Novozymes: Lad os udnytte biomassen på en klog måde!
DEBAT: Danmark er foregangsland, når det gælder biomasse og bioraffinering. I en biomassestrategi bør Danmark derfor støtte de kræfter i EU, som vil udstrække bæredygtighedskravene til at omfatte al biomasse, der indgår som energiressource, lyder det fra Lars Hansen, Vice President i Novozymes.
Af Lars Hansen
Vice President for Novozymes i Europa
I foråret fik Danmark en ambitiøs energiplan. Vi installerer mere vindkraft end nogensinde, og planen har vigtige elementer i forhold til at udnyttelse biogas og biomasse.
Når det gælder brug af biomasse og bioraffinering, så er den rigtig gode nyhed, at Danmark er en supermagt. Vores styrkeposition udspringer af den danske landbrugsklynge, som består af landbruget, en række universiteter med spidskompetencer inden for landbrug plus en stribe virksomheder, der er udsprunget af landbruget, fx Novo Nordisk, Novozymes, Arla Foods, Carlsberg osv.
Verdensførende
Den danske fødevareklynge er også verdensførende. Faktisk er det den tredje største landbrugs- og fødevareklynge i Vesten med godt 175.000 ansatte.
Vores danske fødevareklynge kan meget mere end at levere mad. Bioteknologi er en vigtig del af klyngen, og her har vi den kunnen, der gør det muligt for os at omdanne biomasse til produkter, som kan erstatte olie. En anden god nyhed er, at biomasse giver os enorme C02-reduktioner i forhold til olien, og ikke mindst så er biomasse en ressource, der er fornybar.
I den sammenhæng er det perspektivrigt, at det nye energiforlig medfører, at en betydelig del af det danske forbrug af kul i de kommende år erstattes med biomasse. Dét betyder, at forbruget af biomasse kommer til at stige markant i Danmark.
Det er derfor glædeligt, at energiforliget inkluderer udarbejdelsen af en egentlig biomassestrategi. Der er endnu ikke udarbejdet et kommissorium for strategien, men ifølge den foreløbige beskrivelse skal strategien fokusere på bæredygtighed og energieffektivitet - og altså ikke på værditilvækst.
Kig på regler
Et oplagt emne at se på i udarbejdelsen af biomasse-strategien vil være EU's krav til biomasseanvendelser. Lad os tage en dansk halmballe som eksempel: Hvis halmballen anvendes til produktion af el og varme, er der ingen bæredygtighedskrav.
Men hvis den selvsamme halmballe anvendes til produktion af biobrændstoffer, opstiller EU en række krav til, hvor og hvordan halmen dyrkes - og hvordan den forarbejdes. Alt andet lige tilskynder reguleringen til produktion af biomasse til el og varme, fordi kravene er mindre restriktive.
Men afbrænding af biomassen er ikke altid det, der skaber mest værdi for samfundet. Således kan en halmballe producere el til en værdi af ca. 500 kr. (35 % virkningsgrad og elpris på 0,35 kr/kwh) samt varme. Omformes halmballen til ca. 250 liter 2G bioethanol, stiger salgsværdien til mere end det dobbelte (godt 1100 kr ved en salgsværdi 4,5 kr/l). Hertil kommer en række biprodukter.
Bæredygtighedskrav skal omfatte meget mere
Danmark bør støtte de kræfter i EU, der arbejder for at udstrække bæredygtighedskravene til at omfatte al biomasse, der indgår som energiressource. Ideelt set burde kravene til bæredygtig dyrkning af biomasse faktisk udstrækkes til al landbrugsproduktion.
Vi skal selvfølgelig sørge for at udnytte biomassen på den mest intelligente måde, der skaber mest mulig værdi for Danmark, og som bringer os væk fra olien - samtidig med at vi passer på naturen. Alt andet vil være en dårlig udnyttelse af en vigtig ressource som biomasse - og en skam for Danmark.
Ambitiøs energipolitik, men ingen vækstpolitik
Skifergas i Danmark? Nej tak!
