FDM: Københavns hetz mod bilister er gået helt i selvsving

Københavns Kommune har et underligt ambivalent forhold til borgernes biler.  

På den ene side får kommunen årligt lige knap 650 millioner kroner ind fra parkering. Af dem stammer to tredjedele fra beboerlicenser og betalingsparkering.

Det er rare penge, som kommunen hvert år bruger på meget andet end at forbedre byens parkeringsfaciliteter. 

På den anden side ønsker Københavns Kommune bilerne hen, hvor pebret gror. Det lægger Københavns teknik- og miljøborgmester ikke skjul på.

Kommunen har de senere år nedlagt p-pladser på stribe og trafiksaneret selv større veje med det erklærede formål at gøre livet med bil mere surt.

Som en af 16 forsøgskommuner er København også i gang med at sænke den generelle tilladte hastighed til 40 kilometer i timen. Det er som udgangspunkt kun lovligt på veje uden større trafikal betydning – men dem mener København åbenbart ikke, man har nogen af. En vurdering, som blandt andre Københavns Politi ikke deler.

{{toplink}}

På den lidt længere bane ønsker man at gøre København til fossilfri zone i 2030, hvor kun elbiler må køre.

Derfor har et politisk flertal bestilt en ny rapport, 'Fossilfri vejtrafik i 2030'. Den fastslår, at en sådan zone vil have en positiv effekt i forhold til vejstøj, som i dag generer mange, ligesom det vil reducere mængden af biler og få flere til at cykle.

Men det vil også betyde, at København årligt vil mangle 70 til 150 parkerings-millioner til serviceopgaver.

Et fossilforbud vil også have en social slagside og forringe mobiliteten for de mange, som ikke har mulighed for at skifte til en elbil. Både dem, som bor i København, og dem, der bor i de omkringliggende kommuner. 

Danmarks dyreste klimatiltag  

Dertil kommer hele spørgsmålet om, hvorvidt det samfundsøkonomiske hænger sammen. Det gør det ikke, konkluderer analysen.

Byens borgere og andre må imidlertid ikke få at vide, hvad prisen på den sparede CO2 er. For selvom forudsætningerne for en beregning er til stede, vil de ansvarlige politikere ikke have prisen frem.

Hvorfor ikke? Det ikke bare virker gedulgt, det er det også.  

Landets fremmeste økonomer på området er dog ikke i tvivl: Det bliver det dyreste klimatiltag, Danmark endnu har set.

Hertil kommer, at der hverken i dansk eller EU-lovgivning er lovhjemmel til en nulemissionszone, der dækker hele København og Frederiksberg.

Endelig vil en sådan (afhængig af model) risikere at blive betragtet som ekspropriation. 

Landets dyreste lotterisedler 

I sidste uge præsenterede et politisk flertal så en budgetaftale for 2025. Af den fremgår det nærmest rituelt, at timebetalingen i de forskellige p-zoner hæves med op til 72 procent. Den fri parkering om søndagen afskaffes også – dog bliver den første time gratis.

Argumentet er, at det skal reducere trængslen. Her forekommer det interessant, at denne skulle være så stor lørdag eftermiddag samt på søndage og helligdage, at det vil kræve indførsel af samme høje timebetaling som i hverdagene.

Derudover nedlægges 525 parkeringspladser. I stedet vil kommunen – foreløbig frem til 2028 – leje 2.100 p-pladser i eksisterende p-anlæg. På hvilke vilkår det sker, og hvad der skal ske efter 2028, vides ikke.

{{toplink}}

Og så er der beboerlicenserne, der i flere områder er at betragte som landets dyreste lotterisedler. Her hæves beboerlicensen for de fossilbiler, der kører længst på literen fra 1.390 kroner til 1.800 kroner årligt, mens den for elbiler stiger til 1.200 kroner.

Også det for at mindske trængslen, som det står i aftaleteksten. Men hvordan det skulle mindske trængslen at hæve beboerlicensen på for eksempel elbiler med 72 procent, står hen i det uvisse. Og hvorfor lige på de fossilbiler og elbiler, der udleder mindst eller slet ingen CO2?

Mere sikkert er det, at bilister ikke skal glæde sig for tidligt. Partierne bag næste års budget er nemlig "enige om, at eventuel model for yderligere tilpasning af beboerlicenser kan indgå i overførelsessag 2024-2025".

Oversat betyder det, at der lige om hjørnet venter en generel større prisstigning på licenserne, hvilket teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) indrømmer over for Politiken. 

København er ikke en bystat 

Københavns Kommune vil altså gerne have bilisternes penge, men ikke deres biler.  

Men det er nu engang ikke alle, der har mulighed for at transportere sig på ladcykel eller med linje 1A. Mange har brug for en bil, hvis arbejdsliv, dagligdag og fritid skal hænge sammen.

Og skulle partierne bag den seneste budgetaftale have glemt det, minder vi i FDM dem gerne om, at parkering er en del af byens infrastruktur, helt ligesom skoler, dagtilbud og idrætsanlæg, og parkeringspladser er nødvendige, hvis byen skal fungere for borgerne. Også for dem, som kommer udefra.  

Derfor går det heller ikke, at København i stigende grad opfører sig som en bystat, der har nok i sig selv.

København er ikke kun for københavnere, men det er hele Danmarks hovedstad, med hvad det indebærer af at være tilgængelig for alle.

Også for de to tredjedele af alle bilister, der i 2030 stadig vil køre i fossilbil og for dem, der har behov for at parkere deres bil.

Det kommunale selvstyre er generelt en god ting, men i København er det gået i selvsving. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk