Dansk Håndbold Forbund: Politisk omsorgsvigt af foreningslivet koster medlemmer

Vi bliver flere og flere mennesker i Danmark, og det samme gør vi i idrætsforeningerne. Vi er i dag 700.000 flere indbyggere, endda vores håndboldkoryfæ Mikkel Hansen blev født i 1987, og antallet af medlemmer i landets idrætsforeninger er historisk højt med 2,3 millioner medlemmer.

Det lyder meget godt, men der er et men. Sandheden er nemlig, at idrætsfaciliteterne ikke følger med det stigende pres på idrætslivet, og mens det ene boligområde efter det andet skyder op både i by og land, følger der kun sjældent idrætsfaciliteter med i pakken.

Det resulterer dels i, at alt for mange kæmper om alt for få haltider, og dels i at det er svært at stable et kultur- og foreningsliv på benene i nybyggerkvartererne.

Vink farvel til nye medlemmer

I de store byer har manglen på haltider den fatale konsekvens, at flere håndboldklubber må afvise nye spillere og oprette ventelister. Studerende må opgive at spille håndbold, når de flytter til storbyen for at læse, og småbørnsfamilierne har intet sted at starte i nærområdet. Begge dele på grund af pladsmangel.

Som om det ikke var nok, så har man nogle steder i storbyerne truffet en beslutning om at lukke hallerne allerede sidst på eftermiddagen om søndagen, selvom indendørsidrætten hungrer efter haltider.

Det er ikke bare frustrerende – det er den slags eftertacklinger, der gør rigtig nas og som typisk ledsages af to minutter på bænken, så man kan tænke lidt over sin opførsel.

Også i de nye boligområder uden for storbyen er det ofte idrætsfaciliteterne, der bliver nedprioriteret. Godt nok bygger man en skolehal, men ofte har hallen ikke en størrelse, der kan rumme håndbold og andre idrætsgrene, og heller ikke skolehallernes opholdsområder – hvis der overhovedet er nogen – indbyder til fællesskab og foreningsliv.

Giv os en plads på holdet

I Dansk Håndbold Forbund er vi mildest talt forundrede over den manglende politiske opbakning til idrætslivet, for det her handler ikke kun håndbold; det handler om alle former for indendørs idræt, der kæmper med ketsjer og klør for haltider, og det handler om folkets fysiske og mentale sundhed.

Vi er ikke blinde for, at politik handler om prioriteringer. Vi ved godt, at der er mange interesser at tilgodese, når der skal bygges nye bydele eller forhandles om byggeplads i byen. Og vi ved også godt, at der ikke følger et multianlæg med, hver gang der bygges en ny bydel.

Men vi synes alligevel, at politikerne bør sikre, at danskerne har mulighed for at dyrke deres sport. Forpligt eksempelvis kommunerne til at bygge kommende skolehaller en anelse større, så der også er mulighed for at spille håndbold og andre idrætsgrene.

Og tag os med om bordet i de politiske processer og lyt til os, for vi ser masser af muligheder for at udvikle foreningsidrætten både i by og på land.

Vi er nødt til at komme nærmere en løsning på pladsproblemerne, hvis foreningsidrætten fortsat skal spille en rolle på idrætsholdet – og det mener vi, at vi skal.

Det er ikke bare vigtigt for os som foreningsidræt, det er også hamrende vigtigt i et samfundsperspektiv. Vigtigt for folkesundheden, vigtigt for fællesskabet og vigtigt for den enkeltes mentale helbred.

Vi beder hverken om et anførerbind og fuld spilletid, men giv os i det mindste en plads på bænken, så vi har mulighed for at byde ind, så vi sammen kan give hele den danske befolkning mulighed for at dyrke den idræt, de har lyst til – uanset hvor de bor.

debat@altinget.dk