K i København: Det er lemfældig omgang med retsstaten at afkriminalisere hårde stoffer

2. februar vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation en forsøgsordning, som går ud på at afkriminalisere hårde stoffer i Københavns Kommune. Altså kun i Københavns Kommune!

Motivationen er, at narkoindsatsen har slået fejl, og at vi derfor bliver nødt til at gå helt nye veje i kampen mod stofafhængighed.

Forsøgsordningen går således ud på, at man giver slip. Det vil — ifølge forslagets motivation — nemlig medføre, at langt flere stofmisbrugere kan komme i behandling for deres misbrug.

Parolen er "behandling i stedet for straf". En intention, som Konservative bakker 100 procent op om.

Vi er meget optaget af at hjælpe byens mest udsatte borgere og dermed også de alt for mange mennesker, som er faldet til samfundets bund på grund af stofmisbrug. Det har ikke mindst min konservative kollega, Line Erwolder, lagt en kæmpe politisk arbejdsindsats i de seneste fem år.

Men vi er skeptiske overfor forsøgsordeningen, som skal godkendes af Folketinget for at blive virkelighed.

Decimerer politiets rolle

Det pudseløjerlige ved forslaget er, at det ikke på nogen måde tager højde for virkeligheden på stenbroen. En virkelighed, hvor ordensmagten nok bruger ressourcer på at få fat på narkomaner på gadeplan, men i ligeså høj grad sikrer, at de samme narkomaner sendes i retning af relevante behandlingstilbud og andre sociale indsatser.

I dag er reglen, at en person, som antræffes af politiet med narko til eget brug (og såfremt denne person står uden indkomst, er på kontanthjælp eller førtidspension og samtidig er stofafhængig) får en advarsel af politiet — ikke en bøde. Det betyder, at de socialt udsatte stofmisbrugere allerede er afkriminaliseret i praksis.

Det betyder naturligvis også, at stofbrugere, som ikke er socialt udsatte, stadig er i risiko for som minimum at modtage en bøde, hvis disse antræffes med narko på sig. En politimæssig sanktionsmulighed, som har til formål at holde mennesker væk fra stofferne. Og det er vel trods alt i alle interesse.

Og netop politiet spiller en meget central rolle for monitoreringen af, hvordan stofsituationen er på gadeniveau. En rolle, som ved en afkriminalisering af stofbrugerne vil være uforandret, fordi det stadig vil være ulovligt at sælge hårde stoffer. Det bliver der ikke rykket ved.

En farlig signalværdi

En afkriminalisering af besiddelse af hårde stoffer kan i befolkningen selvsagt tolkes som en egentlig lovliggørelse af hårde stoffer. Og det er nu en gang sådan, at ulovlige rusmidler fremstår mindre tilgængelige, end de lovlige rusmidler gør.

Derfor mener Konservative, at afkriminalisering er forbundet med den væsentlige risiko, at især unge mennesker kan få den opfattelse, at hårde stoffer måske slet ikke er så hårde endda.

{{toplink}}

Her opstår muligvis endnu et problem, som forslaget om afkriminalisering ikke forholder sig til: Hvad er hårde stoffer ud over heroin? Er ecstasy et hårdt stof? Er fantasy? Er amfetamin? Ja, jeg ved det ikke, men jeg er ret sikker på, at forældre til de mange unge, som er hyppige gæster i det københavnske natteliv, har deres egne holdninger til det problem.

Og hvis vi lige bliver i nattelivet lidt endnu, vil vi ved en afkriminalisering kunne imødese, at byens natklubber og andre forlystelsessteder bliver et sandt helvede af høje, skæve og stenede gæster, uden at natklubberne har blot den ringeste hjemmel til at kontakte ordensmagten for at få stofferne ad vejen.

Således efterlader venstrefløjen en kaskade af stofproblemer hos natklubberne, som sandt for dyden har nok at se til i forvejen. 

Flertal lader hånt om København

I medlemsforslagets raison d’être fremføres det igen og igen, at man har positive erfaringer med afkriminalisering af hårde stoffer i Portugal og muligvis også snart i Norge. Man tager altså udgangspunkt i lande i stedet for byer i sit komparativ, og her opstår der endnu et problem.

For hvis en afkriminalisering alene gælder i en enkelt kommune betyder det, at borgernes retsstilling ændrer sig alt efter, om de befinder sig på den ene eller anden side af kommunegrænsen. Og det er bestemt et underligt nybrud i opfattelsen af retsstaten Danmark, at man enten er kriminel eller ikke kriminel, afhængigt af hvilken kommune du befinder dig i. 

Forslagets lemfældige omgang med retsstaten vækker yderligere bekymring hos os i Konservative. For hvis forslaget bliver til virkelighed, ser vi ind i en fremtid, hvor risikoen stiger for, at Københavns Kommune får en endnu hårdere social slagside på grund af stigende kriminalitet. Med stofmisbrug følger nemlig den berigelseskriminalitet og prostitution, som narkomaner må ty til for at få penge til deres misbrug — og som altså vil gå ekstra hårdt ud over borgerne i København.

I København har vi ikke behov for endnu en fristad. Vi har behov for øget fokus på sundhedspolitikken. Det er et arbejde, som pågår netop nu, hvor Konservative i samarbejde med andre partier snart vil kunne præsentere sundhedspolitiske tiltag.

Her giver vi ikke bare slip, men vi tager i stedet kærlig og respektfuld hånd om de mennesker, som grundet stofmisbrug er havnet på samfundets bund. Det er sådan vi bedst passer på Købehavn og byens mest udsatte.

Ønsker du at bidrage til debatten?

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere. Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

debat@altinget.dk