Enhedslisten vil kræve national arealstrategi i nyt forståelsespapir

Efter valget skal en ny regering udarbejde en strategi for, hvordan det danske landareal skal prioriteres.

Formålet med strategien skal være at hjælpe kommunerne med at bestemme, hvordan de mange politiske ønsker om flere veje, solceller og beskyttede naturområder skal føres ud i livet uden at komme i konflikt med hinanden.

Sådan lyder meldingen nu fra Enhedslisten, der især ønsker at komme potentielle konflikter mellem natur og klima til livs.

”Der opstår nogle gange en falsk modsætning mellem den grønne omstilling og naturinitiativer. Derfor er der brug for, at man fra nationalt plan udpeger de arealer, som er anvendelige til henholdsvis vedvarende energi, naturprojekter og grundvandsbeskyttelse,” siger gruppeformand Peder Hvelplund (EL).

Forslaget fra Enhedslisten kommer efter, at Altinget har sat fokus på, at de nuværende mål og konkrete planer for de danske arealer overstiger den plads, der er til rådighed. Skulle der være plads til det hele, ville Danmark som minimum være nødt til at inddrage Skåne og Blekinge.

Hvis de røde partier bevarer flertallet i Folketinget, vil Enhedslisten derfor også stille kravet om en national arealplan videre til en ny regering.

”Vi bliver nødt til at få igangsat arbejdet med en national arealanvendelsesstrategi, og det er helt bestemt noget, som vi vil tage med til forhandlingerne om et nyt forståelsespapir,” siger Peder Hvelplund.

Den grønne tænketank Concito har i Altinget også foreslået at lave en national arealstrategi, mens Tænketanken Frej har argumentet for, at der bør nedsættes en ”uafhængig- og apolitisk arealanvendelseskommission”.

{{toplink}}

Skal stadig sikre lokalt selvstyre

Enhedslisten forestiller sig også, at der bliver behov for et ”grundigt forarbejde”, inden der kan laves en politisk aftale om en national strategi.

Især i forbindelse med placeringen af vedvarende energi-projekter som solceller og vindmøller er det dog afgørende, at der hurtigst muligt træffes en politisk beslutning om at igangsætte arbejdet, lyder det.

”Placering af vindmøller og solceller bliver i dag ofte betinget af, hvor en privat investor finder det mest lukrativt at opstille anlæggene. På den måde risikerer vi, at det er kapitalinteresser og ikke demokratiske interesser, der styrer prioriteringen,” siger Hvelplund og fortsætter:

”Det vil være meget mere oplagt, hvis man fik en national planlægning, der kan tage højde for, at anlæggene ligger i områder med tæt tilknytning til hovednettet, så der ikke følger store ekstraudgifter med for energiforsyningsselskaberne.”

Derudover skal den nationale strategi gerne være med til at minimere de mange eksempler på lokale protester mod energiprojekterne, siger Peder Hvelplund.

Enhedslisten ser gerne, at man med strategien udpeger de arealer, der er bedst egnede til henholdsvis natur og vindmøller. Inden for de områder skal kommunerne dog have frihed til selv at afgøre, hvor de helst vil have projekterne placeret, lyder det.

”Vi ser også, at der ofte er modstand mod vindmølleparker eller solcelleparker. Hvis man fra statslig side tager et større ansvar, men samtidig sikrer det lokale selvstyre i udpegelsen af den konkrete placering, vil det skabe nogle væsentligt bedre rammer for den diskussion,” siger Enhedslistens Peder Hvelplund.

EL: Plads skal findes i landbruget

Enhedslisten ønsker selv, at der skabes mere plads i landet ved at tage flere landbrugsarealer ud af drift.

Landbruget fylder i dag cirka 60 procent af det danske areal, og størstedelen af pladsen bruges til at producere foder til dyr som svin og kvæg.

Meget af den plads vil ifølge Enhedslisten kunne bruges bedre til naturformål, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og etablering af vedvarende energi.

”Pointen er, at vi har rigeligt med arealer, hvis vi udtager en del af dem, der er under plov i dag. Så kan vi sikre, at der er rigeligt plads til begge dele,” siger Peder Hvelplund.

Enhedslisten har helt konkret foreslået at halvere den animalske landbrugsproduktion frem mod 2030. Læs mere om det her.

{{toplink}}

S: Vi er allerede i gang

I Socialdemokratiet anerkender man, at der er en ”enorm stor efterspørgsel” på det danske areal i disse år.

Det er derfor også vigtigt, at ”vi tænker os grundigt om” og sikrer, at nye initiativer på arealerne ”opfylder flere formål på én gang”, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Direkte adspurgt til idéen om en national arealstrategi henviser hun dog til, at man allerede har sat gang i udtagningen af de klimabelastende lavbundsjorder, der ”både er godt for klimaet, vandmiljøet og det rekreative”.

”Man kunne også nævne skovrejsning, hvor vi samtidig beskytter drikkevandet. I aftalen om mere vedvarende energi har vi også besluttet, at det skal kortlægges, hvor det er bedst at opstille anlæggene. Så vi er allerede i gang,” siger Lea Wermelin, der dog ikke afviser, at planlægningen kan udbygges:

”Om der skal lægges noget til, har jeg ikke taget stilling til.”

Landbruget fylder meget i Danmark. Skal det være væsentligt mindre, som du ser det?

”Vi har lavet en ramme for landbruget frem til 2030, som skal sikre, at der både leveres på klima og miljø. Her skal der tages stilling til forskellige værktøjer, og der vil også være andre ting, der skal besluttes hen af vejen. Vi har også sagt, at der skal være en CO2-afgift på landbruget. Det er en god ramme.”

Men det er jo ikke en aftale, der ændrer voldsomt på, hvor meget landbruget fylder. Mener S, at det skal være mindre?

”Vores ramme er landbrugsaftalen, der skal sikre et grønnere landbrug i fremtiden. Jeg forestiller mig, at den også kommer til at forandre dansk landbrug,” siger Lea Wermelin.

Læs mere om kampen om det danske areal her.

arp@altinget.dk, hjalte@altinget.dk