Overborgmester og DI: Flere offentlige arbejdspladser bør arbejde for ligestilling

I dag er sandsynligheden for at møde en kvindelig sygeplejerske i Danmark større end at møde en mandlig sygeplejerske. Og sandsynligheden for at møde en mandlig tømrer er også større end at møde en kvindelig tømrer.

Derfor er det ikke den store overraskelse, at vi har et meget kønsskævt arbejdsmarked, som er en væsentlig barriere for både at opnå ligestilling, vækst og udvikling i vores samfund.

Man siger, at to hoveder tænker bedre end ét. Forskning viser, at jo mere forskellige to hoveder er i forhold til køn, alder, baggrund med mere, jo bedre løsninger og mere innovative ideer udtænkes der i fællesskab.

Grupper, hvor der er en høj grad af diversitet – hvad end det er i afdelinger, teams, ledelser eller bestyrelseslokaler – præsterer og leverer bare bedre produkter og resultater.

Går glip af muligheder

Vi er ikke i tvivl om, at vi både i den offentlige og private sektor går glip af meget værdifulde muligheder og nytænkning, så længe vores arbejdsmarked er kønsstereotypt opdelt.

Vi er heller ikke i tvivl om, at vi kan lære meget af hinanden og opnå reelle forandringer i vores samfund, hvis vi samarbejder.

Derfor har vi nu givet hinanden fælles håndslag på at kæmpe for at skabe et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

Helt lavpraktisk starter vi samarbejdet med Københavns Kommunes underskrift på Diversitetsløftet, som DI har lanceret for organisationens mange medlemsvirksomheder.

Men kampen for diversitet på arbejdsmarkedet skal ikke kun stå i erhvervslivet på tværs af brancher og virksomheder. Som Danmarks største offentlige arbejdsplads med 45.000 medarbejdere, mener vi, at København i den grad har noget af bidrage med – og omvendt.

For os er der ingen tvivl om, at vi kan løse nogle af de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet, hvis køn ikke begrænser den enkeltes muligheder for at udfolde sig.

Nedbryd kønsstereotyper

Forleden var Kommunernes Landsforening samlet til topmøde i Aalborg. Her diskuterede nogle af landets vigtigste beslutningstagere, hvordan fremtidens velfærd skal ud, og hvordan vi sikrer, at der er den nødvendige arbejdskraft til at løfte de mange opgaver.

{{toplink}}

Men et mere mangfoldigt arbejdsmarked som en mulig løsning på de udfordringer, som vi står overfor, fik ikke meget ørenlyd og taletid.

Det er en skam. For hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at nedbryde kønsstereotype opfattelser af, hvilke medarbejdere der kan tage hånd om vores ældre og plejekrævende medborgere i omsorgsjobs, så vil der åbnes for en helt ny gruppe af medarbejdere at rekruttere fra.

Det er vigtigt, for ikke mindst inden for den helt centrale kommunale kernevelfærd mangler vi akut dygtige og uddannede medarbejdere.

Opfordring til andre kommuner

I erhvervslivet er det kun hver tredje fuldtidsansatte, der er kvinde. Hvis der er flere, der finder vej til job i de private virksomheder, så kan de være med til at skabe den vækst, der udvikler og finansierer vores velfærd.

Det er blot nogle eksempler på, hvordan arbejdet for at skabe et arbejdsmarked med bedre kønsbalance vil komme os alle til gavn.

På tværs af sektorer har vi også den fælles udfordring, at der er ganske få kvinder - og inden for nogle fagområder mænd - både i ledende stillinger og i topstillinger.

Det bliver vi også nødt til at samarbejde endnu tættere om at ændre, da vi er overbeviste om, at kønsrepræsentation i ledelser har stor betydning for organisationer og institutioners muligheder for at rekruttere mere mangfoldigt.

Vi har et fælles erklæret mål om at ændre vores arbejdsmarked til det bedre. Og her spiller fokus på diversitet en helt afgørende stor rolle.

Derfor håber vi også, at mange flere offentlige arbejdspladser vil følge trop, skrive under på Diversitetsløftet og følge op med konkret handling.

Sammen kan vi skabe den forandring, som det danske arbejdsmarked har brug for.

{{toplink}}

debat@altinget.dk