Danmark risikerer at stå uden ny regering til COP27. Det kan svække klimadiplomatiet, mener eksperter

Når FN’s stort anlagte klimatopmøde, COP27, bliver skudt i gang 6. november, er der med stor sandsynlighed ikke en ny dansk regering på plads.

Det kan begrænse Danmarks mulighed for at spille en central rolle i forhandlingerne, de i år finder sted i den egyptiske kystby Sharm el-Sheikh.

Det vurderer flere eksperter over for Altinget.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark står svagere i forhold til at kunne præge forhandlinger ved klimatopmødet,“ siger Jakob Dreyer, der er klimaforsker ved Københavns Universitet, hvor han også underviser i klimadiplomati.

Han får opbakning af Jens Mattias Clausen, der er programchef i Concito og ansvarlig for COP-forhandlingerne på vegne af den grønne organisation:

“Det er en ulempe for Danmarks evne til at slå igennem på topmødet, at vi er i en slags politisk limbo. Hvis vi havde en mere afklaret politisk situation, kunne man bedre gå ud og eje dagsordenen, som man gjorde sidste år,” siger han.

Uklar situation

Selvom klimatopmødet begynder 6. november, altså fem dage efter valget, er det typisk først i topmødets anden uge, at ministrene ankommer.

Således står Dan Jørgensen øverst på listen over talere til en reception, som Dansk Industri og The Trade Council, Udenrigsministeriets eksportråd, holder på et hotel i Sharm el-Sheikh mandag 14. oktober. Ministerens navn er dog efterdulgt af "(TBC)" – to be confirmed.

Altinget har spurgt Klimaministeriet, hvordan Danmark vil være repræsenteret til COP27.

”Danmark deltager ligesom på tidligere COP-møder med en embedsmandsdelegation på COP27. Dansk deltagelse på politisk niveau er under afklaring,” skriver Klimaministeriet i en mail.

Udsigten til en begrænset dansk tilværelse står i kontrast til sidste års klimatopmøde i Glasgow, hvor hele fem mininistre inklusive statsminister Mette Frederiksen (S) dukkede op.

‘Lame Dan’

Jens Mattias Clausen har tidligere arbejdet i Klimaministeriet som international rådgiver for Dan Jørgensen (S). Han forklarer, at der overordnet er to modeller for, hvordan Danmark kan være til stede på topmødet.

Den første mulighed er at sende den fungerende klimaminister, altså Dan Jørgensen.

Men han vil stadig have begrænset manøvrerum, tilføjer Jakob Dreyer:

“Hvis vi sender en minister, vil personen stadig ikke kunne bruge COP’en på samme måde, som man gjorde sidste år i Glasgow. Her strømmede de danske ministre til topmødet for at lancere nye initiativer på tværs af politikområder. Det kan man ikke så let gøre i år, når du ikke har et klart mandat til at levere nye store politiske initiativer,” siger han.

Den anden mulighed er, at man alene sender holdet af embedsmænd, herunder den danske klimaambassadør, Tomas Anker. Han vil dog ikke have samme “swung og pondus som en minister”, vurderer Jens Mattias Clausen.

Men da de officielle forhandlinger foregår i EU-regi, får det ikke en direkte indflydelse, at der ikke er en dansk minister til stede.

"En ambassadør vil ikke kunne tage ordet blandt de andre EU-ministre for at fremføre danske synspunkter. Det vil ikke have samme tyngde, selvom den danske klimaambassadør har stor erfaring og netværk og på den måde er bedre rustet end den gængse ambassadør eller embedsmand."

Jakob Dreyer forklarer, at det særligt er i de uformelle forhandlinger, hvor man forsøger at presse landene til mere klimahandling, at Danmark får svært ved at presse på.

“Det kræver politisk handling og lederskab, som er svært at levere, hvis vi ikke har en regering, eller måske en der lige er tiltrådt,” siger han.

Tab og skader

Et af de store temaer på dette års COP bliver tab og skader, altså kompensation til de fattige lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Netop her havde Danmark ifølge Jakob Dreyer bragt sig selv i en god forhandlingsposition. En position, der med stor sandsynlighed er svækket på grund uklarheden hjemme i Folketinget.

“Danmark har som de første FN-medlemsstater givet et bidrag til netop tab og skader. Det fik stor ros, og det emne er en central knast i forhandlingerne. Men nu mister Danmark muligheden for at høste frugterne af det, fordi vi ikke har en regering og en minister med mandat til at bruge det aktivt til at lægge pres på de andre lande.”

houlind@altinget.dk, raun@altinget.dk