Løkke tager presset fra USA
DEBAT: Det er et kæmpe problem, at statsministeren ikke fastholder klimapresset på USA, skriver Anne Grete Holmsgaard.
Af Anne Grete Holmsgaard
Energi- og klimaordfører (SF)
I disse dage mødes et større antal miljøministre til formøde forud for COP15 i København. Det er selvsagt vigtigt. Ingen chance må spildes for at øge presset for en tilstrækkelig ambitiøs aftale i København. Målestokken er, om en aftale bringer os på ret kurs for at holde den globale opvarmning under de +2° C, videnskaben for længst har fortalt os er smertegrænsen.
Reelt står miljøministrene i noget nær en umulig opgave. Det blev lysende klart i weekenden, hvor Lars Løkke lukkede luften ud af presset på USA ved at annoncere, at han nu havde en forståelse med USA og Kina om, at der kun bliver tale om en politisk aftale i København med et efterfølgende forløb, hvor de juridiske detaljer kan bringes på plads. Det er det Lars Løkke selv kalder en "en i to aftale".
Løkke tager presset af USA
Risikoen for, at COP15 kun kan levere en politisk aftale, har længe ligget og luret i baggrunden. Det er jo en klassisk tilbagefaldsposition. Nu er denne tilbagefaldsposition imidlertid rykket helt i front.
Ja, reelt blevet det eneste mulige. For hvilke træk kan andre spillere egentlig tage over for så stærk en trio som USA, Kina og Danmark som forhandlingsleder for FN? Ikke meget. Og præcis derfor er det stærkt nedslående, at Lars Løkke vælger at trække luft ud af forhandlingspresset mod især USA frem for at øge det. At det sker dagen inden formødet mellem miljøministrene, gør ikke sagen bedre.
Der er ingen tvivl om, at Lars Løkkes udmelding har taget presset af USA, hvilket er et kæmpe problem. Nøglen til succes ligger i, at USA leverer, og leverer nok reduktioner og finansiering til, at de store ulande føler sig trygge ved også at gøre en stærk indsats i egne lande.
Hidtil har USA ikke formået at levere, og Obama er fortsat langt fra den ambition, han tidligere har udtrykt: at USA skal påtage sig internationalt lederskab i kampen mod global opvarmning. Skal det lykkes for ham, er der brug for pres. Pres indefra fra hans egne vigtigste støtter: Progressive demokrater i kongressen, NGO'er og de virksomheder, der har set skriften på væggen. Og pres udefra.
Juridisk aftale kan trække ud
Nu er gode råd virkelig dyre. En politisk aftale kan være hvad som helst, og der er desværre ingen antydninger i det, Lars Løkke har sagt i weekenden. Hverken om, at en politisk aftale kun kan indgås, hvis niveauet af politiske forpligtelser er tilstrækkeligt højt.
Ingen udmelding om, at den skal levere resultater fra dag et. Og ingen udmelding om, at fase to naturligvis skal have en deadline, så de sidste detaljer er på plads senest et halvt år efter mødet i København. Det må nu være det, der skal sættes i fokus, hvis vi forsat skal have rimelig chance for en aftale, der leverer klimaforbedringer - og ikke bare tager sig ud for en overfladisk betragtning.
Såkaldt juridiske detaljer kan sluge uanede mængder af tid. Det ved vi bl.a. fra Kyoto-aftalen, der blev indgået i 1997. Her gik der fire år, inden "de juridiske detaljer" var på plads.
Er højere vandstand et problem?
