Rambøll: Det haster med en national klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesfond
DEBAT: Massive regnmængder og marker og byer under vand er allerede en realitet rundt omkring i landet. Derfor haster det med en klimatilpasningsplan, skriver Jens Christian Riise.
Af Jens Christian Riise
Markedschef for klimatilpasning, Rambøll
Forhandlingerne om næste års finanslov er i fuld gang i disse uger. Corona, vaccineproduktion, eksport og arbejdspladser tager overskrifterne. Ikke desto mindre er kampen om klimaet og finansieringen af de bedste løsninger til forebyggelse og tilpasning i fuld gang. En nødvendig finansiering af coronarelaterede udgifter med to- eller trecifrede milliardbeløb levner dog ikke umiddelbar plads til mange nye tiltag på næste års finanslov.
Men det haster med en national klimafond, som kan understøtte Danmarks tilpasning til et ændret klima. Øget nedbør, marker og byer under vand og stormflodsskader langs kysten er ikke mere blot et fremtidigt skrækscenarie. Det er en realitet for mange bønder, byboere og sommerhusejere.
Projekterne hober sig op
Og det er ikke småpenge, der er brug for til at klimasikre Danmark. Mange kommuner, bønder og grundejere langs kysterne er allerede langt fremme med konkrete planer for tilpasning.
Og hos Rambøll arbejder vi blandt andet med stormflodssikring af København (to-tre milliarder kroner), sikring af den vestlige Limfjord (700 millioner kroner) og en stormflodsport i Nakskov (250 millioner kroner).
De mange nødvendige projekter rundt om i landet kan ikke alene finansieres over kommunekasserne og ved opkrævninger til de direkte udsatte. Der skal andre virkemidler til.
Der skal oprettes en fond nu
Miljøminister Lea Wermelin (S) har bebudet en national klimatilpasningsplan. En national Klimatilpasnings- og Kystbeskyttelsesfond vil i den sammenhæng være en nødvendighed, så kommunale og private midler kan understøttes af staten.
Radikale har spillet ud med et forslag til en klimatilpasningsfond, der kan finansieres via en slags ”omvendt stormflodspulje”: En løsning, som Rambøll også tidligere har argumenteret for.
Penge gør det ikke alene
Dog er pengene ikke alene løsningen. Med økonomiske midler følger også et ansvar til at udvikle langsigtede og bæredygtige løsninger. Derfor skal der stilles krav til kommunerne og regionerne om, at der skabes helhedsorienterede løsninger, hvor vandets naturlige kredsløb understøttes, og miljøet og naturen får mere plads.
Naturbaserede løsninger er ikke blot et modeord, men en garant for at vi også i fremtiden har rent drikkevand, fri adgang til naturen og bedre biodiversitet.
En stærkere tværkommunal organisation, for eksempel en (gen-)aktivering af regionernes rolle, som vandmiljøets og klimatilpasningens ”vagthunde” kunne her være en løsning, så vi får udviklet de intelligente klimatilpasningsløsninger.
Region Midtjylland har allerede taget teten og vist vejen med det EU-støttede projekt ’Coast to Coast Climate Challenge’. Andre regioner kunne følge trop med en ny konkret klimatilpasningsplan og national fond i ryggen.
Greenpeace: Gasledning til Nordic Sugar fastlåser en fossil fremtid
Dansk Energi: Grøn omstilling er afhængig af stærk cybersikkerhed
