Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Regulering modvirker unødvendigt høje forsyningspriser

Af Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Et bredt politisk flertal ønsker, at Danmark skal bidrage til en grønnere fremtid – under hensyn til, at forsyningsydelsers pris påvirker mange danske virksomheders konkurrenceevne og belaster danske familier, ikke mindst familier med lave indkomster.

Opgaven er med andre ord at finde en balance.

At argumentere mod økonomisk regulering af forsyningssektorens monopoler er det modsatte af at hjælpe med at finde den balance.

For vi ved fra forskningen og empirien – både nationalt og internationalt – at når konkurrenceudsættelse ikke er en mulighed, er regulering af monopolselskaber nødvendig for, at vi som samfund kan sikre, at forsyningspriserne ikke stryger unødvendigt i vejret.

Vi må selv sagt regne med, at priserne isoleret set kan forøges, når det politiske ambitionsniveau omkring klima og miljø stiger. Og opgaven er så at sikre, at de ikke stiger unødvendigt meget.

Krav er ikke udtryk for manglende tillid
Når økonomiske krav er nødvendige, er det ikke et udtryk for mangel på tillid til forsyningsselskabernes ledelse og medarbejdere. Det er heller ikke udtryk for blind tro på excel-ark. Det er for simpelt at affeje forskning og faglighed på den måde.

Manglen på tilstrækkelig tilskyndelse til effektiv drift er udtryk for en incitamentsstruktur i monopoler, som brede politiske flertal gentagne gange har besluttet, at vi som samfund skal tage hånd om.

Ja, der er nærmest en århundredlang tradition for via regulering at gribe ind over for monopoler med henblik på at sikre lave priser og effektiv drift.

Prisen på forsyningsydelser har stor betydning for mange danske virksomheder og forbrugernes privatøkonomi.

De hensyn må veje tungere end at imødekomme monopolselskabers modvilje mod at indberette deres økonomiske tal på en transparent, sammenlignelig måde og levere de effektiviseringer, som deres kunder kan have en rimelig forventning om.

Manglende krav vil svække konkurrenceevnen
I forhold til vandsektoren går for tiden særligt to kritikpunkter igen:

For det første fremføres det, at effektiviseringskrav på klimatilpasning og grønne investeringer med tiden vil udhule vandselskabernes økonomi.

Synspunktet hviler på en antagelse om, at vandselskaber fremover ikke følger med produktivitetsudviklingen i resten af samfundet, og at den vandteknologiske udvikling går i stå.

Vores udgangspunkt er det modsatte: Udviklingen af ny vandteknologi vil fortsætte, og vandselskaberne kan følge med, når de understøttes af en klog regulering.

Sektoren har dygtige folk, som vi må forvente både kan og vil levere et højt grønt ambitionsniveau samtidigt med en effektiv drift. Hvis vi ikke stiller krav om dette, vil vi gradvist og unødigt svække virksomhedernes konkurrenceevne og husholdningernes købekraft.

Regulering er pengene værd
For det andet hævdes det, at økonomisk regulering medfører uforholdsmæssigt store administrative byrder. Men indberetning behøver ikke være særlig ressourcekrævende hos et gennemsnitsselskab med styr på sine tal.

Og det er altså pengene værd. Reguleringen har blandt andet ledt til cirka 145 millioner færre driftsomkostninger årligt til gavn for forbrugere og virksomheder.

Det er mere end en faktor 10 af, hvad det koster at drive Forsyningssekretariatet. Og effektiviseringspotentialet er fortsat ganske betydeligt.  

Vi skal lade samfundshensyn veje tungest
Det betyder ikke, at reguleringen er perfekt. Den kan hele tiden forbedres, og det bidrager vi meget gerne til. For nylig har vi for eksempel på baggrund af data og analyse anbefalet at ændre metoden til fastsættelse af det såkaldte generelle effektiviseringskrav.

Når vandselskaber og deres brancheforeninger fremlægger mørke forudsigelser, skal vi huske, at forbrugere og virksomheder ikke kan skifte selskab – de er bundet til monopolet, der har eneret på at levere eller aflede vand i et bestemt område. Og selskaberne leverer eller afleder desværre stadig i mange tilfælde for dyrt.

Med kommende investeringer i klimatilpasning og grøn omstilling er der endnu mere grund til fortsat at regulere effektivt og lade de samlede samfundshensyn veje tungest – herunder ønsket om mere klima og miljø til en rimelig pris.

debat@altinget.dk