Elprisen er faldet efter liberalisering

Af Michael Guldbæk Arentsen og Helle Stisen
Chefkonsulent hhv. statistik-koordinator, Dansk Energi

Liberaliseringen af elsektoren i år 2000 udgjorde et historisk skridt mod et effektivt, grænseoverskridende elmarked. Med liberaliseringen gik kraftværkerne ud på det frie marked, og elproduktionen fra de danske kraftværker har siden skullet stå distancen i konkurrence med andre elproducenter i norden.

Elprisen har i liberaliseringens tiår fået meget mediefokus, og det er f.eks. fremført, at prisen er steget til det dobbelte siden liberaliseringen. Det er notorisk forkert, at priserne er fordoblet, og renser man dem for nye miljøtiltag, stigende råvarepriser og for inflation - ja så er konklusionen entydig - priserne er faldet.

Det skyldes ikke mindst, at liberaliseringen har givet et konkurrencepres, der har fået sektoren til at være mere effektiv. Det er en direkte gevinst for samfundet.

Prisen er reelt faldet
Liberaliseringen gjorde i 2001 Danmark til en del af den nordiske elbørs, Nordpool, hvor langt størstedelen af elproduktionen i hele norden bliver handlet. Elproduktionen bliver handlet dels på finansielle markeder - det vil sige som prissikringskontrakter - dels på et fysisk marked, hvor udbud og efterspørgsel matches hver time og danner den såkaldte spotpris på el.

Elhandlerne gennemfører daglige handler på Nordpool og tilpasser deres indkøb af finansielle prissikringskontrakter og fysisk indkøb til elprodukter, kunderne efterspørger.

Nordpool er anerkendt som en særdeles velfungerende engrosmarkedsplads, og handelsområdet strækker sig ned over Nordtyskland. I resten af Europa er liberaliseringen fortsat et hestehoved bag Norden. Perspektivet er, at det nordiske elmarked på sigt vil danne rollemodel for et sammenhængende europæisk elmarked. Den elpris, de danske kunder betaler, er således forankret i et engrosmarked, som i det seneste tiår har udviklet sig i en grad, der ikke er set lige i andre dele af Europa.

Hvilken prisudvikling har kunderne oplevet?
Mange forhold kan have indflydelse på elprisen. Svingende efterspørgsel, vindforhold, nedbørsmængder, råstofpriser og generelle konjunkturudsving er blot nogle af de faktorer, der påvirker prisdannelsen på det nordiske elmarked. Vi har længe været vant til, at f.eks. olie- og benzinprisen svinger, og elprisen svinger mindst lige så meget.

Inden liberaliseringen så vi ikke disse prisudsving, fordi elprisen indgik i en samlet betaling for den kollektive elforsyning. Betalingen omfattede dengang både elproduktion, -handel og -distribution. Derudover betalte vi til en række støtteordninger for vedvarende energianlæg, der havde garanterede faste afregningspriser for strømmen. Typisk blev priserne for denne samlede pakke sat for et år ad gangen og de underliggende udsving, så vi derfor ikke meget til.

Siden liberaliseringen er den "rå" elpris blevet sat på det frie marked. Kunderne betaler altså særskilt for produktionen og handlen med el. En stor del af elproduktionen på vedvarende energianlæg sker nu også på markedsvilkår. Derfor er det interessant at se, i hvor høj grad den rå elpris har ændret sig siden liberaliseringen.

Faldende tendens
For at få et fuldstændigt overblik over elprisens udvikling siden liberaliseringen i 2000, kan man med fordel tage udgangspunkt i to forskellige typer kunder:

- Husholdningskunden med et forbrug på cirka 4.000 kwh om året.

- Erhvervskunden, der bruger cirka 250.000 kwh om året.

Med udgangspunkt i disse to kundetyper ser vi på prisudviklingen i perioden fra første kvartal 2001 til fjerde kvartal 2009. Den inflationskorrigerede prisudvikling for de to kunder fremgår af den grønne og blå kurve herunder.

<img align="left" src="@nyimg=6261@" />

Kilder:
Elpriser: Energitilsynet (http://www.energitilsynet.dk/), Nord Pool (http://www.nordpool.dk/) og Dansk Energis elprisstatistik (http://www.danskenergi.dk/)

CO2-kvotepriser: Point Carbon (http://www.pointcarbon.com/) og Nord Pool (http://www.nordpool.dk/)

For begge kunder gælder, at EU i 2005 indførte et CO2-kvotemarked. Det forpligter alle kraftværker til at købe CO2-kvoter svarende til den CO2-udledning, elproduktionen giver. Det betyder, at elprisen fra 2005 har indeholdt en merbetaling fra CO2-kvoteprisen, som ikke var indeholdt i priserne før 2005. For at få et sammenligneligt billede af prisudviklingen i perioden har vi fra 2005 renset elpriserne for denne merbetaling, der i perioden fra 3. kvartal 2005 til 4. kvartal 2009 har svinget mellem næsten 0 og knapt 15 øre/kWh.

Skuer vi 10 år tilbage i tiden og ser på den inflations- og CO2-kvotekorrigerede elpris for de to kunder i alle kvartaler, kan vi se, at prisen reelt er faldet med cirka 10 øre/kWh mellem første kvartal i 2001 og fjerde kvartal i 2009. For begge kunder kan der spores en faldende tendens i prisen.

Der er naturligvis relativt store udsving mellem kvartalerne. Prisen for husholdningskunden har svinget mellem 19,3 og 42,1 øre/kwh. Mens prisen for erhvervskunden har varieret mellem 15,2 og 38,9 øre/kWh.

Vi kan på baggrund af tallene konstatere, at husholdningskunden i halvdelen af kvartalerne har oplevet priser, der er lavere end prisen i første kvartal 2001. Mens erhvervskunden har oplevet lavere priser i godt to tredjedele af kvartalerne. For begge kunder er der en samlet tendens til lavere priser over perioden. Liberaliseringen har altså haft en positiv effekt på prisen.

Vand og vind påvirker prisen
Udsvingene i priserne mellem kvartalerne stammer direkte fra prissætningen på Nordpool. F.eks. i perioder med megen nedbør eller tøbrud vil der være en overflod af vandkraftressourcer i Norge og Sverige, og det vil trykke prisen nedad. Vindforholdene påvirker naturligvis vindkraftproduktionen i Danmark, og derfor vil prisen også have en tendens til at følge vinden. I relativt tørre og vindstille perioder udgør den traditionelle kraftværksproduktion rygraden i en stabil elforsyning, og hvis kulpriserne er stigende, vil det være med til at skubbe priserne opad. Et eksempel på sidstnævnte så vi i 2008, hvor astronomiske kulpriser var med til at give nogle relativt høje toppe på elpriserne.

Hvis man vil have en indikation af, hvilken pris kraftværkerne sælger el til, er tallene for kunder med et forbrug på over 250.000 kWh en god indikator, da den ikke afviger ret meget fra priserne i engrosmarkedet (det er den blå kurve i figuren). Billedet her er entydigt. Tendensen er, at priserne falder og dermed at konkurrencen virker og presser markedsaktørerne.

Lille prisspænd mellem kunderne
Spændet mellem de to kundetyper ligger desuden samlet set på 3-4 øre/kWh, som erhvervskunden slipper billigere. Erhvervskunden har et væsentligt større forbrug, som de faste omkostninger ved fx kundeadministration bliver delt ud på. Der er således ingen tendens til, at producenterne og handlerne kan "tørre omkostninger af" på de små kunder til gunst for de større kunder.

Kunderne kvitterer for liberaliseringen
I de sidste par år har vi oplevet, at kunderne for alvor kvitterer for det frie valg, liberaliseringen har givet dem. Lige knapt 200.000 elkunder skiftede deres elleverandør i 2009. Det er en fordobling i forhold til 2008. Kunderne begynder nu for alvor at benytte sig af muligheden for at tage aktivt del i markedet.

Tilbage står, at vi i Danmark udfolder liberaliseringen helt i detailmarkedet, og gør op med den nuværende statslige regulering af priser for de såkaldte forsyningspligtkunder. Det er kunder, der endnu ikke har benyttet muligheden for frit valg. Elprisen for disse kunder sættes af Energitilsynet efter en særlig priskontrolmodel.

De andre nordiske lande har ikke denne begrænsning i liberaliseringen. Udgangspunktet i Danmark bør derfor også være, at alle elkunder bliver betragtet som informerede forbrugere, der er i stand til at træffe et markedsvalg.

Når priskontrollen i detailmarkedet bliver ophævet, kan en fuldt udfoldet liberalisering skabe endnu mere værdi for kunderne i form af nye, innovative produkter og løsninger i elmarkedet. Det ser vi frem til.

debat@altinget.dk