Forureneren slipper billigt
DEBAT CO2-REGULERING: Når det kommer til den europæiske lufttrafik, er det stadig alle andre end forurenerne selv, som betaler den højeste pris. Det skriver Mads Flarup Christensen fra Greenpeace.
Af Mads Flarup Christensen
Generalsekretær, Greenpeace
Forureneren betaler er et hæderkronet princip, der er bredt accepteret globalt og implementeret i en lang række konventioner og love. Mest fraværende synes princippet dog at være i relation til luftfarten. Her er der i dag lille sammenhæng mellem, hvem der forurener, og hvem der betaler.
Gratis forurening
Her får man som flyselskab eller som passager stort set lov til at forurene gratis og betaler kun for de direkte omkostninger, flyselskaberne har til brændstof, lønninger mv. Rige som fattige kan flyve jorden rundt for småpenge, mens resten af samfundet, naturen og klimaet står tilbage med den største del af regningen.
Flytrafikken står for 2 procent af verdens CO2-udslip og 3,5 procent af EU’s og er i stigning.
Spørgsmålet om CO2-afgifter er et spørgsmål om moral og principper. Når jeg sætter mig ind i flyveren for at arbejde i Beijing eller slikke sol i Marokko, er det så mig eller alle de andre, der skal betale for de miljømæssige omkostninger, der er ved mit gode?
Jeg mener det første, og derfor er EU’s CO2-afgifter en rigtig god start på at komme det kæmpe og stigende CO2-forureningsbjerg, som flytrafikken genererer, til livs. Men det rigtig store arbejde venter stadig forude.
Tag fløjlshandskerne af!
Vi kan ikke blive ved med at behandle luftfartsindustrien med fløjlshandsker, og i mangel på en bindende global klimaaftale har EU-Kommissionen brugt det eneste legitime redskab og indført afgifter via kvotesystemet.
Kina og USA’s trusler om handelskrig er så bagstræberiske og usolidariske, at der ikke er andet at sige, end at de burde skamme sig. Det er vigtigt, at EU kommer i gang med at indføre "forureneren betaler-princippet" i egne lande, og det er næsten endnu mere vigtigt, at der nu i det mindste er én stor spiller, der har haft modet til at gå i front globalt.
15 kroner er for lidt
EU’s nye afgifter lever dog så langt fra op til princippet om, at forureneren betaler. Afgiften på en tur fra Beijing til Frankfurt bliver - med et eksempel fra Connie Hedegaard - på kun ca. 15 kroner pr. passager.
Men skulle den afgift være reel, skulle den være omkring 40 gange højere. Det er udregnet efter, at turen udleder godt 0,6 ton CO2 pr. passager. Udledning af CO2 højt oppe er 2 – 2,5 gange værre, end hvis den blev udledt ved jorden, og prisen pr. ton anslås til omkring 375 kr. (Bloomberg New Energy Finance) eller 475 kr (Stern). Det regnestykke giver 450 – 713 kr. for den turs CO2-udledning pr. person. EU opkræver altså 15 kr. i CO2-afgift, selvom CO2-prisen reelt er omkring 600 kr. pr person.
Et andet meget relevant redskab, som kunne tages i brug, er brændselsafgifter. I dag er der ingen afgifter på flybenzin, mens der er over 5 kroner på hver liter benzin, vi bruger i bilen. Derudover burde de mange subsidier til flyindustrien fjernes. Det er absurd, at skattekronerne i stor stil hældes direkte ind i en stor-forurenende industri som flytrafikken.
Der er altså med andre ord langt endnu, førend Connie Hedegaard og Kommissionen kan prale af, at det nu er forureneren, der betaler, når hjulene slipper landingsbanen og sætter næsen mod skyerne.
Men ikke desto mindre er de nye afgifter en prisværdig begyndelse.
Fra energiaftale til klimaplan – nok uden oppositionen
Politikernes arbejde er ikke færdigt
