Få overblikket: Sådan ser regeringens nye CO2-skat ud

Regeringen har nu præsenteret sit længe ventede udspil til en ensartet CO2-skat, som skal sikre, at virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning. 

Det skete på et pressemøde i Skatteministeriet onsdag. 

Udspillet kommer, knap tre måneder efter en ekspertgruppe præsenterede tre bud på, hvordan der kan indføres ensartede afgifter på virksomheders udledning af drivhusgasser – en såkaldt CO2-skat. Det er netop de forslag, som regeringen nu har taget udgangspunkt i i udspillet, lød det fra skatteminister Jeppe Bruus på pressemødet.

Få overblik over hovedpunkterne i udspillet her. 

En ensartet CO2-afgift 

Regeringen foreslår en afgift på 750 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvote-handelssystem, og 375 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU's kvotehandelssystem.  

I dag ligger EU’s kvotepris på 600 kroner per tons CO2, men det forventes, at kvoteprisen vil være 750 kroner per ton CO2 i 2030. Dermed bliver den samlede CO2-beskatning 1.125 kroner per ton CO2. 

For virksomheder, der gør brug af mineralogiske processer foreslås en afgift på 100 kroner per ton CO2. Oveni kvoteprisen bliver det 850 kroner per ton CO2. Virksomhederne er konkurrenceudsatte og har sværere ved at omstille sig. Den særlige CO2-skatterabat skal sikre, at der ikke forsvinder for mange arbejdspladser.  

Som en del af den nye afgift foreslås en udvidelse til områder, der i dag er fritaget fra CO2-afgift. Det indebærer, at udledning af CO2 fra færger, fiskere, indenrigsfly, elproduktion, Nordsøen og raffinaderier også skal være omfattet af en CO2-afgift. 

For at virksomhederne får tid til at omstille sig, foreslås det, at reformen indfases gradvist fra 2025 frem mod 2030. 

I lyset af den generelle usikkerhed som følge af krigen i Ukraine foreslår regeringen, at en politisk aftale genbesøges i 2026 og 2029. 

Investeringer i grøn omstilling 

Regeringen vil afsætte knap syv milliarder kroner frem mod 2030 til den grønne omstilling. Der er tale om investeringer i omstillingsstøtte til virksomheder, herunder målrettet støtte til fiskeriet, og investeringer i grøn teknologi.  

• Fire milliarder kroner skal gå til omstillingsstøtte inklusive reserve målrettet de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. 250 millioner kroner heraf vil være målrettet støtte til fiskerierhvervet. 
• Tre milliarder kroner skal gå til investeringer i grøn teknologi til fangst og lagring af CO2 (CCS) og tilskud til negative udledninger fra biogene kilder (BECCS) som for eksempel biomasse- og affaldsværker i varmesektoren. 

Støtten skal gives parallelt med, at den nye CO2-afgift indfases. Den konkrete udformning af omstillingsstøtten kan påvirke omfanget af CO2-reduktioner frem mod 2030, herunder effekten i 2025. 

En grøn omstilling af erhvervslivet 

Vejen til et grønnere erhvervsliv går ifølge regeringens udspil via dialog i klimapartnerskaberne og et nyt klimasyn. 

Regeringen vil derfor fortsat være i dialog med klimapartnerskaberne. Blandt andet kan viden fra klimapartnerskaberne inddrages i overvejelser om indretning af omstillingsstøtten og bidrage til at forene hensigterne bag grøn skattereform og erhvervslivets interesser og udfordringer med grøn omstilling. 

Regeringen foreslår at udvide det eksisterende energisyn til også at omfatte et klimasyn. Et klimasyn skal øge virksomhedernes viden om CO2-reduktionspotentialer, omlægning væk fra gas og udfasning af fossile brændsler. Derudover udvides energisynet med 300 yderligere virksomheder.  

Finansiering 

Regeringens udspil finansieres først og fremmest af merprovenuet fra den nye CO2-afgift.

Derudover findes finansieringen i reserver fra ‘Aftale om udvikling af Nordsøen’ (2017) og ‘Aftale om Grøn skattereform’ (2020) og provenu fra en fastholdelse af rumvarmeafgiften for hoteller.

Endelig afskaffes det eksisterende bundfradrag i CO2-afgiften. 

Læs hele udspillet her. 

katrine@altinget.dk, red@altinget.dk