LA vil have CO2-afgift på landbruget: Er ikke bange for, at kødsovsen bliver dyrere

Liberal Alliance tilslutter sig nu rækken af partier, der gerne vil have en CO2-afgift på landbruget.

En CO2-afgift på klimaskadelige udledninger vurderes ofte af eksperter at være den mest effektive måde at nå klimamålet på.

Men hvor andre partier tøver, så har Liberal Alliance ikke noget problem med at sige, at en CO2-afgift på landbrugets produktion vil gøre klimabelastende produkter i køledisken dyrere og betyde færre arbejdspladser i nogle dele af landbruget.

”Det er en god idé med en CO2-afgift. Det er efter alt at dømme det bedste redskab til at sørge for, at også fødevareproduktionen bidrager til, vi når 70 procentsmålsætningen,” siger Ole Birk Olesen, der er Liberal Alliances klimaordfører.

Ifølge regeringens klimaprogram mangler politikerne at finde 5 millioner ton CO2-reduktion for, at klimamålet er i sigte. Og det kan potentielt nås alene med reduktioner i landbruget, der står for en stor og stigende andel af Danmarks drivhusgasudledning.

Varmt tema 

Ideelt set bør en CO2-afgift afspejle niveauet af skader, forureningen fra produktionen giver, siger LA-ordføreren. Men partiet er for nuværende ”tilfreds” med en afgift, der indrettes efter, at klimamålet i 2030 indfries.

Hvad det niveau konkret er, vil han lade være op til de eksperter – med økonomiprofessor Michael Svarer og tidligere klimavismand Peter Birch Sørensen i spidsen – som efter planen kommer med anbefalinger i starten af det nye år.

I valgkampen er en CO2-afgift på landbruget blevet et varmt tema. Ikke mindst efter Socialdemokratiet søndag kom med et nyt udspil, hvor netop sådan en afgift tilskrives en nøglerolle. 

”Afgiften skal være høj nok til at sikre, at den – sammen med investeringer i grøn omstilling af landbruget - får os i mål med klimamålene om 50-54 procent reduktion i 2025 og 70 procent reduktion i 2030,” skriver statsministerpartiet i udspillet.

Temaet har også fyldt i de store debatter mellem statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V).

Må kødsovs blive dyrere?

Direkte adspurgt er de tre statsministerkandidater alle tilhængere af en CO2-afgift på landbruget, men de tilføjer med varierende styrke også hurtigt et ”men”.

En afgift må ikke ende med bare at sende CO2-udledning og arbejdspladser til udlandet, eller gøre ”spaghetti-kødsovs” dyrere, har det lydt i debatten.

Lige der er Ole Birk Olesen ikke så bekymret.

”Alt andet lige vil en afgift på en produktion få varen til at blive dyrere for forbrugerne. Men vi er ikke nervøse for, at varerne koster det for forbrugerne, som de også koster at producere og koster samfundet i form af forurening,” siger han og tilføjer:

”Ser man isoleret på effekten af en CO2-afgift, så vil den selvfølgelig også trække i retning af en mindre beskæftigelse i i hvert fald dele af den animalske produktion. Men det kan måske opvejes af, at der er andre dele af den animalske produktion, som vinder frem, eller utvivlsomt, at produktionen af planteproteiner vil vokse frem. Vi tror godt, at landbruget kan omstille sig til en ny situation.”

Ikke bekymret for beskæftigelsen

Ifølge Ole Birk Olesen er det ikke kun Danmark, der har gang i at omstille til mere klimavenlig produktion. Det gør alle vores nabolande også, som også er forpligtet af EU-krav og FN-mål. Derfor tror han heller ikke, at alle udledninger og job så at sige bare flytter til udlandet.

”Vi er da lige så bekymret som andre, hvis vi lukker en industri i Danmark, og så opstår den bare i et andet land og udleder lige så meget der. Men det er ikke sådan, at reduktioner bare flytter en-til-en. Sådan er det ikke,” siger han.

Ser man kun på beskæftigelsen i Danmark, er han slet ikke nervøs.

”I forhold til beskæftigelsen nøgternt set, så er vi ikke så bekymret,” siger Ole Birk og tilføjer:

”Hvis man taler om angsten for at miste arbejdspladser i Danmark - det er der nogle, som gør - så må man bare sige, at der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Og hvis arbejdskraften ikke bruges i den ene branche, så må vi formode, at den arbejdskraft søger hen i andre brancher.”

Indtægter skal gå til skattelettelser

Normalt bryder Liberal Alliance sig ikke om højere afgifter, og selvom klimaområdet er en undtagelse, så arbejder partiet stadig på at få andre afgifter ned.

Socialdemokratiet og Enhedslisten har foreslået, at indtægterne fra en CO2-afgift på landbruget skal ende i en landbrugsfond, som skal dele tilskud ud til landmænd, der vil omstille til mere klimavenlig produktion.

{{toplink}}

Står det til Liberal Alliance skal pengene ikke gå til nye tilskud, men i stedet gå til at sænke skatter og afgifter, ”så befolkningen under et, ikke bliver ramt af et højere skattetryk”.

Her peger Ole Birk Olesen først på skatten på arbejde, men også en permanent sænkelse af elafgiften – som et bredt flertal er blevet enige om at sænke i et halvt år med aftalen om vinterhjælp – kunne være et modsvar til mere klimabeskatning.

”Det skal være op til folk selv at vælge, om de vil prioritere anderledes og ændre adfærd. For os er det bare vigtigt, at folks forbrug afspejler, de omkostninger, det har at producere varen, og de omkostninger, det har for samfundet, som omgiver dem, i form af forurening,” siger LA-ordføreren.

Spændende tanker fra Klimarådet 

Selvom en CO2-afgift på landbruget kan ramme dele af landbruget, så har Liberal Alliance ikke et erklæret ønske om, at landbruget i Danmark nødvendigvis skal fylde mindre.

For selvom der er nogle dårlige landbrugsjorder med dårligt afkast, som man med fordel kunne opkøbe til naturprojekter, så er den danske muld bare et godt sted at producere fødevarer, siger Ole Birk.

”Man kan jo ikke producere fødevarer på de norske fjelde. Jeg tror fortsat, at der vil være en stor landbrugsproduktion i Danmark,” siger LA-politikeren, der også erklærer sig åben over for, hvordan en konkret CO2-afgift skal indrettes.

For eksempel har Klimarådet foreslået, at en CO2-afgift kunne ”splittes” imellem landbruget og forbrugerne. Det ville gøre regningen for dansk landbrug mindre og reducerer Danmarks globale klimaaftryk.

Klimarådets formand har også tidligere i år argumenteret for, at en CO2-afgift i virkeligheden også bør fungere som et tilskud eller nedslag i afgiften, hvis en landmands jorder eller produktion binder CO2.

”Det er spændende tanker, som vi er meget åbne over for,” siger Ole Birk Olesen.

Vil ikke længere stå uden for klimapolitikken

I er ikke med i aftalen om en CO2-afgift på industrien, men I vil gerne være med i en om CO2-afgift på landbruget?

”Vi ville også gerne have været med i en aftale dengang. Vi var meget åbne over for at drøfte model 2 fra ekspertpanelet, som også var den, der endte med at være den afgørende model. Men da det kom til stykket, blev vi ikke inviteret til de afgørende forhandlinger af regeringen,” siger Ole Birk og tilføjer:

”Jeg tror bestemt, at vi gerne vil være med i en aftale efter valget. Vi går selv og pusler med de her tanker. Og efter valget kan man også håbe på, at vi er et større parti - sådan ser det ud i meningsmålingerne - så det bliver svært at ignorere os.”

Udgangspunktet for forhandlingerne er målet i klimaloven. Man kan nogle gange få det indtryk, at Liberal Alliance er imod klimaloven. Er det rigtigt forstået?

”Det er lidt vanskeligt at forklare. Men da vi sad i forhandlingerne om klimaloven i 2019, ønskede vi en formulering om, at der skal kompenseres for jobtab, skulle med i aftaleteksten. Formuleringen havde de røde partier selv skrevet i forståelsespapiret. Vi kunne ikke se, hvorfor den formulering ikke kunne gentages i klimasammenhæng. Jeg må indrømme, at vi var lidt mobsede, og så sagde vi: så må I have det for jer selv. Men vi støtter 70 procentsmålet helhjertet.”

Er I så mindre ”mobsede” nu?

”Ja. Og vi synes også, at det har været ærgerligt efterfølgende at få skudt i skoen, at vi ikke støtter 70 procentsmålsætningen, fordi vi ikke var med i aftalen om klimaloven. Så set i bakspejlet, skulle vi nok have gjort det anderledes. Men det var sådan beslutningen blev truffet dengang.” 

I kan vel bare bede aftalepartierne om lov til at tilslutte jer aftalen om klimaloven?

”Mon ikke der kommer nogle nye forhandlinger efter valget, som gør, at vi kan vise, at vi bakker op om 70 procentsmålsætningen? Det tror jeg.”

mj@altinget.dk