Fiskeriet modsætter sig regeringens CO2-skat: Vil lukke store dele af erhvervet ned

Fiskeriet bør undtages for den nye klimaafgift, der frem mod 2030 skal være den drivende kraft i Danmarks grønne omstilling.

Der findes nemlig ikke nogen ”reelle omstillingsmuligheder” for fiskerne, og CO2-skatten vil derfor ikke føre til de ønskede grønne forandringer i erhvervet.

Sådan lyder advarslen nu fra erhvervsorganisationen Danmarks Fiskeriforening, efter at regeringen onsdag præsenterede sit udspil til den første del af en grøn skattereform.

I udspillet foreslår regeringen blandt andet, at fiskeriet pålægges en afgift på 750 kroner per ton CO2 i 2030. Langt størstedelen af erhvervets udledninger kommer fra fartøjernes dieselforbrug.

”På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed for at investere os ud af en omlægning, fordi de grønne brændstoffer, vi ville skulle bruge, ikke eksisterer i et omfang eller prisleje, der vil kunne udgøre et reelt alternativ,” siger fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen.

Konsekvensen af regeringens skattereform bliver derfor enten, at store dele af dansk fiskeri vil være tvunget til at lukke ned, eller at der tankes fossile brændsler i andre lande, siger han og opfordrer derfor regeringen til at udskyde afgiften på fiskeriet.

”En afgift vil kun betyde en ekstra skat på fiskerne, som dræner erhvervet for økonomi til at omstille sig, når muligheden opstår,” siger Svend-Erik Andersen.

{{toplink}}

Topøkonomer: Bekymringer er ”reelle”

Erhvervsorganisationen baserer blandt andet sine bekymringer på en rapport, som konsulenthuset Implement Consulting har lavet for Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Her fremhæves det blandt andet, at CO2-besparelserne i fiskeriet ved en klimaafgift på 750 kroner hovedsageligt vil komme fra lækage til udlandet, og at afgiften desuden vil berøre op til 1.600 arbejdspladser i lokalområder i Nord- og Vestjylland.

Og bekymringerne er ”helt reelle”.

Det fortæller økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer, der også er formand i regeringens ekspertgruppe for grøn skattereform og dermed har været med til at udvikle den model til en CO2-afgift, som regeringen nu foreslår at gøre til virkelighed.

”I kommissoriet har der været et ønske om at ensrette afgifterne, og det medfører en relativt kraftig afgiftsstigning for fiskeriet, der ikke i dag er pålagt nogen CO2-afgifter og dermed starter fra nul,” siger han og fortsætter:

”Spørgsmålet er så, hvor meget fiskeriet kan omstille sig. Det kan godt være begrænset i de første par år, og hvis de så skal reagere, vil de reagere ved at reducere produktionen.”

Også professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen mener, at fiskeriets frustrationer er velbegrundede.

”Det er en reel bekymring, da fossile brændsler udgør en betydelig del af omkostningerne for fiskeriet. Det er grundlæggende den samme bekymring, som andre CO2-intensive erhverv som landbruget og cementindustrien har," siger han.

Brud på klimaloven

I rapporten fra Implement Consulting vurderes det, at mellem 60 og 70 procent af klimaeffekten ved at indføre en afgift på fiskeriet kommer af, at udledningerne flyttes til andre lande.

Det sker primært, fordi fiskerne vil ende med at handle fossile brændsler i nabolandene eller på internationalt farvand, hvor det er billigere, vurderes det.

Bekymringerne om lækage er også reelle, mener Michael Svarer.

”Især de store fartøjer vil kunne tanke og lande deres fisk internationalt. Det kan medføre lækage, men det vil også kunne medføre, at aktiviteten i følgeindustrien reduceres,” siger økonomiprofessoren.

Svend Erik-Andersen fra Danmarks Fiskeriforening mener af samme grund, at en CO2-afgift på fiskeriet er et globalt ”klimapolitisk selvmål”.

”Det er udelukkende politik. Det har ikke noget med klimaet at gøre. Det handler om at nå nogle danske målsætninger ved at reducere forbruget i Danmark og flytte udledningerne til udlandet. I hvert fald når det gælder fiskeriet.”

Men det ændrer vel ikke på, at vi har fået en bindende klimalov i Danmark, der skal regulere de nationale udledninger, og som politikerne bliver nødt til at leve op til? 

"Nej, det gør det ikke. Men hvis man læser klimaloven, står der også, at man skal fastholde arbejdspladser i Danmark og fortsat have en produktion i landet. En afgift på fiskeriet vil gøre det modsatte, fordi det flytter produktionen til udlandet og nedlægger arbejdspladser i Danmark,” siger Svend-Erik Andersen.

Blandede argumenter

Skal man argumentere for at holde fiskeriet fri af en afgift, er det da ifølge professor Lars Gårn Hansen også legitimt at pege på, hvordan afgiften kan ramme antallet af arbejdspladser.

”Et hensyn i fiskeriets tilfælde - som også landbruget har peget på - er, at der er beskæftigelse og aktivitet i udkantsområderne, som vil flytte ind mod byerne med en CO2-afgift. Det er et hensyn, som kan have en politisk prioritet,” siger den miljøøkonomiske vismand.

Det samme mener økonomiprofessor Michael Svarer, der ligesom Svend-Erik Andersen henviser til, at der netop er skrevet et politisk hensyn til social balance ind i klimaloven.

”Fiskeriet er et erhverv, der opererer nogle steder, hvor der typisk ikke er så mange store industrier og så meget aktivitet. Ligesom med landbruget er det nogle områder, hvor man kan have meget gavn af den pågældende produktion,” siger han og forsætter:

”Der kan derfor være en geografisk og social skævhed ved afgiften, som man kan tage med i de politiske overvejelser.”

I rapporten fra Implement Consulting fremhæves det også, at fiskeriet allerede er på vej mod en 70 procents reduktion i 2030, og at erhvervet står for en lille del af Danmarks samlede udledninger.

Fiskeriets relativt sparsomme klimabelastning er dog et dårligt argument for at blive undtaget for klimaafgiften, mener miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

"Argumentet om, at man ikke fylder meget i udledningerne, holder ikke. Så vil vi også kunne undtage landbruget på Læsø, fordi det heller ikke fylder meget. Og sådan kunne man i øvrigt blive ved. Det er ikke et argument,” siger han.

Vismænd: Reguler alle – også fiskeriet

På trods af de reelle bekymringer og hensyn er anbefalingen fra Lars Gårn Hansen i sidste ende, at fiskeriet omfattes af en generel CO2-afgift, som regeringen har foreslået.

Det kommer af vismændenes generelle anbefaling om, at alle industrier bør reguleres.

”Det er vigtigt, at man regulerer alle – og især de CO2-intensive – udledere. Problemet er, at hvis man undtager nogen, skal andre foretage de reduktioner, der mangler, og så bliver det samlet set dyrere for samfundet,” siger Lars Gårn Hansen.

Den pointe fremhæver økonomiprofessor Michael Svarer også.

"Hvis man ønsker de laveste omkostninger for samfundet ved omstillingen, skal alle udledere stå over for den samme pris og dermed have den samme CO2-afgift. Så får de selv et incitament til at reducere på den smarteste måde, uden at politikerne behøver at blande sig,” siger han.

Bekymrer man sig om de internationale klimaudledninger, kan det dog være legitimt at fravige det princip.

”Da fiskeriet er en relativt lækageudsat branche, kan det derfor være et argument for, at fiskeriet skal pålægges en lavere afgift end andre erhverv. Det er ét af de instrumenter, der er i den politiske værktøjskasse,” siger Michael Svarer.

Fiskekvoter som redskab

Ifølge Lars Gårn Hansen er argumentet for at pålægge fiskeret en lavere afgift dog ”svagere” end i andre erhverv.

Det skyldes, at man med fiskekvoterne har et redskab ved hånden, der kan hjælpe med at fastholde produktionen i Danmark og dermed undgå lækage og tab af arbejdspladser i udkantsområder.

”Fiskeriet er altså relativt heldigt stillet,” siger den miljøøkonomiske vismand.  

Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen tvivler dog ”stærkt på”, at det kan løse problemerne.

Han henviser til, at danske fiskekvoter allerede i dag kun må sælges til danske virksomheder.

”Virksomheden kan være ejet af en hollænder eller en svensker, men virksomhederne er baseret i Danmark og vil derfor fortsat skulle betale en afgift, når de fylder brændstof i Danmark,” siger han og fortsætter:

”Vi får at vide, at lovgivningen om tilknytningskrav er strammet så meget op, som den overhovedet kan uden at bryde med EU-lovgivningen og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Så man vil ikke kunne stille yderligere krav om, at fiskerne skal tanke brændstof og lande deres fisk i Danmark.”

Forhandlingerne om regeringens udspil til en grøn skattereform starter allerede torsdag, hvor der tages hul på sættemøder med alle Folketingets partier.

Regeringen har i udspillet forsøgt at tage højde for de danske fiskeres bekymringer ved at målrette 250 millioner kroner i omstillingsstøtte til fiskeriet.

arp@altinget.dk