Ambitiøs energipolitik, men ingen vækstpolitik
DEBATSTAFETTEN: Energiaftalen mangler konkrete målsætninger for, hvor mange varige arbejdspladser, nye virksomheder og eksportindtægter der forventes af energiforliget. Sådan lyder kritikken fra Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. Læs hele debatindlægget her.
Af Lars Aagaard
Adm. direktør i Dansk Energi
Danmark har fået verdens mest ambitiøse energipolitik. Men ingen vækstpolitik, til trods for at energiaftalen er omgærdet af et stort politisk håb for vækst.
På energiaftalens 16 sider kan man finde konkrete mål for alt fra støtte til biogas til kystnær vindkraft til energibesparelser osv. Men der er ikke et eneste konkret mål for, hvor mange varige arbejdspladser, nye virksomheder og eksportindtægter der forventes som resultat af energiaftalen.
Hvordan vi får skabt vedvarende vækst ud af de 150 mia. kr., vi skal investere i det grønne kvantespring, kan vi ikke finde svar på. Derfor har det været temaet for Dansk Energis årsmøde, Energiens Topmøde, der løb af stablen onsdag den 6. juni. Her præsenterede vi vores bud på vækst.
Vi vil gerne kvittere for energiaftalen, og vi vil meget gerne være med til at løfte ambitionerne. Men hvis vi skal skabe vækst ud af den, er det påtrængende, at den snarest får følgeskab af en skattereform, en strategi for, hvordan vores transport skal blive grønnere og ikke mindst en forsknings- og udviklingsstrategi.
To barrierer
Vi ser især to barrierer på vejen mod vækst: Det er vores skattesystem og vores evne til at prioritere vores begrænsede forsknings- og udviklingsmidler til områder med industrielt vækstpotentiale.
Hvis vi skal motivere kunderne til at efterspørge fx vindkraft, skal vi gøre noget ved vores skattesystem, der er skruet sammen til en helt anden tidsalder. Vi skal indfase 50 procent vindkraft i vores elforsyning. Men vi kæmper mod en energibeskatning, der modsvarer en anden tidsalder, hvor el var et fyord. El er den hårdest beskattede energiart, og Danmark har europarekord i elbeskatning. Faktisk er husstandens el tre gange så hårdt beskattet som diesel eller fyringsolie, selvom vi vil ud af olieafhængigheden.
Dette er heldigvis gået op for regeringen, der nu vil arbejde med at lave det om. Men det arbejde skal først forberedes af en kommission, der har deadline i 2014. Det gør os i tvivl om, om politikerne er klar til at tage det kvantespring, som energiaftalen er afsæt for.
Selvom vi har fået en ambitiøs energipolitik aner vi ikke, hvad der vil blive sat af til energiforskning til næste år. Derfor foreslår vi, at forskningspolitikken matcher energipolitikken, og at vi får lagt en 2020-strategi for forskning og udvikling og i 2020 fordobler den mia. kr., der er sat af til energiforskning i år.
Det er blot to bud, i alt har vi fremlagt 10 konkrete bud på, hvordan vi kan bane vejen til energivækst. Vi vil gerne tage det grønne skridt, men vi vil også sikre energivæksten. Vi har med andre brug for en samlet, offensiv vækststrategi. VKO-regeringen tog et tilløb til det - vi håber, at S-R-SF-regeringen vil gøre det arbejde færdigt.
Rio+20 skal sikre bæredygtig og stabil energi til alle
