Pelle Dragsted er klar til at acceptere nederlag i slaget om Amager Fælled. Men han drømmer stadig om, at København bliver som Wien

Da Enhedslisten stod som sejrherrer på Københavns Rådhus efter sidste års kommunalvalg, gjorde partiets nyvalgte teknik- og miljøborgmester Line Barfod det klart, at hun med "fornyet energi og styrke" ville fortsætte arbejdet for at bremse byggeriet på Amager Fælled. 

Men trods partiets rekordgode resultat og nyvundne status som Københavns største parti, arbejder gravkøerne ufortrødent videre på byggegrunden, der i de seneste år har været en af de vigtigste slagmarker i københavnsk politik. 

Spørger man Pelle Dragsted, der ofte omtales som Enhedslistens chefstrateg og lige nu fører valgkamp som partiets spidskandidat i København, er løbet ved at være kørt, når det gælder om at stoppe byggeriet.

"Vi vil blive ved med at modarbejde projektet med alt, hvad vi har. Men der går ikke lang tid, før bygningerne begynder at blive rejst derude, siger Pelle Dragsted. {{toplink}}

"Virkeligheden er jo desværre sådan, at der er et flertal uden om Enhedslisten, som holder fast i Amager Fælled-projektet på trods af den store folkelige modstand, der har været. Det kommer næppe til at ændre sig," siger Pelle Dragsted. 

Fortryder du, at i gik til valg på at bremse byggeriet på Amager Fælled, når det ser ud til, at i må opgive løftet mindre end et år efter?

"Nej, for modstanden var rigtig, og nødvendig for at få et opgør med den boligpolitik, man har ført, hvor man bevidstløst tilsidesatte grønne åndehuller,"

"Og jeg vil da håbe, at den modstand, som det lykkedes mange aktivister og Enhedslisten at mobilisere, har givet de andre partier en lærestreg om, at der ikke skal bygges en kvadratmeter mere på Amager Fælled,".

Pelle Dragsted har været ude af landspolitik siden valget i 2019, men blev ved kommunalvalget sidste efterår valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. 

"Vi står ved et vendepunkt"

Mens slaget om Amager Fælled altså ser ud til at være tabt, understreger Pelle Dragsted, at den større kamp om boligudviklingen i København og hovedstaden kun lige er begyndt. 

Enhedslisten har blandt andet spillet ud med et forslag om et permanent loft på huslejen i private udlejningsboliger, der står som et centralt krav, hvis partiet skal tilslutte sig forståelsespapiret bag en ny rød regering efter valget. 

I september vedtog et flertal bestående af blandt andet Enhedslisten et midlertidigt huslejeloft, der betyder, at lejen ikke må stige mere end fire procent over det kommende år i private lejeboliger. 

Men Enhedslisten vil videre end det, forklarer chefideologen. 

"Vi står ved et vendepunkt, hvor vi skal vælge, om hovedstaden skal være for mennesker med almindelige indkomster, studerende og pensionister, eller om det skal være ligesom London og Oslo, hvor middelklassen må pendle ind fra sløje boliger i provinsen," siger Pelle Dragsted. 

Han ønsker et opgør med den såkaldte markedsleje, der betyder, at der for ejendomme bygget efter 1991 ikke er nogen grænse for, hvor høj huslejen må være.  

"Vi skal have gjort op med princippet om, at det er den mest desperate studerende eller boligløse, der fastsætter grænsen for, hvor høj lejen kan blive," mener han. 

Langt fra enkefrue Rosenskjold

Hvordan er udsigten til, at i kan få andre partier med på det? 

"Havde du spurgt mig for et halvt år siden, om vi kunne få Socialdemokratiet med på et huslejeloft, så ville jeg være skeptisk, men det er jo lykkedes at gøre hele boligsituationen til et politisk spørgsmål igen,".

"Jeg er optimistisk, for situationen er så slem, at alle bliver ramt. Det er middelklassens børn, der ikke kan finde et sted at bo nu, og derfor vil det her blive et voksende politisk felt, der bliver mere og mere vigtigt,".

Pelle Dragsted peger på, at en stor del af ejendomshandlerne i København og landets andre storbyer i de seneste år har haft udenlandske købere. 

"Vi er meget langt fra den tid, hvor en privat udlejer var enkefrue Rosenskjold, der drev en beskeden forretning. Nu er det benhård forretning. Derfor skal vi længere ud af reguleringsvejen, og dæmme op for de her kapitalfonde,".

Skal et permanent huslejeloft sættes på et niveau, hvor det ikke længere er muligt at tjene penge på at udleje boliger?

"Man skal stadig kunne tjene penge som udlejer, men ikke på samme niveau som nu,". 

Drømmen om Wien 

Pelle Dragsted slår fast, at Enhedslistens visioner for byudviklingen i hovedstadsområdet ikke kun drejer sig om de boliger, der allerede er, men også i høj grad for hvor, og ikke mindst hvilke typer boliger, der skal bygges fremover. 

"Jeg er meget inspireret af Wien, hvor man i mange år har sagt, at boliger er en del af velfærdssamfundet, ikke en vare. Det princip mener jeg også, at vi bør efterleve i København," siger Pelle Dragsted.

En nøglepassage i partiets københavnske valgprogram forud for kommunalvalget gik da også på, at det i fremtiden skal være muligt for Københavns Kommune at stille krav om, at 75 procent af boligerne i nye byggeprojekter skal være almene. 

Indtil videre har det mest konkrete politiske skridt mod den målsætning været den boligaftale, som København indgik med regeringen i juni, der giver mulighed for at stille krav om 40 procent almene boliger på de grunde, som kommunen ejer. 

Et tal, som Pelle Dragsted meget gerne ser komme højere op. Det vil dog formentlig kræve ændringer af planloven, som de blå partier på Christiansborg har nægtet. 

"København står ved en skillevej, hvor vi må gøre op, om vi fortsætter som i dag, hvor vi nærmest kun bygger dyre udlejningsboliger, eller om vi for alvor begynder at bygge betalbare boliger," siger han. 

Et af de dilemmaer i synes at slås med i København er, hvordan man skal vægte behovet for billige boliger overfor ønsket om at have mere vild natur i hovedstaden. Hvad er vigtigst? 

"Der skal være en balance. For der er brug for grønne områder i hovedstaden. Det betyder sindssygt meget for den enkeltes trivsel og velvære, at man har mulighed for at komme ud i grønne åndehuller. Derfor mener jeg også, at det var fuldstændigt rigtigt at være imod byggeriet på Amager Fælled," siger Pelle Dragsted. 

En opgørelse som Indenrigs- og Boligministeriet lavede i august sidste år viste, at Enhedslisten er det parti, der fra 2017 til 2021 har stemt imod flest etagemeter alment byggeri.

Her lød en af begrundelserne fra partiets daværende teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, at man havde stemt imod byggeprojekterne af hensyn til den uberørte natur i København. 

Ifølge Pelle Dragsted er der dog masser af områder, hvor der kan bygges almene boliger, uden at det kommer i karambolage med sart natur. 

"Vi skal bruge vores kræfter på at præge byudviklingen i områder som Jernbanebyen, Nordhavn, og Refshaleøen. Og vi skal væk fra dogmet om, at det er markedet, der bestemmer, om det er den ene, anden eller tredje slags bolig, der skal bygges," mener Pelle Dragsted.

 

Hellere letbane end metro

Mens Pelle Dragsted og Enhedslisten står side om side med Socialdemokratiet på Københavns Rådhus, når det kommer til ønsket om flere almene boliger, er partiet mere lunken overfor idéen om en stor udbygning af hovedstadens metrosystem.

Lige nu er næste del af Københavns metronetnærk, M5, i indledende høringsfase, og et bredt flertal på rådhuset herunder Socialdemokratiet, ønsker en større linje med en række stationer på Amager og langs havnefronten.

Ifølge Pelle Dragsted er det særligt den såkaldte By & Havn model, hvor finansieringen af en kommende metro kommer fra salget af kommunens byggegrunde, der skærer i øjnene.

"Det er dejligt med metro, men hvis omkostningen er, at almindelige mennesker ikke længere kan bo i København, så er det for høj en pris," siger Pelle Dragsted. 

"Samtidig er det afgørende, at Lynetteholmen ikke må fortsætte. Det er en kæmpe katastrofe, og et forfærdeligt projekt, der skal skrottes. Derfor skal hele udbygningen af metroen ændres grundlæggende. Vi mener i bund og grund, at man i højere grad også skal satse på letbane i den næste udvidelse af Københavns offentlige transport,"mener Pelle Dragsted.

Der har været eksempler på udfordringer med både økonomi og drift på letbanen i Århus og Odense. Hvorfor mener i, at letbanen er et bedre alternativ til metro i København? 

"Det er langt, langt billigere. Det vil i højere grad flytte folk over i letbanen fra biler, fordi man optager noget plads. Og det er helt fint, at man gør det,".

"Der skal være mere fremkommelighed for offentlig transport og cykler. Det er det, vi skal bruge vores hovedstrøg på. At bringe mennesker frem med lynhurtig og billig offentlig transport fremfor biler, der holder i kø med en person i hver,". 

Kedelige målinger 

Fælles for Enhedslistens planer for København er, at de kræver politiske ændringer på Christiansborg for at blive til virkelighed. 

I det lys er det mindre end optimalt, at Enhedslisten i seneste meningsmålinger står til at få mellem seks og syv procent procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg. 

Et tal der er langt fra den popularitet, partiet nød sidste efterår, hvor over ti procent af vælgerne i visse målinger tilkendegav, at de ville sætte deres kryds ved Enhedslisten. 

Og et tal, der er meget langt fra den enorme tilslutning, partiet fik ved kommunalvalget i København, hvor godt 25 procent af vælgerne stemte Ø.

Pelle Dragsted peger selv på forårets debat om Enhedslistens holdning til Nato som en del af forklaringen på tilbagegangen. 

"Vi stod i en situation, hvor ændrede verden sig meget hurtigt på en måde, der udfordrede vores sikkerheds- og forsvarspolitik, og hvor vi en periode fremstod usikre og vaklende. Det har helt sikkert kostet noget," siger Pelle Dragsted. 

Hvis man kigger på nylige målinger, står Socialdemokratiet til at få flere stemmer end jer i København ved folketingsvalget. Kan det undre dig, at det meget gode kommunalvalg i havde i København og på Frederiksberg tilsyneladende ikke har sat sig mere landspolitisk? 

"Lad os nu lige afvente valgdagen. Men når det er sagt, så er der jo altid forskellige dynamikker i kommunalpolitik og landspolitik. Jeg tror, at noget af Enhedslistens fremgang under kommunalvalget handlede om modstanden mod Lynetteholm og byggeriet på Amager Fælled, hvor folk med rette havde brug for at sende et signal om, at de ønskede en anden og mere grøn udvikling i København,".

"Den opbakning kan jo ikke nødvendigvis overføres til landspolitik. Men jeg vil da opfordre københavnerne til at tænke sig om, når de sætter deres kryds. For det er jo ikke sådan, at socialdemokraterne på Christiansborg er grønnere end dem på Københavns Rådhus. Snarere tværtimod,".

Sandheden er vel, at der er en del af de ting, i gerne vil ændre i København, som kun kan ændres, hvis i får mere magt på Christiansborg? 

"Absolut. Det er jo i høj grad planloven, der sætter grænser for, hvor meget indflydelse vi har på, hvilke boligtyper, der bliver bygget,".

"Så ja, hvis man som vælger ønsker en hovedstad, der udvikler sig i en mere grøn og progressiv retning, så er det nærmest vigtigere, at man stemmer på Enhedslisten nu end ved kommunalvalget."

Rubrikken er ændret fra "Pelle Dragsted er tæt på at opgive slaget om Amager Fælled. Men han drømmer stadig om, at København bliver som Wien" til "Pelle Dragsted er klar til at acceptere nederlag i slaget om Amager Fælled. Men han drømmer stadig om, at København bliver som Wien".

dahl@altinget.dk