Fremtidens energicocktail hedder vind, biomasse og naturgas
DEBAT: Vind, biomasse og gas er tre energikilder, der komplementerer hinanden godt og som tilsammen gør Danmark i stand til at udfase kul og olie og samtidig opretholde en stabil forsyning af energi, skriver Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.
Af Anders Eldrup
Administrerende direktør i DONG Energy
I årene op til den første oliekrise i 1973 var Danmark afhængig af én energikilde - olien. Den blev hovedsageligt importeret fra et land - Saudi-Arabien. Da oliekrisen brød ud og energipriserne steg med 400 procent blev Danmarks økonomi hårdt ramt. Det er stadig primært nogle få arabiske lande, der sidder på størstedelen af verdens hastigt svindende oliereserver. Samtidig skal brugen af kul gradvis udfases på grund af dets høje CO2-udledning.
Olie og kul udgør omkring to tredjedele af det danske energiforbrug, så når olie og kul skal ud, må noget andet naturligvis ind. Spørgsmålet er, hvilken blanding af energi der kan sikre, at samfundet har adgang til stabil energi, uden at Danmark på ny ender i en situation som i 70'erne. Fremtidens energicocktail hedder vind, biomasse og naturgas.
I Danmark er vindenergi en energikilde, der findes i rigelige mængder, og som er populær hos de fleste danskere - de vil bare ikke have, at turbinerne står i nærheden af, hvor de bor. Derfor må turbinerne til havs. Det er både dyrere og mere teknisk kompliceret, da opstillingen og vedligeholdelsen af vindmøllerne besværliggøres af bølger, havdybde og saltvand, der tærer på turbinerne. Regeringen fastslår i sin redegørelse for Danmarks forsyningssikkerhed fra februar i år, at der ligger et uudnyttet potentiale for dansk offshore-vindenergi på mere end 200 gange den kapacitet, der i dag er installeret.
Da vores naboer i Nordeuropa også er begunstiget med meget vindenergi, kan forsyningssikkerheden styrkes ved, at de nordeuropæiske lande kobler sig bedre sammen. Eksempelvis kan Danmark levere vindstrøm til Holland, hvis en kraftig front fra nord rammer Danmark. Når fronten bevæger sig videre mod syd, forbi Danmark, og rammer Holland, vendes billedet. Så er det Holland, der sender vindstrøm tilbage til Danmark.
Et sådan scenario forudsætter et mere udviklet europæisk transmissionsnet. For at der kan være trafik af energi i store mængder mellem landene, må der også være de fornødne "motorveje", så energien kan bevæge sig hurtigt og effektivt. Eksempelvis undersøger Energinet.dk og den hollandske netansvarlige, TenneT, for tiden muligheden for at bygge et kabel mellem Danmark og Holland. Det skal dog efter planen først stå færdigt i 2016.
Selv med veludbyggede transmissionsforbindelser til vores nabolande, må vindenergi have selskab af andre energikilder for at sikre stabil energi. For af og til blæser vinden ikke nok i Danmark eller i vores nabolande til at møde forbruget.
Fleksible biomasse-fyrede kraftværker kan træde til, når vinden ikke blæser. De danske kraftværker benytter allerede anseelige mængder halm og de danske landmænd kan ifølge dem selv levere endnu mere biomasse til energiproduktionen.
Produktion af anden generations bioethanol er en glimrende måde at udnytte halmen på. For transportsektoren udgør anden generations bioethanol, sammen med elbiler, et godt alternativ til at skulle købe olie, efterhånden som Danmarks egne oliereserver er opbrugt.
Naturgas brugt på fleksible kraftværker kan på samme måde som biomasse udfylde hullerne fra vinden, når det ikke blæser. Reserverne i den danske del af Nordsøen er ganske vist for nedadgående, men DONG Energy deltager i udviklingen af gasfelter på den norske og britiske havbund. I mange år vil 30 procent af den gas, som DONG Energy sælger videre, således være produceret af DONG Energy selv.
For at sikre gasforsyningen har DONG Energy også indgået kontrakter om gasleverancer med russiske Gazprom. Endelig ønsker DONG Energy at aftage LNG (flydende gas), hvilket styrker forsyningssikkerheden yderligere. DONG Energy er derfor i øjeblikket i gang med at opføre en stor gasterminal i Rotterdam til at modtage skibsladninger med LNG. Transport af gas har traditionelt set fundet sted gennem rør, hvilket sætter nogle geografiske begrænsninger på, hvorfra gassen kan komme. Med LNG kan gas derimod transporteres over store afstande. Gassen nedkøles og tager en flydende form, hvilket reducerer omfanget. Da mange lande globalt set er i besiddelse af store gasreserver, giver LNG flere steder at købe gas fra, hvilket styrker forsyningssikkerheden.
Sammen med vind og biomasse udgør gas et energimix, der kan sikre stabile forsyninger af energi, uden at Danmark samtidig bliver afhængige af enkelte energikilder fra enkelte lande.
