Kriser og klima vil præge FN’s generalforsamling 2014

Af Ib Petersen
Ambassadør, Danmarks faste repræsentant ved FN i New York

Verdens stats- og regeringschefer mødes om lidt over en uge i New York til den årlige generaldebat i FN’s generalforsamling. Der er som altid lagt op til en hektisk uge med fokus på særligt de aktuelle kriser, som verdenssamfundet står over for. 

Og i år er der desværre nok at tage fat på, fra krisen i Ukraine over den genopblussede væbnede konflikt i Sydsydan til Islamisk Stats brutale fremrykning i dele af Syrien og Irak. Senest har Ebola-epidemien i Vestafrika nået et alarmerende og katastrofalt omfang, der lægger voldsomt pres på både de ramte landes beredskaber og FN’s håndtering af epidemien.

Disse sikkerhedspolitiske og humanitære kriser vil derfor givet præge både de officielle og de uformelle møder, der finder sted i forbindelse med generaldebatten. Der vil dog også være andre ting på dagsordenen for de mange stats- og regeringsledere, når de indtager den smukke, nyrenoverede generalforsamlingssal på 42. gade, og ikke mindst har FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon lagt op til også at få sat maksimal politisk fokus på klimaforandringerne ved at invitere til et stort anlagt Klimatopmøde den 23. september. Over 120 stats- og regeringschefer, mange ministre og lige så mange toperhvervsfolk fra de store globale virksomheder forventes at deltage i mødet. Meget tyder derfor på, at Generalsekretærens initiativ vil lykkes.  

Da Ban Ki-moon for over et år siden annoncerede sin plan om at indbyde til et klimatopmøde i september 2014 vakte det imidlertid blandede reaktioner fra en del af FN’s medlemslande. Mange fandt det uklart, hvad formålet var, og var bekymrede over, om topmødet kunne få en negativ indvirkning på FN’s klimaforhandlinger. De foregår som bekendt i regi af FN’s Klimakonference (United Nations Framework Convention on Climate Change), hvor medlemslandene arbejder på at nå til enighed om en ny global klimaaftale næste år på COP21 i Paris. Ikke mindst Frankrig var derfor mildest talt heller ikke begejstret, da planen blev lanceret.  

Skal sætte scenen

Men Ban Ki-moon har fra starten understreget, at hans ambition er, at topmødet skal sætte scenen for en ambitiøs klimaaftale i Paris 2015 og styrke en fælles vision om, at verden kan holde sig under 2 graders temperaturstigning. Der er ikke tvivl om, at Ban Ki-moon personligt er dybt bekymret over klimaforandringernes påvirkning af ikke mindst fattige befolkningers levevilkår, og samtidig er han frustreret over, hvad han har set som utilstrækkelig politisk bevågenhed på udfordringerne siden COP15 i København i 2009.

Generalsekretæren har derfor målbevidst søgt at skabe denne nødvendige opmærksomhed, hvilket for eksempel blev understreget med hans besøg i Grønland tidligere i år, hvor statsminister Helle Thorning Schmidt og landsstyreformand Aleqa Hammond havde inviteret Ban Ki-moon til at besøge nogle af de grønlandske samfund, der er ramt af klimaforandringerne. 

Men hvad skal der egentlig komme ud af topmødet, når der ikke skal forhandles en klimaaftale? Der er lagt op til, at deltagerne – der som nævnt omfatter både politiske ledere og toperhvervsledere fra hele verden - skal udtrykke ambitioner i tråd med 2-graders målsætningen, og helst annoncere konkrete initiativer, der understreger viljen til at indfri ambitionerne. Med Bans ord skal deltagerne vise, at de vil en aftale i Paris, og at de er parate til at sætte handling bag for at nå det resultat. Hensigten er ikke mindst at lægge politisk pres på de store og afgørende aktører i klimaspørgsmålet, herunder især USA, Kina, Indien og EU, og her spiller erhvervslederne for de store globale virksomheder en vigtig rolle.

Resultat kan måles i 2015

Generalsekretæren og hans folk har derfor i det seneste år arbejdet intenst på at etablere partnerskaber med de store betydende virksomheder og investorer, ikke mindst med at identificere og udvikle modeller for hvordan størstedelen af finansieringen af klimainvesteringer vil kunne tilvejebringes gennem private investeringer. Strategien har været, at hvis der fra de private aktører kommer et klart signal til de politiske ledere om, at ”vi har redskaberne, nu må I sætte de klare mål”, vil det forhåbentlig også kunne bidrage til at skabe politisk momentum bag klimaforhandlingerne.

Danmark har fra starten støttet Generalsekretærens initiativ. Statsministeren forventes at stå i spidsen for en delegation omfattende flere danske ministre, og flere af de store danske virksomheder og investorer har også meldt deres ankomst. Fra dansk side har vi i høj grad konkrete erfaringer at spille ind med, når det handler om at vise, at økonomisk vækst og grøn omstilling ikke er hinandens modsætninger.

Med udsigten til en rekordstor deltagelse af stats- og regeringschefer og markant deltagelse af verdens top-erhvervschefer har Ban Ki-moon allerede nået første del af målsætningen med sit initiativ. Om topmødet bliver en fuldstændig succes og skaber et yderligere momentum bag klimaforhandlingerne kan vel i sidste ende først endeligt vurderes i december 2015, når resultatet fra COP21 står klart.    

debat@altinget.dk