Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.

"Det er ikke science fiction". 

Sådan lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S), da han præsenterede regeringens klimaprogram 29. september og her lagde stor vægt på potentialet i at lade teknologien hjælpe Danmark i mål med nå det ambitiøse mål en 70 procents-reduktion i 2030.

Ifølge regeringens klimaprogram mangler der fortsat omtrent 15 millioner tons CO2-reduktion inden 2030. 4-9 millioner tons forventes at komme fra teknologiske løsninger såsom CO2-lagring og Power-to-X. 

Støttepartierne har kritiseret regeringen for at sætte sin lid til netop det teknologiske fix. Men hvad mener forskerne, organisationer og erhvervsliv? 

Vi spørger: Er det realistisk – teknologisk og økonomisk - at vi kan hente så stor en del af CO2-reduktionen i teknologien? Hvilke faldgruber er forbundet med teknologien? Hvilke konsekvenser har det for klimaet, at reduktionen i udledningen udskydes til årene op til 2030? 

Panelet består af:

Kamilla ThingvadKamilla Thingvad
Markedsdirektør i Dansk Energi.

 

 

Anne Højer SimonsenAnne Højer Simonsen
Vicedirektør og leder af den klimapolitiske enhed i Dansk Industri.

 

 

Jacob Hartvig SimonsenJacob H. Simonsen
Direktør for Amager Ressourcecenter.

 

 

Thomas Damkjær PetersenThomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen IDA.

 

 

Kirsten HalsnæsKirsten Halsnæs
Forsker i klimaøkonomi ved DTU.

 

 

Philip Fosbøl
Professor ved Center for Olie og Gas, DTU.

Forrige artikel SF inden Nordsø-samråd: Skatteyderne skal ikke betale for oprydningen SF inden Nordsø-samråd: Skatteyderne skal ikke betale for oprydningen Næste artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge