Her er aktørernes klimaplan

15 indlæg fra aktører og eksperter blev det til med Altinget | Energi & Klimas klimaplansstafet.

Indsparkene har siden regeringens lancering af klimaplanen for godt to måneder siden set på, hvordan man i Danmark bedst muligt reducerer CO2-udslippet, samt diskuteret gode og dårlige sider af planen.

Målet med regeringens klimaplan er at bidrage til at realisere regeringsgrundlagets målsætning om at nå en 40 procents reduktion af udslippet af drivhusgasser.

Selve præmissen om, at det er nødvendigt med en CO2-reduktion, er der blandt debattørerne bred enighed om. Der har dog været uenighed om, hvor meget der skal reduceres, hvem der skal bidrage til reduktionen, og hvordan man bedst muligt og mest omkostningsfrist når målet.

Alle sektorer skal bidrage i en sammentænkt klimaplan
De grønne organisationer hilser generelt klimaplanen velkommen.

"Regeringens længe ventede klimaplan indeholder en god og sober analyse af klimaudfordringen i et dansk perspektiv samt et flot katalog over tiltag, som kan bringes i spil for at reducere udslippet af drivhusgasser," skriver Concitos direktør, Thomas Færgeman.

Flere af aktørerne har lagt vægt på, at alle sektorer skal bidrage til reduktionen af drivhusgasser. Der er dog forskel på, hvor meget og hvordan de skal bidrage.

Sekretariatsleder Christian Ege fra Det Økologiske Råd og Palle Bendsen fra NOAH ønsker begge en større sammenhæng i virkemidlerne på tværs af sektorerne. De foreslår begge, at man bruger øgede afgifter som middel.

"På transportområdet skal vi øge afgiften på benzin og diesel - indtil den dag, der kan indføres intelligente kørselsafgifter - roadpricing," skriver Christian Ege.

Ikke behov for yderligere afgifter
Ove Holm fra DTL samt Troels Ranis fra Dansk Industri, Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance og Thomas Møller Thomsen fra FDM er også med på, at de forskellige sektorer alle skal bidrage.

De understreger dog, at det ikke er yderligere afgifter, der skal til, da det vil skade mobiliteten. I stedet for afgifter på transportområdet foreslår de, at man omlægger registreringsafgiften til en teknisk afgift, der ikke afhænger af bilens værdi, men i stedet af bilens CO2-udledning.

"Det burde være sådan, at jo større CO2-udledningen er, jo mere betaler du i skatter og afgifter. Det er sund logik - ikke mindst hvis vi skal opfylde målsætningen om flere grønne biler på vejene," skriver Lærke Flader, der er branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Effektivitet og teknologi
Flere nævner effektivitet og teknologi som løsninger. 

Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kritiserer i sit indlæg regeringens klimaplan for at indeholde for lidt om innovation og teknologiudvikling, der kan hjælpe med at sammentænke sektorerne. 

Cheføkonom i Kraka, Jens Hauch, skriver også, at et lille land som Danmark bedst kan påvirke andre lande med teknologiudvikling. 

I forhold til bygningsområdet efterspørger Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, også en sammentænkt strategi, der kan medvirke til effektive energibesparelser på bygningsområdet.

"Blandt andet bør man kunne forvente, at regeringen vil sætte krav og standarder, der fokuserer på bygningen som helhed - og ikke bare oliefyret eller vinduerne, som der lægges op til nu," skriver han.

Problemer med beregningerne 
Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, skriver i sit indlæg, at klimaplanens regnestykker ikke altid tager udgangspunkt i den virkelige verden.

Han undrer sig over, at kataloget konstaterer, at frit brændselsvalg, hvor decentrale kraftvarmeværker vælger grønt brændsel i stedet for naturgas, ikke giver nogen gavnlig effekt. Ifølge Kim Mortensen er der kæmpe CO2-besparelser at hente på frit brændselsvalg.

Klimaplan på paradokser
På landbrugsområdet ser Det Økologiske Råd, Concito og Danmarks Naturfredningsforening forslaget om at tage jord ud af landbrugsdriften som et effektivt middel.

Landbrug & Fødevarer er dog ret kritisk over for selve præmissen for klimaplanen.

"Hele fundamentet for regeringens klimapolitik bygger på en række paradokser," skriver direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.

Klimaudfordringer kan ikke løses af Danmark alene. Hvis man pålægger landbruget byrder eller omkostninger, flytter man produktionen, udledninger, vækst og beskæftigelse til udlandet, skriver Landbrug & Fødevarer.

Argumentet er, at den danske fødevareproduktion i forvejen er blandt de mest klimavenlige i verden, så hvis den flyttes til udlandet, risikerer man en større CO2-udledning.

Klimaplanen undergraver EU's kvotesystem
Vismændene kritiserer regeringen for ikke at sondre mellem "den kvoteomfattede udledning, som er omfattet af EU's kvotesystem (ETS), og den ikke-kvoteomfattede udledning, hvor Danmark skal leve op til EU's reduktionskrav".

En problemstilling, der også bliver taget op af tænketanken Kraka. 

"EU's kvotemarked betyder, at særskilte danske tiltag - såsom PSO-finansierede danske vindmøller - ikke kan forventes at give nogen CO2-reduktion: Hvis Danmark udleder mindre fra de kvoteomfattede sektorer, vil andre lande udlede tilsvarende mere," skriver Jens Hauch fra Kraka.

Vismændene understreger tilsvarende, at Danmarks klimaindsats bør rettes mod klimamål i sektorer, der ikke er omfattet af kvotesystemet, eftersom klimatiltag inden for kvotesektoren med sikkerhed kun fører til tilsvarende udledninger i andre EU-lande og risikerer at undergrave selve kvotesystemet.

andersen@altinget.dk