Alternativet: Afstanden mellem borgere og rådhuset er reduceret i Københavns budgetaftale

Københavns budgetaftale er ikke kun historisk på grund af det uforudsete flertal. Aftalen har styrket det borgernære demokrati og sikret et opgør med den uholdbare vækstmodel, skriver Birgitte Kehler Holst,  Christina Olumeko og Jonathan Ries (ALT).

Af Birgitte Kehler Holst, Christina Olumeko og Jonathan Ries
Hhv. suppleant for Borgerrepræsentationen (ALT), medlem af Borgerrepræsentation (ALT) og medlem af Nørrebro Lokaludvalg (ALT)

Flere medier kalder Københavns budgetaftale for historisk. Mest fordi den blev indgået uden om Socialdemokratiet. Men budgetaftalen er historisk af flere grunde.

Med flere tiltag har aftaleparterne nemlig besluttet at reducere afstanden mellem borgere og Rådhuset. Desuden betyder implementeringen af Doughnut-modellen som en ny styringsmodel, at den økonomiske udvikling fremover skal ske i højere grad med hensyn til sociale og klima- og miljømæssige parametre.

Styrkelse af borgernært demokrati

Flere ved mere er et centralt princip i Alternativets politiske tilgang. I 2018 kunne Alternativet overbevise et flertal i Folketinget om at muliggøre borgerforslag, som siden har været en bragende succes. Blandt andet har et borgerslag fra 11 NGO’er været med til at presse Folketinget til at vedtage den danske klimalov, som forpligter os som samfund til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent.

Borgerforslagssuccessen gentager vi nu i København. Fra 2024 skal Borgerrepræsentationen behandle borgerforslag, som københavnere har skrevet med 5.000 underskrifter.

Derudover, styrker vi det borgernære demokrati ved at etablere selvstændige lokaludvalgssekretariater for Christianshavn og Kongens Enghave. Et ønske der kommer fra københavnerne, især med den markante udvikling af byen i de områder.

På klimafronten får alle borgere langt mere indflydelse, end de har haft ved tidligere klimaplaner. Som input til byens klimaplan 2035, bliver der afholdt lokale klimatopmøder, som skal være med til at etablere forpligtende partnerskaber om CO2-reduktioner.

Det skal ske på bydelsniveau mellem lokaludvalg, miljøpunkter, boligforeninger, skoler, virksomheder og københavnere.

Sociale og miljømæssige rammer

Den såkaldte Doughnut-model bringer ikke nyt bagværk til København. Modellen er bygget op omkring to cirkler i to dimensioner, som dermed ligner en doughnut. Idéen bag modellen er, at vi som samfund skal være i balance med vores sociale fundament, som trivsel eller meningsfyldt arbejde, og samtidig begrænse os i forhold til de planetære grænser.

Doughnut-modellen, som Alternativet har kæmpet for i flere år, skal hjælpe os med at balancere den økonomiske bundlinje i højere grad med sociale og miljømæssige rammer. I de kommende år, kommer Københavns årlige statusrapport til at tage udgangspunkt i modellen.

Det betyder, at vi får et overblik over, hvordan København klarer sig i forhold til forskellige parametre, som CO2-udledning, fattigdom, trivsel eller biodiversitet. Baseret på opgørelsen, skal Borgerrepræsentationen forholde sig til konkrete løsningsforslag, for at forbedre de enkelte parametre.

Samlet set har vi med budgetaftalen styrket det borgernære demokrati, og sikret et opgør med vores uholdbare vækstmodel. Dét er historisk.

{{toplink}}

Forrige artikel Transportaktører: Mens resten af Europa tester nye mobilitetsformer, sover Danmark i timen Transportaktører: Mens resten af Europa tester nye mobilitetsformer, sover Danmark i timen Næste artikel K-kandidat: S-borgmester på Frederiksberg har betydet færre varme hænder K-kandidat: S-borgmester på Frederiksberg har betydet færre varme hænder