Borgernærhed, byrum og biodiversitet: Det skrev de om klimatilpasning
KLIMATILPASNING: Finansiering, byudvikling og mere og bedre natur er blandt de ting, som bliver nævnt flest gange i den temadebat om klimatilpasning, som Altinget Forsyning nu afslutter. Læs eller genlæs debatindlæggene herunder.
Over de seneste måneder har Altinget Forsyning sat fokus på klimatilpasning i en temadebat, der er kommet bredt rundt om de udfordringer, men også muligheder, som klimatilpasningsopgaven fører med sig.
Da det nye folketingsår blev skudt i gang i oktober, var det miljøminister Lea Wermelins (S) mål at lande en aftale om en national klimatilpasningsplan, som hun havde talt om siden marts 2020.
Og Altingets tema om den nationale klimatilpasningsplan nåede knap nok at se dagens lys, før regeringen og alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige var blevet enige om en aftale, der sætter gang i indsatsen, men udskyder den reelle plan til 2022.
Inspiration til den endelige plan kan blandt andet hentes i de mange bud, som vi har lagt spalter til i temadebatten.
Læs eller genlæs uddrag fra debatten herunder:
Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg
Kommunernes Landsforening efterspørger en mere sammenhængende lovgivning, således at vandet ikke skal reguleres efter, hvor det kommer fra: kyst, skybrud eller vandløb.
"Vi skal dog fastholde nytteprincippet, så de grundejere, der har gavn af indsatserne, også er dem, der betaler," skrev Jacob Bjerregaard (S).
Læs hele indlægget her.
Stephanie Lose, formand for Danske Regioner
Regionsrådsformanden i Region Syddanmark vil have såkaldte helhedsplaner, som skal medføre handlepligt og til eftersyn hvert fjerde år. Planerne skal bringe både kommuner og regioner i spil.
"Enkelte projekter er [...] så store, at de vil kræve staten som aktiv projektpart, [...] og klare rammer fra statens side, blandt andet når det gælder finansiering," skrev Stephanie Lose.
Læs hele indlægget her.
Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri
Også hos Dansk Industri har man fokus på finansieringen af den kommende nationale klimatilpasningsplan.
"Det er ikke logisk, at vores forbrug af drikkevand finansierer initiativer, som forebygger skader efter ekstremregn. Der er det bedre at betale efter grundareal, bebyggelsesprocent eller en afgift per tilslutning," skrev Karin Klitgaard.
Læs hele indlægget her.
Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania
Tænker man store investeringer i klimatilpasning sammen med udvikling af nye byrum, skaber det merværdi for borgerne, mens det samtidig er væsentligt billigere end store rør, der skal graves ned i jorden.
"På overfladen kan man lettere håndtere de større variationer i regnvandet, vi kan forvente i fremtiden. Samtidig giver de nye byrum også værdi, når der ikke er skybrud," skrev Nina Kovsted Helk.
Læs hele indlægget her.
Jens Christian Riise, markedschef for klimatilpasning i Rambøll
Også hos Rambøll er man optagede af finansieringen af den fremtidige klimatilpasning. En klimatilpasningsfond kunne være løsningen, mener Jens Christian Riise.
Og så foreslår Rambøll, at regionerne skal være vandmiljøets og klimatilpasningens "vagthund".
Læs hele indlægget her.
Susan Münster, direktør for Danske Vandværker
Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere ensidigt på byerne i en kommende klimatilpasningsplan, mener Danske Vandværker. Der skal sættes fokus på landområderne, hvor vådlægning af lavbundsjorde til mere natur gennem multifunktionel jorddeling kan gøre en væsentlig forskel, når vandmasserne kommer.
Læs hele indlægget her.
Erik Arvin (billedet), professor emeritus ved DTU Miljø, og Jens Andersen, fhv. planchef i Hofor
Arvin og Andersen peger ligesom Susan Münster og Danske Vandværker på udtagning af lavbundsjorde. De kan udlægges til beskyttet, åben natur med søer, vedvarende græs og skov.
"Hvis de bliver hensigtsmæssigt placeret, kan de også virke som vandreservoirer, der beskytter byer mod oversvømmelser og dermed spare samfundet for store skader," skrev de to.
Læs hele indlægget her.
Teknologirådet: Byerne er borgernes førsteprioritet i klimatilpasning
Særligt byområderne har været omdrejningspunkt i debatten. Senest har Teknologirådet beskrevet, hvordan borgerne peger på byerne som særligt vigtige i klimatilpasningsindsatsen, mens sommerhusområderne i højere grad bør være overladt til borgerne selv.
Læs hele indlægget her.