EL på Frederiksberg: Konservative tordner mod beton, men forlader det grønneste budget i en levetid

Du kender det godt. Du logger på Facebook på arbejdet, deler et selfie fyldt med energi. Men du ved inderst inde godt, at du overvejer at forlade arbejdspladsen tidligt.

Få timer efter melder du dig syg og tager hjem.

Sådan så det ud udefra, når man fulgte med hos Frederiksbergs Konservative i starten af september. Glade gruppeselfies på sociale medier blev erstattet af triste ansigter på få timer, efter de blev "smidt ud" at årets budgetforhandlinger.

Men hvor tæt hænger sådan et spin sammen med virkeligheden? 

Vi forhandlede i starten af september det uden tvivl grønneste budget i min levetid på Frederiksberg. Konservative har til gengæld, ved at forlade forhandlingerne på rekordtid, stået udenfor millioner af kroner til store, grønne byggeprojekter.

Alt imens de har brokket sig på forhånd over et budget-resultat, de slet ikke var med til.

Dømt på forhånd

I budgettet er der tiltag for store og små: Millioner til en legepladspulje, som skal renovere og forgrønne fire af byens legepladser. Midler til en ny naturlegeplads ved Bispeengebuen, som vi for øvrigt river delvist ned.

Området ved Nordens Plads får også et tiltrængt grønt løft. Solbjerg Parkkirkegård gøres mere biodivers. Plejehjemmet Ingeborggården får en sansehave. 

Vi afsætter også en million til hundrede nye træer, mange midler til grønnere byrum og en cykelpulje til cyklismen. Der er endda flere ladestandere til elbiler. En biodiversitetspulje kom også med.

Og hvad så med det beton, de Konservative frygtede? Der er enkelte boligprojekter i værks, men intet som kan måle sig med eksempelvis Konservatives P-kælder i ren beton, som ifølge udvalgets svar koster 220 ton CO2 at oprette.

Trods at de intet vidste om vores resultater, påstod Konservative på forhånd, at vi ville “bygge til… på bekostning af de grønne områder”. 

Altså før budgettet faktisk kom ud.

Den påstand endte næsten med at holde vand i kortere tid, end Konservative faktisk deltog i budgetforhandlingerne.

Mellemrubrik

Hvorfor så stå udenfor, eller som Berlingske skriver, lade sig blive "smidt ud"?

Konservative ønsker at genvinde magten ved at sætte en skillelinje op mellem billige boliger versus grønne områder. På den måde kan de vinde "grønne" stemmer. Ikke fra unge, som trænger til en bolig, men fra andre borgere, som er heldigere stillet.

Vi har for øvrigt, som noget helt nyt, netop vedtaget et grønt regnskab for Frederiksberg, der hvert år forpligter os på at være grønnere, målt ned til mindste træ.

{{toplink}}

Så man kan næppe beskylde os for at gøre Frederiksberg mere grå. Tværtimod tør vi lægge hovedet på blokken og lade tallene dømme os, hvis vi tager fejl.

Det er naturligvis en ærlig sag at være imod fortætning i vores lille by. Det ser vi egentlig også ofte skeptisk på i Enhedslisten.

Og jeg opfatter det generelt som positivt, at vi kører et ræs mod toppen, et progressivt kapløb om at være grønnest. I hvert fald hvis man ser bort fra Konservatives kulsorte parkeringsplads-politik, hvor enhver meter beton skal fredes.

Problemet er helt generelt, at Konservative ikke forlod budgetforhandlingerne for et byggestop af boliger. De er nemlig selv med i mange eksisterende boligprojekter.

Både nogle, som mit eget parti har stemt imod – her kan jeg nævne et 13-etagers højhus på ydre Frederiksberg – og andre projekter, som vi er enige om, og som venter fremadrettet.

På hospitalsgrunden, hvor vi nu har sat penge af til en helt ny park, ønsker alle partier da også at bygge nyt og mere.

På bekostning af billige boliger

Konservative har altså ikke et problem med boliger og fortætning i al almindelighed. De har et specifikt problem med almene boliger.

Det må siges at være et meget ideologisk standpunkt, som naturligvis bruges som en løftestang til at stille sig skeptisk over for fortætning i al almindelighed.

Det er korrekt, at færre almene boliger ville frigive flere midler til andre (grønne) initiativer. Men alt er en prioritering, og jeg synes, det er en fejl at fraskrive os at bygge billigt og alment, når vi nu alligevel bygger.

Det er altså en reel uenighed om, hvorvidt man vil bygge billigt og betalbare boliger og bofællesskaber.

Men det kan næppe kaldes socialkonservativ politik, hvor man sikrer en blandet by. Det er en skam, for den slags politik har ellers skabt og formet hovedstadens grønne hjerte.

{{toplink}}

debat@altinget.dk