Førende forsker har mistet troen på at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Her er hans råd til politikerne

Den globale opvarmning har allerede nu sat sit aftryk på kloden, og muligheden for at sikre en beboelig og bæredygtig planet for alle forsvinder snart mellem hænderne på os.

Derfor er der brug for omfattende handling nu.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny sammenfattende rapport fra FN’s Klimapanel, der blev præsenteret mandag.

Derfor er det heller ikke længere realistisk, at verdens lande formår at leve op til Parisaftalen, hvor Danmark og de fleste andre af verdens lande har forpligtet sig til et mål om, at den globale opvarmning skal holdes et stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.

Det vurderer klimaforsker ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild på baggrund af den nye rapport.

“Det er nu forventningen, at vi vil ramme en temperaturstigning på 1,5 grader allerede i starten af 2030’erne og en temperaturstigning på 2 grader i slutningen af 2040’erne. Det er nogle niveauer, som sætter ambitionerne fra Parisaftalen under pres,” siger han.

Sebastian Mernild har selv bidraget til en af delrapporterne, der går forud for den nye såkaldte synteserapport, der samler op på det tidligere arbejde. Og da han skal beskrive, hvilken verden vi ser i 2050, er det en verden, hvor temperaturen er steget med to grader.

Så tanken om, at temperaturen højst er steget med 1,5 grader til den tid, er ret urealistisk?

“Ja, det tror jeg ikke på er realistisk,” siger forskeren.

{{toplink}}

CO2-fangst er vejen frem

Sebastian Mernild, hvis man skal zoome ind på rapporten i en dansk kontekst, hvad kan de danske politikere så gøre?

“Vi skal som minimum indfri vores eget 70-procents mål, og jo før, jo bedre. Som et velstående land med god know-how og nogle gode industrivirksomheder, kan vi være med til at skubbe til den grønne omstilling.”

Er der noget specielt, Danmark kan presse på for i en international kontekst for at sætte skub i klimavenlige løsninger?

"Jeg tror, det handler om, at man skal se, at Danmark har nogle muligheder. Relativt set gør Danmark det jo godt i forhold til andre omkring os. Men der skal mere til, hvis Danmark vil indfri sin del af Parisaftalen. Derfor kan vi sige, at vi skal op til hele 80 procent i 2030, og ned til netto-nul i 2040. Selvom vi er ambitiøse, skal vi faktisk være endnu mere ambitiøse end i dag."

Hvad er det for løsninger, der skal i spil, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning?

“Vi skal have sat gang i C02-fangst og lagring, sådan at vi kan blive bedre til at suge CO2 ud af atmosfæren. En ting er, at vi har teknologierne. Men nu skal vi have det opskaleret til et niveau, som rent faktisk bidrager markant til reduktionerne. Vi skal op på en helt anden klinge, hvis ikke verden skal blive mere og mere ekstrem,” siger Sebastian Mernild.

2022 var rekordår

Han fremhæver, at man af rapporten kan læse, at den globale middeltemperatur er steget med 1,1 grader fra 1850 frem til i dag, og at det især er indenfor de seneste 50 år, at udledningen af drivhusgasser har taget fart.

I 2022 slog den globale udledning af CO2 igen alle tidligere rekorder.

“CO2-udledningen ligger på et rekordhøjt niveau, som vi ikke har set før i to millioner år. De høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren skaber en større og større ubalance i vores klimasystem, og det leder i sidste ende til, at vi bevæger os ud i en varmere og vådere verden med flere ekstreme hændelser,” siger klimaforskeren.

Hvordan kan det være, at vi i 2022 rammer en rekord i udledninger, når der er så stort klimafokus?

“Det her er et globalt problem, og det er det, der er hele udfordringen. Det er ikke kun et dansk eller europæisk problem, og derfor nytter det ikke noget, at Danmark og EU arbejder hen imod en effektiv omstilling, hvis ikke resten af verden er med. Kina og Inden står for 40 procent af de globale udledninger, og derfor er det virkelig vigtigt at få de store økonomier med i den her omstilling. Ellers når vi aldrig nogensinde i mål med Parisaftalen.”

Rapporten er den sidste i denne sjette cyklus af rapporter fra klimapanelet, og den kommer derfor til at samle op på de seneste tre delrapporter, der er blevet udgivet. Det betyder også, at der ikke kommer flere rapporter fra FN’s Klimapanel før 2028, hvor den næste cyklus begynder.

De såkaldte IPCC-rapporter laves af forskere fra hele verden og har til formål at gøre status på klimaforandringerne, deres indvirkning på kloden, og hvad der skal til for at modkæmpe den globale opvarmning.

Læs mere om konklusionerne i FN's klimarapport her.

mariemm@altinget.dk