DI: Der skal være en pris på CO2
DEBAT: Et velfungerende CO2-kvotemarked er nødvendigt, hvis vi skal skabe incitament til investeringer i klimavenlige løsninger. Heldigvis er markedsinstrumenterne nu blevet inkluderet i forhandlingsteksten frem mod COP21 i Paris, skriver DI's Lars Bach Jensen.
Af Lars Bach Jensen
Seniorchefkonsulent i DI
På det seneste forhandlingsmøde i Bonn forsøgte embedsmændene at skabe en håndterbar version af forhandlingsdokumentet. Det handlede om at få lagt de store linjer og om at få de tekniske detaljer på plads, der kan få stor betydning for indsatsen.
Et eksempel på en sådan teknisk detalje er markedsinstrumenter, som handler om, hvordan man kan sætte en pris på udledningen af CO2. En pris kan bidrage til at skabe incitamenter til at investere i klimavenlige energiløsninger. Det kan skabe en pengestrøm, der kan løfte klimaindsatsen.
Det kan skabe en omkostningseffektiv markedsdrevet indsats, så man kan få mere klima for pengene. Endelig kan CO2-markedsinstrumenter skræddersyes, så de imødekommer de konkrete udfordringer, forskellige sektorer står over for.
EU's kvotesystem får central rolle
Det største, eksisterende markedsbaserede system findes i Europa. Det er EU’s kvotehandelssystem, som i dag regulerer knap halvdelen af EU’s samlede udledning af drivhusgasser. Kvotesystemet blev taget i brug for 10 år siden og er med afstand det største markedssystem for handel med CO2 i verden.
Fremover vil kvotesystemet få en central rolle i en stadig mere markedsbaseret og effektiv europæisk energipolitik. I disse måneder arbejdes der netop på højtryk for at få klargjort reglerne fra 2021 til 2030, så der sendes et robust pris-signal, samtidig med at de energiintensive industrier i kvotesystemet også sikres en konkurrencedygtig fremtid.
Mange lande er i færd med at implementere lignende systemer med inspiration fra Europa. For eksempel forventes Kina at tage et kvotesystem i brug allerede fra 2017.
Beskedent ønske
Flere aktører sendte forleden et budskab til 90 regeringer – blandt andet den danske regering. Organisationen International Emission Trading Association (IETA) opfordrede – sammen med blandt andet DI – regeringerne til at sikre, at ”carbon pricing” bliver nævnt i beslutningsdokumenterne i Paris.
Det er et beskedent ønske, men det kan få stor betydning for klimaindsatsen og for erhvervslivet. Heldigvis ser det ud til, at opfordringen blev hørt. I hvert fald blev forhandlingsteksten justeret, så markedsinstrumenter nu fremgår af teksten.
Vi hilser markedsinstrumenter velkommen i forhandlingsteksten fra Bonn. For markedsinstrumenter kan vise sig afgørende for motivationen til fremtidige investeringer i klimavenlig energi.
Forsker: De danske kommuner er godt i gang
Alternativet: Bæredygtig omstilling er rigtig grøn realisme
