DGI: Faste rammer for samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler kan øge unges mentale sundhed

Vi bør erstatte de skrøbelige samarbejder mellem civilsamfund og ungdomsuddannelser med mere faste rammer. Det vil give vores unge det pusterum, de har brug for, skriver Lotte Büchert og Kirstine Sejr.

Af Lotte Büchert & Kirstine Sejr
Bestyrelsesmedlem, DGI Storkøbenhavn og rektor på Slagelse Gymnasium & projektleder, Nybegynderne i DGI Storkøbenhavn

Når unge kæmper med at finde et pusterum i en travl hverdag, kalder det på handling. Men vores nuværende strukturer gør det svært at bygge bro mellem uddannelse og fritid.

Men der er håb – for unges mentale sundhed kan nemlig styrkes ved at gøre noget aktivt sammen med andre i et meningsfuldt fællesskab. Der mangler dog flere forbindelser mellem de tilbud, som giver unge de frirum, de har brug for.

Lad os derfor tage det fælles ansvar og skabe flere forbindelser.

Derfor er vi i DGI Storkøbenhavn og organisationen Headspace gået sammen om at udvikle nye holdtyper i udvalgte idrætsforeninger med fokus på at styrke unges trivsel, der er designet til, at du kan komme, som du er, og træde ind på banen som begynder sammen med dine venner.

Det har vi gjort, fordi vi oplever, at det virker at arbejde sammen på tværs af aktører. 

Sværere som teenager

Hos Headspace er opgaven at henvise de unge i rådgivningen til en foreningsaktivitet, når de møder en ung, det kunne være relevant for. Projektet kaldes Nybegynderne og er støttet af Bikubenfonden frem til februar 2025.

Vi arbejder altså på, at de medvirkende idrætsforeninger skal åbne sig for en ny målgruppe, som foreningerne ikke tidligere har orienteret sig imod.

Når vi ser på foreningslivet over en bred kam, kommer du som regel ind i en idrætsforening som barn, hvorefter du udvikler dig sportsligt med alderen.

Det resulterer i, at det kan være meget vanskeligt at træde ind på et veletableret hold som begynder, når du er blevet teenager.

Når et alderstilsvarende hold er rykket op i en ungdomsrække, er der som regel mange træningspas i løbet af ugen samt en præstationsfokuseret træning.

Ja, i praksis er det ofte umuligt og lykkes kun sjældent at integrere begyndere i teenagealderen uden ekstraordinære tiltag.

Det afhænger alt for meget af relationer

I DGI Storkøbenhavn ser vi et stort potentiale i at samarbejde med aktører, som er tæt på de unge i hverdagen.

Derfor gør vi os umage med at opbygge gode relationer til ungdomsuddannelserne i vores lokalområde med ønske om et stærkt samarbejde, så idrætsforeninger kan blive mere relevante for flere af de unge.

{{toplink}}

Vi oplever dog, at samarbejdet i udpræget grad afhænger af personlige relationer og netværk, som de færreste foreningsfrivillige har ressourcerne til at opbygge på egen hånd.

Når vi for eksempel arbejder med brobygning i folkeskolen, gælder der helt andre – og mere fastlagte – spilleregler. Her kan vi arbejde gennem konceptet ’Åben Skole’, der fungerer som eksterne læringsforløb for folkeskolens elever.

Den lokale idrætsforening kan således tilbyde sine aktiviteter gennem det kommunale system, så for eksempel idrætsundervisningen på 9. årgang bliver overtaget af træneren på U15-holdet.

I Københavns Kommune kan folkeskolen og idrætsforeningen også sammen søge om puljemidler til at understøtte forløbet, hvilket giver gode muligheder for frikøb af foreningsinstruktører, der i mange foreninger er forudsætningen for at få gennemført aktiviteten.

Frikøbet giver helt banalt instruktører og trænere mulighed for at være til stede i dagtimerne og gradvist blive et kendt ansigt, så de unge efter et forløb kan inviteres med over på foreningens hjemmebane efter skole- og SFO-tid.

Der er således en etableret ramme og en formel politisk opbakning, der giver strukturerede forenings- og skolesamarbejder, som kan være med til at bygge bro mellem to centrale dele af de unges hverdag, som typisk er adskilt – undervisningen i skolen og idrætten i fritiden.

Brug for nye samarbejder

Når vi bevæger os ud af folkeskolen og videre op på ungdomsuddannelserne, har vi ikke længere de samme strukturer at læne os op ad. Det skyldes blandt andet, at ungdomsuddannelserne ikke er kommunale institutioner og derfor ikke er underlagt et lokalpolitisk blik for at sikre sammenhænge.

I langt de fleste tilfælde afhænger samarbejdet derfor af en engageret idrætslærer og en foreningsfrivillig ildsjæl, der mere eller mindre tilfældigt ”finder hinanden” og bliver enige om, at de har en fælles opgave i at løfte de unges trivsel via idræt som middel.

At vi overlader de unges aktive frirum til at afhænge af skrøbelige relationer eller frivillige ildsjæle alene er ikke i orden.

Vi drømmer om at kunne hæve os over det og bygge nogle rammer, som bliver lettere for gymnasierne og idrætsforeningerne at engagere sig i, så langt flere idrætsfrirum kan skabes til gavn for de unge.

På Slagelse Gymnasium har vi prioriteret at give plads til, at ungdomsliv, gymnasieliv og foreningsliv kan spille godt sammen.

{{toplink}}

Nogle af vores elever arrangerer blandt andet åbne træninger i skolehallen, hvor de skruer op for stemningen og underviser hinanden i baggerslag, så indgangen til den lokale volleyballklub, der træner på skolen om aftenen, allerede starter i det store frikvarter.

Samarbejdet mellem VK Vestsjælland og Slagelse Gymnasium er startet ved, at en lokal idrætslærer også på daværende tidspunkt var formand i foreningen og gerne ville engagere flere unge i volleyball.

I dag kører pop-up-træningerne på initiativ fra de unge elever selv, som også deltager i Danmarksmesterskaberne i gymnasievolley.

Vi så gerne, at det blev endnu lettere at skabe lignende samarbejder andre steder, så flere gymnasieelever stifter bekendtskab med det lokale foreningsliv.

Bedre samarbejde?

I samarbejdet mellem DGI Storkøbenhavn og Headspace kan vi være de parter, som åbner dørene ind til ungdomsuddannelserne for foreningerne og introducerer de unge for skræddersyede fritidstilbud, fordi vi har opbygget nogle stærke relationer til lokale ungdomsuddannelser.

For at den opgave skal lykkes for andre foreninger i fremtiden, kalder vi på flere strukturerede muligheder for samarbejde mellem gymnasier og foreningsliv.

Vi har brug for flere strukturer at læne os op ad og øve os i. Som idrætsforeningernes udviklingshus savner vi i DGI Storkøbenhavn systemer og tilgange, som gør det let for en idrætsforening at samarbejde med ungdomsuddannelserne om at skabe trivselsfremmende idrætsmiljøer for unge.

I sidste ende handler det om, at vi i DGI Storkøbenhavn gerne vil samle lokalmiljøerne omkring de unge, ved at foreningslivet og gymnasiet rykker tættere på hinanden.

Så tæt, at de unge lettere kan navigere i de mange fede idrætstilbud, der ligger lige rundt om hjørnet, og som er med til at skabe både social og mental trivsel.

Det kræver for eksempel, at man lokalt på gymnasiet opfordrer eleverne til at gå fra sidste undervisningsmodul og ned i hallen, men det vil resultere i, at man som ung føler sig inkluderet i et lokalt idrætsfællesskab, når aktiviteten er rammesat af foreningen, og de unge følges sammen med klassekammeraterne.

Hvis vi for alvor skal styrke de unges mentale sundhed, skal der skabes flere forbindelser mellem de lokale tilbud, der giver de unge et tiltrængt pusterum.

Som samfund bør vi erstatte de skrøbelige samarbejder mellem civilsamfund og ungdomsuddannelser, der er sporadiske og afhænger af individuelle initiativer, med mere faste rammer.

Derfor søger vi jeres stemme i debatten nu, så vi kan gøre det tværsektorielle samarbejde lettere. Det vil gavne vores unge.

{{toplink}}

Forrige artikel Ni aktører: Mennesker med handicap bliver stadig ekskluderet fra idrætten Ni aktører: Mennesker med handicap bliver stadig ekskluderet fra idrætten Næste artikel Formand for lærerforening: Der er brug for mere idræt i uddannelserne Formand for lærerforening: Der er brug for mere idræt i uddannelserne