Halsnæs: Når klimatilpasning bliver virkelighed

DEBAT: Stormfloden i december var en 1:1-demonstration af klimatilpasningsplanens holdbarhed. Det skriver Charlotte Scheel, planlægger i Halsnæs Kommune.

Af Charlotte Scheel
Planlægger, Halsnæs Kommune

Allerede i 2008 foretog Halsnæs Kommune en stor erfaringsopsamling, hvor byplanlæggere, spildevandsteknikere, grundvands-, vandløbs- og naturmedarbejdere samt å-mænd blev inddraget.
  
Det førte til et godt overblik over, hvor kommunens udfordringer er. En af de handlinger, der blev sat i gang, var forhøjelsen af Classens Dige i Frederiksværk, som ved stormfloden i december 2013 bestod sin manddomsprøve. Uden et dige på to meter 6. december 2013 havde skaderne efter oversvømmelser i Frederiksværk set helt anderledes ud.
   
Ved udarbejdelse af Halsnæs Kommunes klimatilpasningsplan har vi fulgt Naturstyrelsens "Vejledning i Klimatilpasningsplaner" tæt. Vi har beregnet risikoen for oversvømmelse i 100 x 100 celler i hele kommunen - altså også i det åbne land.

Områder, hvor kortlægningen viste en høj risiko for oversvømmelse, er efterfølgende blevet krydstjekket med faktiske erfaringer i tæt dialog med forsyningsselskabet, Halsnæs Forsyning A/S. Det har både ledt til opdatering af kloakmodellen og til udpegning af enkelte supplerende risikoområder.

Kortlægningen bekræftede vores antagelser - de steder, hvor vi allerede oplever problemer nu, vil blive forværret med klimaforandringerne.

Tæt samarbejde mellem forsyning og kommune

Udarbejdelse af Halsnæs Kommunes klimatilpasningsplan er sket i et tæt samarbejde med Halsnæs Forsyning A/S. Der har været enighed, både fra bestyrelsen i forsyningen og i byrådet, om, at vi kun kan løse kommunens klimaproblemer ved en fælles indsats.
  
Der er afholdt temamøder om finansieringsmodeller og inspirationsture for både embedsmænd og politikere. Det nye kortgrundlag og analyser, der er udarbejdet til klimatilpasningsplanen i 2013, er ligeledes sket ved fælles hjælp - og alt materiale er naturligvis tilgængeligt for borgere via kommunens hjemmeside.

Stormflod i december - demonstration af klimatilpasningsplan 1:1
Det var nogle spændte klimamedarbejdere, der holdt øje med varslinger af højvande i dagene op til 6. december 2013. Ville vandstanden stige til over to meter? Kommunens driftsmedarbejdere forberedte sig så godt, som de kunne, ved at forstærke diger med sandsække. Diget holdt, og oversvømmelserne i Frederiksværk var begrænsede.

Til gengæld gik decemberstormen hårdt ud over Sjællands nordkyst. Den høje vandstand og kraftige vind beskadigede kystsikringen ikke kun i Halsnæs Kommune, men på hele nordkysten. På byrådsmødet 10. december 2013 kunne borgmesteren orientere om, at de områder, der blev hårdest ramt af stormfloden, alle er udpeget som risikoområder i klimatilpasningsplanen.

Der var tale om en 1:1-demonstration af planen med en endnu voldsommere hændelse end den, vi planlægger for klimatilpasningsplanen. Stormfloden har ført til, at byrådet har valgt at fremskynde handling på et enkelt område, hvor borgere allerede er i fuld gang med at forhøje diger.

Prioritering af risikoområder

Der er udpeget i alt 21 risikoområder i Halsnæs Kommune. Oversvømmelser fra nedbør i byerne prioriteres højt, og forsyningsselskabet er allerede godt i gang med at øge kapaciteten i kloakken ved at afkoble regnvand og anlægge forsinkelsesbassiner. Mange områder er således allerede kendt i spildevandsplanen som steder, hvor der skal ske en handling.

Vurderingskriterier for risikoområder:

  • Erfaring med hyppige oversvømmelser i området allerede i dag.

  • Omfanget og påvirkning af potentiel oversvømmelse for materiel skade i bebyggede områder - på baggrund af risikokortlægning.

  • Planlagt anlæg - har Halsnæs Kommune eller Halsnæs Forsyning A/S planlagte projekter, der giver mulighed for at integrere klimatilpasning inden anlæg.

  • Plan for fysisk ændring - områder, hvor der er plan om byfornyelse, fortætning eller lignende prioriteres højt, så mulighed for integration af klimatilpasning styrkes.

  • Synergi til vandkvalitet og natur - vil klimatilpasningsløsninger i området kunne forbedre naturkvaliteten af et vandområde? Fælleskloakerede områder er prioriteret over separatkloakerede pga. større skade ved oversvømmelse i fælleskloakerede områder. 

Første skridt på vej mod realisering af klimatilpasningsplanen
Byrådet har afsat 500.000 kr. til klimatilpasningsindsatsen i 2014. Ved den endelige vedtagelse af klimatilpasningsplanen 29. april 2014 besluttede byrådet at igangsætte en analyse af, hvordan Frederiksværk bymidte sikres mod særligt højvandshændelser. Der er to løsninger i spil. Den ene er en forhøjelse af diger, mens den anden er at etablere en højvandssluse i Arresøkanal tæt på Roskilde Fjord.

Analysen skal vurdere løsningerne i forhold til, hvilken vandstandshøjde der skal sikres imod, sikring af kloaksystem samt afledte effekter i forhold til kanalens miljø og rekreative værdi. Analysen skal danne beslutningsgrundlag for konkrete projekter - og den økonomi, der skal til - som kan iværksættes i 2015.

Derudover vil der blive igangsat en mindre udredning af, om kommunale anlæg har en negativ påvirkning af oversvømmelser ved Sølager mod Roskilde Fjord.
I 2015 forventer Halsnæs Kommune at igangsætte oplysningsarbejde for ejere af sommerhuse og helårshuse om at undgå vandskader som følge af skybrud i områder, der ikke er kloakeret for regnvand.

Derudover vil der blive igangsat en analyse af, hvordan kommunale vandløb kan optimeres i forhold til afledning af regnvand fra områder, der ikke er kloakeret for regnvand. Halsnæs Forsyning A/S forventer allerede i 2014 at afslutte projekter med rørbassiner og lokal afledning af regnvand i bl.a. Frederiksværk, Kregme og Ølsted-området.

Tværkommunalt samarbejde om kystsikring
I Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommune har byrådene besluttet at samarbejde omkring kystsikring af Nordkysten. Kommunerne samarbejder bl.a. om at påvirke den nationale dagsorden gennem påvirkning af lovgivning, analyse af tekniske muligheder samt dialog med grundejere og interessenter.

Formålet er at give Nordkysten et mere ensartet sikringsniveau på hele strækningen. Der vil være behov for at tilføre store mængder sand, som vil sikre en langtidsvirkning af de nuværende faste anlæg, beskytte kysten bedre og samtidig øge kystens rekreative værdier væsentligt.

Forrige artikel Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes Næste artikel Morsø: Morsø: "Keep it simple" var devisen