Alternativet: Bæredygtig omstilling er rigtig grøn realisme

Af Christian Poll (ALT)
Energi- og klimaordfører

Klimaet er et fælles gode. Det tilhører alle og er for alle. Og derfor er klimakrisen mere end blot endnu en sag, der kan løses og arkiveres pænt mellem dagpengeordning og skattelettelser.

Klimaforandringerne er en alarmklokke, der ringer for at fortælle os, at vi må forandre vores økonomiske system – vores måde at være og være til på. Klimakrisen er en direkte konsekvens af den måde, vi hidtil har indrettet os.

Det kan lyde skræmmende, når vi får at vide, at vi må sadle helt om. Men vi har ikke noget valg. Vi skal som menneskehed kunne være til inden for planetens grænser. Ellers går det selvsagt galt.

En mulighed for at gentænke vores samfund
Men for både privilegerede rige lande og mindre rige lande, der ikke har lyst til at aspirere mod vores nuværende samfundsmodel med dens stress og jag og brug-og-smid-væk, er klimakrisen også en unik mulighed for at gentænke hele måden, hvorpå vi har indrettet vores samfund.

Jeg bliver nogle gange spurgt, om vi i Alternativet er kapitalismekritiske. Om vi forholder os til de kræfter, vi er oppe imod? Eller om vi er et naivt projekt om en bæredygtig omstilling, hvor alt er lutter lagkage?

Svaret er, at vi er systemkritiske. Vores klimakrise kan ikke isoleres fra vores grundlæggende ønske om at håndtere systemkrisen. Der er noget grundlæggende – strukturelt – galt med måden, hvorpå verdens forbrug og produktion er designet på i dag. Hvis vi ikke adresserer disse spørgsmål – hvis vi ikke løser systemkrisen – så vil alle måder, vi forholder os til klimakrisen på, slet og ret være symptombehandling. 

Derfor er vi hele tiden i alt vores arbejde – som folketingspolitikere og som bevægelse – kritiske over for de styringsmekanismer, der fører til plyndringen af jordens ressourcer. Det er derfor, vi opererer med tre bundlinjer i alt, hvad vi gør: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Fordi politik skal give mening på alle tre parametre. Ellers er den meningsløs. 

Vi sætter det lange lys på
Vores insisteren på, at den økonomiske bundlinje aldrig må stå alene, men altid skal legitimere sig i forhold til den sociale og den miljømæssige bundlinje, medfører, at vi hele tiden forsøger at tvinge den politiske dagsorden derhen, hvor vi sætter det lange lys på og overvejer, hvilken verden vi ønsker i fremtiden.

Økonomien må ikke køre på frihjul og uden kontakt med omgivelserne; for det vigtigste i livet er nu engang alt det, der ikke nødvendigvis kan sættes på matematiske formler i komplicerede økonomiske modeller. Og fremtidens økonomi – fremtidens forretningsmodel, hvis den skal være konkurrencedygtig – skal give mening på den miljømæssige bundlinje. Ellers er forretningen ikke bæredygtig – i nogen forstand.

Vi vil ikke alle eksistere i fremtiden. Fakta er, at fremtiden i højere grad tilhører de unge, børnene og de endnu ufødte. Den tilhører til enhver tid de kommende generationer. Vi skal definere os ift. fremtiden og en forestilling om, hvor vi skal hen, snarere end erindringen om, hvor vi kommer fra. Man bliver den historie, man med tiden vil have fået fortalt.

Tidligere accepterede tilgange til og praksisser inden for forretningslivet, uddannelsessystemet, landbruget, transport, kommunikation, økonomi og så mange flere områder skal udfordres og ændres. Det kræver klimakrisen. Det kræver en bæredygtig fremtid. Det er disse tilgange, vi vil tale om.

Vi vil tale om, hvordan vi sammen udvikler fremtidens forretninger, uddannelser, landbrug osv. Vi ser uendeligt mange muligheder for et samfund baseret på tillid, empati, generøsitet og ydmyghed over for den opgave, vi står overfor. Men også håb. Håb, fordi folk verden over efterspørger forandring. Håb, fordi de råber efter et alternativ. 

Og håb handler for os om de muligheder og perspektiver, der ligger i en seriøs bæredygtig omstilling. Det er ikke naivt – det er egentlig grøn realisme. Det eneste, der realistisk har en chance for at skabe en værdig fremtid, er grønne visioner.

Det lange lys skal på – i den grad også i dansk politik.

debat@altinget.dk