Concito: Der er opbakning til CO2-afgiften, så indfør den og lad den virke

Vi får en ny CO2-afgift. Det er et bud. Men ikke et urealistisk bud.

Men hvis CO2-afgiften skal fungere efter hensigten, bør den være så enkel og forudsigelig som muligt. Der er behov for en klar udmelding, der med stor troværdighed rækker til 2030.

Som samfund er vi langt bedre stillet, hvis vi giver et signal til udlederne om, at de kommer til at betale for deres udledning.

Med den ramme bør de sociale og erhvervsmæssige konsekvenser håndteres. Men rækkefølgen af beslutninger er væsentlig. Det er afgiften først.

Klimadebatten er heldigvis nået dertil, at vi taler om, hvor meget dem, der udleder drivhusgasser, skal betale. Det er rigtigt, fordi de drivhusgasser, som vi udleder, har en skadeseffekt.

Det er vigtigt, fordi vejen mod nettonul skal ske hurtigst muligt. Og det er retfærdigt, fordi en afgift er den mest effektive måde at nå dertil.

I den kreds, som Altinget har samlet til denne debat om CO2-afgift, er der også en bred konsensus om, at en afgift er effektiv, at alternativet til en CO2-afgift er dyrere – men der er naturligvis også en bekymring for konsekvenserne af en afgift. 

Bør være rygraden i den grønne omstilling

I lyset af, hvor stor opbakning der er til at indføre en CO2-afgift, er det faktisk imponerende, hvor trægt det går med at øge prisen for at udlede drivhusgasser.

Når erhvervsliv, fagforeninger, eksperter og et bredt spænd af organisationer, inklusive vores egen, taler så varmt for en CO2-afgift, skulle man mene, at regeringen og Folketinget har et ret solidt mandat til at handle.

Når ekspertgruppen kommer med sit indspil, og når regeringen og Folketinget forhåbentligt forvandler forslaget til politik, er der dog en betydelig risiko for, at vi ender med en håndholdt løsning.

Der vil være en uimodståelig fristelse for politikerne til at sætte CO2-afgiften bevidst lavt for at skåne produktionsvirksomheder, der umiddelbart kan have det svært ved at lave en grøn omstilling.

Det vil meget hurtigt ende med, at man teoretisk har valgt et virkemiddel, der frigør politikere fra at vælge vindere, men i sidste ende alligevel lander en planøkonomisk løsning. En løsning, som man strikker sammen for hver eneste sektor.

Der vil være en tendens til at underkende den drivkraft, som en afgift skaber for at rykke nye teknologier ind. Når sektorer, der ikke har været beskattet, møder en afgift for første gang, øger det sandsynligheden for, at nye reduktionsmuligheder bliver skabt.

Men der er en risiko for, at man vil underkende det potentiale. Der vil derfor være fokus på omkostninger ved en omstilling, og hvordan disse omkostninger imødekommes.

Skal vi sikre dem, der bliver berørt

Ved at strikke løsninger sammen risikerer man også at fravælge en vigtig kvalitet ved en afgift. Det faktum, at den ikke diskriminerer, men rammer bredt.

Afgiften har den fordel, at den trykker alle på deres adfærd. Afgiften bliver sat i spil for alle aktører – ikke kun dem, der kan identificeres fra centralt hold.

I et mere håndholdt scenarie, selv med støtte fra en afgift, er der en risiko for, at afgiften ikke bliver drivkraft til forandring, men at enkelte aktører tålmodigt venter, til det bliver deres tur til en tilpasset løsning.

Det er vigtigt, at niveauet sættes, så der kan skabes sikkerhed om niveauet frem til 2030. Dermed også det faktum, at den udledning, som du står for, vil der være en pris at betale for. Det vil understøtte en ro i maven for de virksomheder, der skal investere.

Der vil være en betydelig omkostning ved at skulle genbesøge afgiften i 2025 eller 2026. Det er faktisk værst, at afgiften lander for lavt, og at den efterfølgende skal justeres op. Det vil ikke være troværdigt, og det vil undergrave de nødvendige investeringer, at afgiften risikerer at skulle justeres.

Med afgiften på plads er tidspunktet, hvor der skal sikres en landingsbane for dem, der er berørt. Det drejer sig om dem, hvis virksomhed skal omstille, dem, hvis job er ramt, og de borgere, der betaler prisen for afgiften.

Der skal sikres adgang til grøn teknologi og den nødvendige infrastruktur. Der skal gives nye kompetencer og muligheder til dem, hvis job er ramt. Der skal gives kompensation til borgere, der betaler en højere pris for grønne varer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk