? I Europa er andelen af vedvarende energi mere end dobbelt så stor i dag, som for 15 år siden.
Omstillingen vil ikke bare medføre store forandringer for industrien og miljøet, men den enkelte borger bliver også påvirket. Allerede i dag ejer mange danskere deres egen produktionspark, hvor jordvarme alene holder vinteren for døren, mens solenergi produceres til eget el-forbrug, og overskuddet sælges til naboen.
Danmark og EU skal følges ad
Den energiaftale, som Det Konservative Folkeparti har skrevet under på i Folketinget, medfører, at hele Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Danmark når dog lettest det ambitiøse mål, hvis EU bevæger sig i samme retning. Vore grønne industrier kan vokse sig konkurrencedygtige, hvis der er et europæisk marked, der kan afsætte produkterne.
Prisen på solceller er faldet dramatisk, fordi der nu er en stor efterspørgsel efter dem. De kan masseproduceres, og man kan dermed opnå stordriftsfordele. Den europæiske klimaindsats har været med til at skabe et marked for solceller, og har dermed gjort det rentabelt at installere solenergi i Danmark. Derfor må vi nødvendigvis understøtte europæiske tiltag, der går i retning af en grøn omstilling.
Kvotesystemet kan bryde sammen!
Prisen for at udlede CO2, som bestemmes af kvotesystemet, har en stor indflydelse på, om det kan betale sig at investere i vedvarende energi. Er kvoteprisen lav, koster det ikke at udlede. Er det billigt at brænde kul af, så skader det investeringslysten i vedvarende energi. Prisen for et ton CO2 er i dag skadeligt lav. I 2008 var prisen for at udlede et ton CO2 25 euro. I dag ligger den på omtrent 7 euro. Det er jo ejendommeligt, at vi i den grad tilskynder til en øget kulproduktion.
Kvotemarkedet fungerer som andre finansielle markeder, og prisen er faktisk kunstig høj, fordi markedet forventer politisk indgriben. Hvis vi ikke rører ved kvoteprisen – som jo ellers er et markedsbaseret instrument – risikerer vi, at kvotesystemet bryder sammen! Derfor er det nødvendigt med politisk indgriben. Siden klima- og energipakkens vedtagelse i 2007 er der sket meget, så det bliver en hård kamp at få gennemført nye tiltag. Den økonomiske krise har ramt os, så det er svært at få tilslutning til tiltag der kræver investeringer.
Faktum er, at den grønne omstilling også skaber job. Der er derfor ingen grund til at holde fast i og udbygge brugen af verdens farligste energikilde, kul. For Danmarks og Europas skyld skal kvoteprisen hæves, så det bedre kan betale sig at være grøn.
Solcelleforslag underminerer energiforliget
Historien om konkurrencen der blev væk
