Er højere vandstand et problem?

Af Morten Messerschmidt (DF)
MEP

IPCC slår i sin rapport fra 2007 fast, at havvandsstigningen frem til udgangen af dette århundrede vil blive 29 cm (IPCC 2007b, figur 10.6.5). Svetlana Jevreveda, der er forsker på Proudman Oceanographic Laboratory, har i samarbejde med en række andre forskere udarbejdet en rekonstruktion af havoverfladernes udvikling fra 1807 til 2002.

Heraf fremgår det, at selvom 29 cm reelt er en stor stigning af havoverfladen, så er det faktisk den samme havvandsstigning, som vi har oplevet siden 1860. Man må nødvendigvis spørge, om vi mon ikke i de kommende hundrede år - med langt bedre teknologi og flere ressourcer end i det 19. århundrede - vil være i stand til at håndtere de udfordringer, som altså generationerne siden 1860 har kunnet håndtere.

Skæv politisk debat
Hertil kommer, at en sammenligning af IPCC's forudsigelse fra 2007-rapporten med tidligere rapporter viser, at forudsigelserne i dag er langt lavere end tidligere. I 90'erne rapporterede IPCC om vandstigninger på 67 cm - og i 80'erne lå der fra blandt andet amerikanske forskere indicier om flere meter. Hvorfor bliver beregningerne så lavere? Fordi man løbende får mere viden, bedre måleinstrumenter og flere ressourcer til udforske, hvad vi står over for.

Det er dejligt, at målingerne bliver mere præcise - men samtidig bemærkelsesværdigt, at den politiske debat overhovedet ikke afspejler dette. Jeg tror aldrig, at klimadebatten, som efterhånden har nogen årtier på bagen, har været mere skinger end i dag, hvor politikere næsten dagligt skal overgå hinanden i at udråbe verdens undergang og komme med stadig mere uvidenskabelige løsninger på, hvordan problemerne håndteres.

Desværre viser fremskrivninger, at effekten af en fuld implementering af Kyoto-protokollen er meget lille. Lægges IPCC's scenarium om en 2,6 graders stigning til grund, vil en fuld implementering af Kyoto-protokollen, hvor alle lande i hele 21.århundrede overholder denne, føre til en 0,05 grader C lavere temperatur i 2050 og en reduktion i temperaturen på 0,18 grader celsius i 2100, set i forhold til i dag.

Desværre vil temperaturstigningen fortsætte i tiden efter 2100 - præcis ligesom den gjorde sidste gang, kloden bevægede sig ud af en kold til en varmere periode - og efter fem år vil resultatet af de billiardstore investeringer igennem det 21. århundrede være indhentet.

Kyoto stopper ikke temperaturstigninger
Baseret på IPCC's tal viser beregninger, at den fulde implementering af Kyoto-protokollen - som i dag er meget langt fra at være realiseret - vil udskyde den gennemsnitlige temperatur fra år 2100 til 2105.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ingen af de forskere, som gennem tiden har siddet i IPCC, har tillagt Kyoto-protokollen evnen til at standse den globale temperaturstigning.

Ingen har anført, at Kyoto-protokollen vil løse problemerne. Tværtimod udgør den kun et lille skridt på vejen for at bremse en temperaturstigning, hvis konsekvenser vi alligevel - endskønt på et senere tidspunkt - må imødese.

Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal gøres noget. Spørgsmålet er hvad. Et totalt ophør af den menneskeskabte CO2-udledning er ikke realistisk. Og omkostningerne ved det, vi gør i dag, er så enorme, at det kun er rimeligt at se på, hvad prisen for ikke at gøre noget er.

Men den slags bagateller interesserer man sig naturligvis ikke for ved det forestående COP15-møde.

debat@altinget.dk