Ingeniører og arkitekter tvivler på nye energirådgivere

Et fire-dages kursus gør ingen energirenoverings-mester.

Det mener Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der kritiserer Energistyrelsens nye BedreBolig-ordning, der skal hjælpe boligejere med energirenoveringer.

Som en del af ordningen skal der på landsplan udklækkes 150 grønne rådgivere inden slutningen af marts. Tilbage i januar kunne håndværkere, arkitekter, konstruktører og ingeniører med eksisterende energifaglige kompetencer derfor søge om optag på en gratis energirådgiveruddannelse.

Den uddannelse er imidlertid langt fra god nok, lyder kritikken.

"Stort set alle med to års erfaring i byggebranchen kan blive BedreBolig-rådgiver efter et fire-dages kursus. De skal så påstås at kunne rådgive om energirenovering af en bolig - og samtidig sikre bl.a. indeklima og god arkitektur. Det er umuligt at lære på fire dage, hvad mange bruger adskillige år på at mestre," lyder det fra bæredygtighedskonsulent i Danske Ark, Mikael Koch, der mener, at uddannelsen fejler med et "one size fits all"-perspektiv.

Energistyrelsen: Kompetencerne testes
Chefkonsulent i Energistyrelsen, Lars Korsholm, kan imidlertid ikke genkende kritikken af ordningen, der er en del af Vækstplan DK, der sidste år blev indgået mellem regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Han understreger, at aspirerende rådgivere, der skal være tilknyttet en eksisterende virksomhed, ikke optages uden foregående erfaring på området.

"Kursisterne skal have et kompetenceniveau i forvejen, før de kan deltage i uddannelsesforløbet. Vi giver dem værktøjerne, så de kan levere en helhedsorienteret rådgivning i en renoveringssituation. Derudover tester vi jo netop kompetencerne ved en eksamination," siger han.

Udlægningen af en såkaldt one size fits all-model vækker heller ikke genkendelse hos Lars Korsholm.

"Vi vil gerne tilbyde en rådgivningsydelse, som boligejerne kan købe, men hvor de naturligvis også skal tage bestik af den konkrete opgave, de skal have løst. Hvis man som boligejer lægger vægt på de arkitektoniske forhold, så vil det selvfølgelig være oplagt at vælge en BedreBolig-rådgiver, der også er arkitekt. Vi vil aktivt kommunikere, at boligejerne skal træffe et oplyst valg på baggrund af den konkrete opgave, der skal løses".

FRI: Kan give branchen et dårligt navn
Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI, deler arkitekternes skepsis i forhold til rådgivernes uddannelse. Han hæfter sig dog primært ved, at etableringen af BedreBolig-ordningen kan medføre negative konsekvenser for fremtidigt arbejde med energirenoveringer.

"Den største risiko er, at vi får brugt en masse offentlige midler på noget, der ikke ændrer noget konkret for boligejerne. Så bliver det svært at overbevise boligejerne, når vi næste gang kommer med et initiativ på området," siger han.

Samtidig afviser han, at kritikken bunder i en økonomisk egeninteresse på FRI's medlemmers vegne. Ligesom Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter også tidligere har givet udtryk for, så frygter Henrik Garver snarere, at ordningen kan skade branchen som helhed.

"Vores medlemmer kan selv melde sig som BedreBolig-rådgivere og potentielt set generere noget omsætning på den baggrund. Men ordningen risikerer at give selve boligrådgivningen et dårligt navn. Den vil have en negativ effekt på vores branche som helhed," siger han og understreger, at markedet for de private boligejere ikke er det primære marked for de rådgivende ingeniører.

Esbjerg godt i gang
Et af de steder, hvor man har taget ordningen til sig, er i Esbjerg Kommune. Her har interessen for rådgiveruddannelsen været markant. Ifølge klimakonsulent i Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen, har kommunen allerede gang i en række aktiviteter forbundet til ordningen.

Blandt andet turnerer en såkaldt info-boks i øjeblikket rundt i kommunen, hvor borgerne i byen Tjæreborg pt. kan læse om energiforbedringer i boksen, der er parkeret udenfor den lokale Dagli'Brugsen.

Ifølge Bodil Ankjær Nielsen er det vigtigt, at borgerne bliver engageret, og her er BedreBolig-ordningen det hidtil bedste bud på et skub i den grønne retning.

"Esbjerg Kommune har et mål om, at der skal spares 30 procent på vores CO2-forbrug inden 2020. Det kan vi ikke gøre her fra skrivebordet. Der skal borgerne være med," siger hun.

"Det kan opleves meget komplekst for boligejerne at skulle forholde sig til energirenoveringer. BedreBolig er det hidtil bedste initiativ i forhold til at få skubbet udviklingen i den rigtige retning."

Kvalitetssikringssystem inden september
Ifølge Energistyrelsen skal de enkelte virksomheder med tilknyttede BedreBolig-rådgivere have et kvalitetstyringssystem på plads inden 1. september i år. Det skal ifølge chefkonsulent Lars Korsholm være et system, der skal kunne dokumenteres overfor en uvildig kontrolinstans - som eksempelvis ISO-standarderne, hvis den enkelte virksomhed i forvejen bruger disse.

Samtidig udarbejder styrelsen en vejledning om, hvordan kvalitetstyringssystemet og kravene hertil skal forstås.

tyson@altinget.dk