Kommunetesten: Er din kommune ”grøn” på den tynde eller fede måde?

Af Morten Mejsen Westergaard
Klimachef, Middelfart Kommune

Rigtig mange kommuner vil gerne have en "Grøn klima- og energiprofil". De vil være og fremstå som kommuner, der gør en indsats i relation til klima- og energikrisen.

Dels fordi klima- og energikrisen er et decideret samfundsanliggende, men også fordi kommuner med en grøn profil spås som vindere, når det drejer sig om vækst, viden samt udvikling og tiltrækning af grønne vindervirksomheder. Dertil er der så hele branding-værdien. Ambitionerne begyndte rigtig at udfolde sig og få medvind i forbindelse med COP15.

Uanset motiver kan kommunerne faktisk tilvejebringe innovative og grønne rammebetingelser samt initiativer, der netop stimulerer til udvikling af lokale "Greentech valleys". Altså forhold, der fremmer klima, konto og konkurrencekraft.

Varm luft eller en reel platform
Stimuleringen kan ske på mange måder. Spørgsmålet er, hvordan grønne virksomheder, der leder efter en location, kan gennemskue, om en kommune tilbyder varm luft ad libitum på glitret papir, eller om kommunen reelt er en nærende platform, hvor man med fordel kan lokalisere og udvikle sin grønne virksomhed?

I økonomiske termer giver det ikke mening at spørge ind til, om kommunen driver "klima- og energiarbejdet" efter overordnede strategier såsom ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik. Selvfølgelig giver det nogen mening at læse i de kommunale budgetter, om der afsættes penge til klima- og energiarbejdet. Selvfølgelig spiller andre klassiske elementer såsom: Infrastruktur, skatteforhold og andre strukturelle forhold også en rolle.

Udover de klassiske elementer er der også andre parametre, der kan vurderes, når en virksomhed vælger lokalisering - ikke mindst i lyset af samfundets transition fra industri- til videnssamfund.

Hvordan kan man så måle, veje og vurdere kommunernes grønne indsats?
Det kan der skrives tykke rapporter om! Inden man kommer så vidt, kan man måske tage udgangspunkt i en simpel model, en figur, der giver et forsimplet men overskueligt vurderingsgrundlag.

I det følgende vil jeg opliste en simpel vurderingsmodel, der kan give en ide om kommunens "grønne spænd" inden for et område, der kan karakteriseres som klassisk "grønt område". Modellen vil jeg forholde til en tænkt case: En virksomhed, der arbejder med energibesparelser i bygninger, ønsker at finde en kommune at lokalisere sig i.

De parametre, virksomheden umiddelbart kan forholde sig til, er kommunens evne til:

Krav og ambitioner: I casens pointgives kommunens evne til at sætte en overligger, der sikrer et grønt marked, fx gennem ambitiøse krav til nybyggeri og energirenoveringers energipræstationer. Helt konkret: Stilles der krav til, at nybyggeri lever op til 2020-kravene, og skal energirenoveringer altid føres op til en given standard. Sådanne krav stimulerer til udvikling og til, at lokale virksomheder har de mest effektive løsninger til rådighed. Dermed fremmes et grønt erhvervsmiljø med dertilhørende samhandel, innovation og udvikling. Krav og udvikling kan således "pace" en udvikling. Her er ordet "pace" positivt ladet, på samme måde som i cykelsport.

Strategi: I casens tilfælde pointgives kommunens strategi for energieffektiviseringer i bygninger. Er strategien langsigtet, differentieret på bygningstyper (offentlige bygninger, erhvervsbygninger og private boliger) og indeholder den SMARTE mål (Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare). Især sidstnævnte - definering af SMARTE mål - giver mange kvaler og defineres måske først i en handlingsplan.

Handlinger (implementering af strategi): Her pointgives kommunens evne til i praksis at fremme efterspørgsel af innovative grønne energieffektive løsninger. For det første kan man vurdere, om kommunen "fejer for egen dør". Gennemfører kommunen selv energieffektiviseringer? Bygger kommunen selv energirigtigt? Bidrager kommunen til at uddanne byggebranchen inden for energieffektivisering og bidrager kommunen til at uddanne boligejere til at efterspørge energiefektiviseringsløsninger eksempelvis ved aftenskolekurser for boligejere. Bidrager kommunen til, at boligejere får "tilskud" til energieffektivisering, eller indgår kommunen i innovative projekter, der skal fremme intelligent energistyring i privatboliger ved hjælp af nye IT-systemer? Man kan således spørge, om kommunen også "coacher" til den grønne omstilling.

<img align="left" src="@nyimg=11171@" />

Figur: Arealet i figuren indikerer en tænkt analyse af en kommune, der kan bidrage til at vurdere om en virksomhed, der arbejder med energieffektiviseringer af bygninger, med fordel kan lokalisere sig kommunen.

Pointgivningen vil vanskeligt kunne opgøres objektivt og eksakt. Men med lidt common-sense vil det være muligt at vurdere, hvilke kommuner der har noget at byde på - alene ved at sammenligne arealstørrelserne i figuren - samtidig med at der opnås indsigt i kommunens prioritering mellem de 3 emner. På baggrund af en sådan grov-screening kan der stilles uddybende spørgsmål eller igangsættes mere tekst- og taltungt analysearbejde.

Den ultimative test
Er kommunens klima- og energiarbejde tyndt som knækbrød, eller er det en robust nærende klima- og energigrovbolle?

Der er selvsagt et hav af temaer, der er relevante i klima- og energiarbejdet. Transport, landbrug, energiplanlægning og mange andre emner kan omstilles og udvikles i en klima- og energirigtig retning. Alle emner kan vurderes efter samme model, og tilsammen give et billede af tyngden og prioriteringen i kommunens klima- og energiarbejde.

Jeg er ikke i tvivl: De grønne vindervirksomheder vil have nævnte parametre for øje, og kommunerne bliver målt og vejet, når der træffes lokaliseringsbeslutninger. Derfor er det ikke ligegyldigt, om kommunen tilbyder en knækbrødstynd profil i form af en spinkel ét-lags-figur, der minder om tyndt kækbrød, eller kommunen satser grønt og kan servere så mange figurer, at det ligner en omfangsrig grøn grovbolle med masser af forskellige nærende lag til virksomhederne.

debat@altinget.dk