DTU: Vi skal forske i kernekraft
DEBAT: Danske forskere og virksomheder skal have mulighed for at forske i kernekraft og dermed påvirke udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund. Det skriver afdelingschef på Center for Nukleare Teknologier på DTU, Bent Lauritzen.
Af Bent Lauritzen
Afdelingschef, Center for Nukleare Teknologier, DTU Nutech
I disse uger behandler folketinget et beslutningsforslag om forskning i thorium-baserede teknologier. Forslaget vil, hvis det vedtages, fjerne det de facto-moratorium på kernekraftforskning, der har eksisteret siden 1985.
Kernekraft leverer allerede i dag CO2-neutral, billig og forsyningssikker energi. Miljøpåvirkningen er minimal, og affaldsproblemet har fundet en løsning: Finland, Sverige og Frankrig er godt på vej til at etablere slutdeponier for brugt brændsel i deres undergrund.
Desuden udvikles nye 4. generationsreaktorer med en langt højere udnyttelse af brændslet og en bedre sikkerhed end tidligere. I de nye reaktortyper kan enklere design give en højere grad af ’inherent safety’, altså indbygget sikkerhed i modsætning til ’engineered safety’.
Derfor er det på tide, at Danmark igen begynder at forske i kernekraft.
Enormt potentiale i kernekraft
Alternativet til kernekraft på globalt plan er især kul og gas. Kernekraft er stadig langt bedre for miljø og sundhed end disse fossile energikilder. Og kernekraft kan i modsætning til anden CO2-fri energi nemt udbygges: Der er masser af uran, og ved blot at bygge samme antal værker pr. år som i 1980’erne vil bidraget til den globale elforsyning vokse fra de nuværende 11 pct. til det dobbelte eller mere.
Potentialet for forskning i kernekraft er enormt. Kernekraft i dag kan på sin vis sammenlignes med James Watts dampmaskine anno 1765: Energiudnyttelsen er under 1 pct., og i det allerede brugte brændsel ligger en kolossal, ubrugt energiressource. Alene Sveriges brugte atombrændsel ville være nok til at forsyne Sverige med kernekraft de næste 5.000 år, hvis det blev udnyttet.
Dette kræver udvikling af den næste generation af reaktorer og et nyt brændselskredsløb, men gevinsten er til at tage at føle på: Energiudnyttelsen vil vokse med en faktor 100 med et deraf mindre dræn på uranressourcerne, og affaldsproblemet vil blive væsentligt reduceret.
Gennem simplere design af de nye reaktorer vil sikkerheden kunne forbedres. De nye 4. generationsreaktorer har højere driftstemperatur og en højere termisk effektivitet end de nuværende ca. 33 pct. Den højere temperatur muliggør udnyttelse af procesvarme til f.eks. afsaltning af havvand, til brug i den petrokemiske industri og til rentabel fremstilling af brint eller kunstige brændstoffer, der kan udnyttes i transportsektoren.
Danmark kan og skal være med
Danmark skal være med i denne udvikling. Elsektoren er stor og voksende, og de teknologiske muligheder er mange, fra materialeforskning, kemi, software og reaktorfysik til integration af energisystemer. Danske forskere og firmaer har kompetencerne til at være med, og ved at deltage har de mulighed for at påvirke udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund.
Danmark valgte i 1985 ikke at basere energiplanlægningen på kernekraft. I takt med at vindkraften udbygges, og de termiske værker nedlægges, er handlen med elektricitet over landegrænserne imidlertid øget. Danmark er dermed ikke blevet mindre, men mere afhængig af kernekraft.
Skal Danmark så med tiden selv bygge kernekraftværker? Uanset om svaret bliver ja eller nej, så bør denne beslutning baseres på viden. Og den kan universiteterne ikke levere uden forskning.
Nyt debatpanel om atomkraft
DF: Thorium ændrer ikke ved 'nej til atomkraft'
