1-0 til befolkningen i klimakampen
DEBAT: København får næppe æren af at lægge navn til en juridisk bindende klimaaftale, men Danmark vandt alligevel dette års klimakamp i kraft af engagerede borgere, skriver Lene Vennits.
Af Lene Vennits
Sekretariatschef, People's Climate Action
Uanset hvor uambitiøs en aftale, klimakonferencen i København munder ud i, så har Danmark allerede landet én succes.
Den danske befolkning har i høj grad engageret sig i klimaet og med flere hundrede aktiviteter i hele landet under konferencen og lige så mange i løbet af året, har COP15 givet danskerne en platform at vise deres engagement og samfundssind på.
Ved gode kræfters indsats er der ikke den flække, provinsby eller storbygade, der har undgået at blive konfronteret med klimaet. Det er alt fra husmorforeninger til karrierekvinder, fra nødhjælpsorganisationer til idrætsforeninger, fra universiteter til friskoler. En endeløs række af lokale topmøder, ambassadører, kloder, glober, malerier, debatter og samtaler.
Klima på dagsordenen
Skeptikerne vil måske sige, at verden næppe flytter sig, fordi 150 fri- og efterskoler har arrangeret debataftner i november. Eller at koen Klimatilde - et monster af en papmachéfigur - ikke har reddet en ny generation fra kødfråseri. Nogle vil sige, at klimakvalmen har taget over og udhulet budskabet om en mere bæredygtig hverdag.
Optimisterne vil sige, at viden er magt, og det seneste år har vi fået udbredt kendskabet til klimaforandringerne til stort set hele befolkningen. At ord betyder meget, så meget, at et helt land har sat klimaet på dagsordenen i et år.
Hvilke ambitioner har Lars Løkke Rasmussen og regeringen? Foreløbig har statsministeren meldt ud, at Danmark på ti år skal have en plads på top-3 listen over verdens mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark også være blandt de tre bedste til at løfte vores vedvarende energiandel mest.
Nedrosles klimaindsatsen efter COP15?
Flere mål har regeringen ikke formuleret p.t. I bedste fald vil Lars Løkke give sin nye Lykke muligheden for selv at udtænke ambitioner, i værste fald neddrosles klimaindsatsen ved årsskiftet. Erhvervslivet med DI i spidsen vil gerne have skrappe krav om fremtidens klimaløsninger på EU-plan, så producenterne allerede nu kan arbejde frem mod fælles standarder og fælles teknologiske løsninger.
Motivationen til at spare penge, mindske CO2 og leve et grønnere liv har næppe været større i befolkningen, end den er nu. Det kan vi takke kombinationen mellem COP15-værtskab og finanskrisen for. Men samme krise ser desværre også ud til at reducere regeringens politiske ambitioner på klimaets vegne.
Med en godtepose på 20 millioner kroner til klimaaktiviteter blev People's Climate Action etableret i februar måned, og over 150 organisationer og foreninger stod i kø for at få del i pengene. På mindre end et år er der skabt et klimaengagement i Danmark som ikke har set sin lige. I disse dage starter en perlerække af klimaaktiviteter, der vil tiltrække både danskere og udenlandske gæster.
Men i januar lukker og slukker næsten alle projekter, herunder Peoples Climate Action. Hvem skal så sikre danskernes fortsatte engagement i klimasagen? Spørgsmålet blafrer i vinden, og vi håber, at det ikke drukner i klimakvalme.
Er højere vandstand et problem?
