Vismænd: CO2-rabat til cementindustrien koster samfundet 1,7 milliarder om året

Rabatten til Aalborg Portland og resten af cementindustrien koster samfundet omkring 1,7 milliarder kroner hvert år sammenlignet med en ensartet CO2-afgift. 

Det vurderer de økonomiske vismænd i den miljøøkonomiske vismandsrapport.

"Formandskabets beregninger viser, at den indgåede aftale om grøn skattereform for industri med videre indebærer samfundsøkonomiske meromkostninger i 2030 på ca. 1,7 milliarder kroner årligt i forhold til en ensartet CO2-beskatning, der opnår samme reduktioner," fremgår det af rapporten, der fortsætter:

"Meromkostningerne skyldes blandt andet, at afgiftssatsen for cementindustri med videre i aftalen er reduceret, og at tilskud til CCS (fangst og lagring af CO2, red.) og negative udledninger er højere end ved en ensartet beskatning."

{{toplink}}

Rabat til Danmarks største CO2-udleder 

Sommerens aftale om grøn skattereform, som blev indgået mellem den socialdemokratiske regering, SF, Radikale og Konservative, indfører en CO2-afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

For virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, bliver afgiftsprisen 375 kroner per ton CO2. Dermed skal de virksomheder samlet af med 1.125 kroner per ton i CO2 – forudsat at prisen i EU forsat er 750 kroner per ton CO2.

Men virksomheder, der benytter mineralogiske processer - som eksempelvis cement, glas og tegl - får rabat og pålægges kun en afgift på 125 kroner per ton udledt CO2 i 2030, hvilket bringer den samlede pris per ton udledt CO2 op på 825 kroner. 

Dermed får Aalborg Portland - som med en årlig CO2-udledning på 2,2 millioner ton CO2 er Danmarks største CO2-udleder - en betydelig rabat. 

Vismænd: 1.100 årsværk kunne være flyttet til mindre forurenende brancher 

Rabatten er årsagen til, at Enhedslisten står uden for aftalen. 

"Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre," lød det fra partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, i forbindelse med aftalen. 

Aftalepartiernes argument for rabatordningen er at undgå, at virksomhederne flytter til udlandet. 

Vismændene vurderer til gengæld, at 1.100 årsværk ville flytte til mindre forurenende brancher med en ensartet CO2-afgift. 

"Beregningerne indikerer, at den aftalte skattereform mindsker forskydningerne fra forurenende til mindre forurenende brancher med i alt ca. 1.100 årsværk sammenlignet med en ensartet CO2-beskatning," står der i rapporten, som fortsætter:

"Den samfundsøkonomiske meromkostning i 2030 er dermed på mere end 1,5 millioner kroner per job, der fastholdes i forurenende virksomheder."

Når sandsynligvis ikke 2030-mål med afgift på 750 kroner

Vismændene slår ligeledes fast, at afgiften på 750 kroner per ton udledt CO2 sandsynligvis ikke vil være nok til at nå 2030-målet 

"Vores beregninger viser, at aftalen om Grøn skattereform for industrien bidrager til reduktioner, men det er vores vurdering, at den nødvendige afgift for at nå 70 pct.-målsætningen er højere end de 750 kroner per ton CO2, der følger af klimaaftalen for industrien, også selvom den udvides til at dække landbruget," udtaler miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, og tilføjer:

"En omkostningseffektiv opnåelse af 2030-målet kræver ifølge vores beregninger en ensartet afgift på ca. 1.100 kroner per ton CO2. Det er omkring det samme niveau, som vi tidligere har fremlagt."

Altinget har spurgt, hvordan Socialdemokratiet forholder sig til, at at aftalen om den grønne skattereform - ifølge vismændene - giver en årlig samfundsøkonomisk ekstraregning på 1,7 milliarder kroner og mindsker forskydningerne fra forurenende til mindre forurenende brancher med omkring 1.100 årsværk sammenlignet med en ensartet CO2-beskatning.

"Vi har ikke nogle kommentarer," lyder det fra Socialdemokratiet.

{{toplink}}

clh@altinget.dk