Naturen i kommunerne

Af Lene Holm
Kontorchef i Park & Natur, Odense Kommune

Da amterne i Danmark eksisterede, var der i en periode tradition for, at der hvert år blev udgivet en publikation, "Amterne i naturen". Her viste man omverden - i et teknisk lettilgængeligt sprog - et velvalgt udsnit af alt det gode, der var blevet lavet i årets løb. Historier om initiativer, som ikke i sig selv ville rydde forsider, men som, når man læste dem side om side, gav et godt overblik over, hvor meget borgerne og naturen havde fået af amterne i den forløbne periode.

Publikationen havde også en intern funktion, for den var med til at opbygge fælles faglig stolthed og dermed arbejdsglæde og gejst i de enkelte forvaltninger, samtidig med at den fungerede som inspirationskilde på tværs af amterne. "Amterne i naturen" var på alle måder et rigtig godt værktøj til at dokumentere, at naturen havde det godt hos amterne.

Derfor er det med glade associationer tilbage til fordums tider, man læser KTC's nye flotte publikation, der - næppe tilfældigt - bærer navnet "Naturen i kommunerne". Det er en publikation med mange fine eksempler på, hvad der præsteres i kommunerne på tværs af hele landet.

Når jeg især er imponeret, skyldes det tre forhold:

1. Det er kun toppen af isbjerget, som er med i publikationen, så reelt er der tale om et overflødighedshorn af rigtig mange gode eksempler
   
2. Der er en imponerende variation og kvalitet i projekterne, som både viser noget om naturens mangfoldighed, men så sandelig også noget om kommunernes og dermed den menneskelige mangfoldighed
3. Der er rigtig mange gode eksempler på, hvordan kommunerne samarbejder med andre og med hinanden

De 37 historier dokumenterer i sig selv, at der arbejdes på naturområdet med høj kvantitet, kvalitet og med masser af variation og samarbejde.

Rigtig mange af historierne handler om, at der tages et ansvar for at redde et naturområde, en plante- eller dyreart. Ofte er der tale om opgaver, som vi i henhold til diverse bestemmelser i EU er forpligtet til at gøre en indsats for. Det er der mange lokale både fagfolk og politikere, der er stolte over at bidrage til. Og borgerne er stolte over at dele lokalområde med så fine arter, at de endda kan have betydning i en international kontekst.

Der er ikke bare fokus på de sjældne arter som frøer og salamandere, orkideer og fugle. Der er også fokus på at skabe muligheder for, at borgerne kan opleve naturen og få bedre tilgængelighed f.eks. i form af stier, broer til fiskeri for handicappede og bedre legemuligheder i det grønne.

Gode eksempler
Her er en smagsprøve på nogle af de mange spændende historier om, hvad der sker derude mellem naturen og borgerne, mellem kommunerne i partnerskaber med mange eksterne interessenter - alt sammen til gavn og glæde for nuværende og kommende generationer af både dyre- og menneskebørn.

Outdoor Mums
I Kolding viser man en af mulighederne for at arbejde på tværs af forvaltningerne og skabe utraditionelle tiltag inden for naturvejledningen. Projektet "OutdoorMums" tilbyder nybagte mødre en anderledes måde at komme i form efter fødslen på. Det er ganske enkelt efterfødselsgymnastik i naturen kombineret med frisk luft og gode historier om naturen.

Lyt en løgfrø
I Nordsjælland samarbejder Halsnæs, Gribskov og Hillerød om en kombineret indsats for løgfrøen, der mangler sammenhæng mellem bestandene og et løft til de eksisterende levesteder. I projektet med at etablere nye vandhuller er også indtænkt bedre mulighed for at give borgerne et indtryk af den forunderlige verden. Der er anskaffet undervandslytteudstyr og afholdt offentlig aftentur, "Lyt en løgfrø", hvor deltagerne kan høre løgfrøens karakteristiske undervandskvækken.

Undervandsudkigskasse
Ved Ganer Å har Ringkjøbing-Skjern Kommune etableret en udkigskasse på bredden, der er den eneste af sin art i den frie danske natur. Fra kassen har man en unik mulighed for at opleve livet i vandløbet på tætteste hold.

Hedepleje - nu også med fårehyrde
I Herning Kommune kombinerer man hedepleje med jobskabelse i form af en vandrende hyrde, der sammen med sine hunde passer et 60 ha stort hedeareal. Projektet er et forsøg i 2012, hvorefter det skal vurderes, om det skal fortsætte.

Pas-på-kort
I Frederikshavn Kommune kombinerer man brug af ny teknologi med opgaven at bevare sjældne planter, padder, pattedyr og fugle. Det sker via såkaldte "pas-på-kort", der er elektroniske kort, der med små symboler viser, hvor den pågældende art er registreret i kommunen. Medarbejdere, interesseorganisationer og mindre grupper af særligt interesserede borgere bidrager med værdifulde registreringer til pas-på-kortene.

Støtte til bierne i skovene
Historien fra Bornholm om bierne i skovene er en hel artikel værd i sig selv, så benyt nedenstående link og læs den fine fortælling. Problemet er, at ingen vilde bifamilier kan klare sig selv i skovene i mere end et par år, da de bliver angrebet af snyltende varroamider, der er slæbt ind fra Asien. Det er ikke alene et problem for biavlerne, men også for skoven, der har hårdt brug for bierne til at bestøve træerne, da løvskovene er honningbiernes naturlige levested.

Samarbejde med frivillige
I Næstved Kommune samarbejdes med Næstved Produktionsskole og frivillige borgere og lystfiskere om registreringer og forbedringer af gydeforhold i en række vandløb til gavn for ørrederne.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har man samarbejdet med en privat skovejer og lokale fuglekiggere om at skabe absolut fred og ro for et ynglende havørnepar.

I Furesø Kommune har man lagt en ambitiøs plan om at få udryddet bjørnekloen. Det sker i samarbejde med den lokale "Bjørnebande", der siden 1999 har bidraget til bekæmpelsen i den nordlige del af kommunen.

Flere penge til det grønne
Publikationen bugner af historier, der viser, hvordan kommunerne samarbejder med hinanden, med andre offentlige myndigheder, med interesseorganisationer, virksomheder og borgere. Kommunerne arbejder fleksibelt, påtager sig til tider projektejerrollen, til andre tider facilitatorrollen. Uanset hvad, så fornemmer man tydeligt, at det store engagement går igen overalt.

Det er dejligt at få syn for sagn for, at den 40% stigning i allokering af midler til det grønne, der er sket inden for de sidste 3-4 år, bliver omsat så kreativt. Amternes midler til naturforvaltning blev ved kommunalreformen fordelt sådan, at staten modtog 40 mio. kr., og kommunerne modtog 60 mio. kr. Statens midler er fra og med 2010 gået til medfinansiering af Grøn Vækst. Kommunerne har magtet at få midlerne til at vokse til over 100 mio. kr. På den måde har kommunerne kompenseret for statens omprioritering.

Jeg vil klart anbefale alle med interesse i naturen at læse Naturen i Kommunerne - den er sprængfyldt med gode historier og inspiration for erhvervet og borgere, som har lyst til at komme mere ud og være mere med.

Et kig i krystalkuglen
Naturen i Kommunerne samler op på, hvad kommunerne har arbejdet med siden 2007 for at, som de skriver på publikationens hjemmeside, "redde og bevare den danske natur". Gad vide, hvad de næste publikationer vil bringe? Jeg gætter - eller håber - på, at det vil være historier om, at skolerne bruger naturen i undervisningen, at forebyggelse og genoptræning kan ske i naturen, at der er "forretning" i naturen, f.eks. i form af turistpotentialet. Altså historier om, hvordan det grønne ikke bare er et mål i sig selv, men i højere grad bidrager til at nå andre mere overordnede og tværgående mål.

Kigger jeg i flere krystalkugler, vil det være noget mere filosofisk om demokrati, velfærd og samfundsudvikling - men der går nok lige et par numre, før vi når til det.

debat@altinget.dk