Landmænd kan tjene penge på grøn energi
DEBAT: Hvis vi ser på landbruget af i dag, så er det desværre ikke den sektor, som umiddelbart er bedst gearet til at trække Danmark ud af krisen. Landbruget skal derfor tænke i udvikling, mener Lars Bytoft.
Af Lars Bytoft
Formand for Ingeniørforeningen, IDA
Landbruget har traditionelt spillet en vigtig rolle for dansk økonomi. Sammen med de forædlingsindustrier, der følger med, har erhvervet gennem årene bidraget med høj værdiskabelse og store eksportindtægter til Danmark.
Men hvis vi ser på landbruget af i dag, så er det desværre ikke den sektor, som umiddelbart er bedst gearet til at trække Danmark ud af krisen - måske endda tværtimod. Faktisk ser det ud til, at det her går dårligere end i de fleste andre sektorer.
Landbruget skal tænke i udvikling
Men hvad nu, hvis det ikke var sådan? Hvad nu, hvis landbruget rejste sig som fugl Fønix og rykkede på nogle af fremtidens store udfordringer.
Jeg vil benytte lejligheden til at komme med et forslag: Kære landbrug, tag fat i den samfundsudfordring, der handler om klimaet.
I Miljøøkonomisk Råds rapport fra februar fremgik det, at landbruget ikke påtager sig den andel af drivhusgasreduktionerne, som samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssig. Der er med andre ord basis for, at landbruget ser sig selv efter i sømmene. Både når det gælder potentialerne for energibesparelser og for at reducere klimagasudledningerne fra selve produktionen. Her ville jeg gerne se et bud fra landbruget selv, om hvordan dansk landbrug kan tage ansvar og blive en aktiv spiller på klimaområdet.
Efter min mening handler det om at tænke i udvikling - om at se mulighederne for energieffektiviseringer, så den enkelte landmand kan spare på produktionsomkostningerne. Ligger der f.eks. udviklingspotentiale i, at landmænd ikke kun er fødevareproducenter, men også energiproducenter? Og hvordan er eksportmulighederne for energieffektive staldteknologier?
Jeg er sikker på, at der blandt landmænd er masser af gode ideer til proaktive tiltag, hvor der er både penge og klimagevinster at hente.
Så kom med ind i kampen - for nu gælder det om at se udviklingsmuligheder for danske landmænd i klimadagsordenen.
Vi skal satse på biogas
Landbruget kan nemlig i høj grad gøre sig gældende på klimafronten. Lad mig nævne biomasse: I omstillingen af Danmarks energiforsyning til mere vedvarende energi og færre CO2-udledninger har vi brug for landbrugets grønne energi.
Biomasse får en helt central betydning for energiforsyningen, når møllerne producerer, som vinden blæser. Vi har både brug for den energi, der kan komme fra energiafgrøder, og fra den energiproduktion, landbruget selv kan tage aktivt andel i. Det vil primært sige den energi, der kommer fra en større udnyttelse af mulighederne i biogas.
Biogas er derfor et oplagt område at satse på som landbrugets bidrag til en grøn omstilling af Danmark. I dag produceres ca. 4 PJ om året med biogas. En omstilling mod vedvarende energi kræver imidlertid, at det tal kommer op på mindst 26 PJ - altså mere end en seksdobling.
Regeringsgrundlaget fra februar i år lægger op til, at landbruget er leverandør af grøn energi: I perioden 2010-12 er der afsat 100 mio. kr. om året til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op til halvdelen af al husdyrgødning i 2020 udnyttes til grøn energi. Det er ikke sikkert, det er nok, men som bekendt er godt begyndt halvt fuldendt. Derfor ikke mere snak, nu skal vi - og dermed også landbruget - i gang.
