Ny temadebat: Gør kommunerne nok for at understøtte, at borgerne bliver idrætsaktive?

Kan kommunerne i højere grad understøtte, at børn af udsatte bliver en del af foreningsfællesskaberne? Og har man blik for, at der også den mere uorganiserede idræt eller kommercielle aktører kan være rammen for, at borgerne bliver aktive? Den debat tager Altinget Idræt i anledning af kommunalvalget.

Kommunalvalget er i fuld gang, og det bliver også motoren i Altinget Idræts nye temadebat.

København og Frederiksberg skraber bunden i forhold til antallet af idrætsanlæg per indbygger, hver tredje kommune tilbyder ikke fritidspas og børn af udsatte er generelt mindre tilbøjelige til at blive en del af foreningsfællesskaberne.

Derudover ender mange unge med at vælge idrætslivet helt fra i manglen på alternativer, når valget står mellem elitesport og et aktivt socialt ungdomsliv.

Det rejser en række spørgsmål: Gør kommunerne nok for at sikre, at borgere i alle aldre bliver – og forbliver – idrætsaktive? Kan de i højere grad understøtte, at børn af udsatte bliver en del af foreningsfællesskaberne?

Og har man blik for, at der også den mere uorganiserede idræt eller kommercielle aktører kan være rammen for, at borgerne bliver aktive?

Disse spørgsmål stiller Altinget Idræt til en række idrætspolitiske aktører i denne temadebat – heriblandt DIF, Dansk Firmaidrætsforbund og flere idrætsordførere.

Andre aktører, der ønsker at deltage i debatten, er også meget velkomne til at sende et debatindlæg til birk@altinget.dk

Forrige artikel Opsamling: Sådan bør udlodningsmidlerne fordeles Opsamling: Sådan bør udlodningsmidlerne fordeles Næste artikel Arbejdsgruppe har sat fokus på trivslen i dansk svømning: Nu er de klar med anbefalinger til unionens top Arbejdsgruppe har sat fokus på trivslen i dansk svømning: Nu er de klar med anbefalinger til unionens top