Bornholm: Klimatilpasning er en udfordring vi må løse sammen
DEBAT: På Bornholm er klimatilpasning en kærkommen lejlighed til at styrke den grønne profil og synliggøre vandelementet. Det mener Vivi Granby, projektleder i Bornholms Regionskommune.
Af Vivi Granby
Projektleder, Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommunes Teknik- og Miljøudvalg satte i foråret 2012 klimaforandringer på dagsordenen med en todages konference afholdt i samarbejde med Business Center Bornholm.
Under overskriften "Værdiskabende klimaindsats på Bornholm" blev sat fokus på, hvilken betydning klimaforandringer har på Bornholm, og hvordan vi i fællesskab kan løse udfordringerne. Fremmødet var stort, og debatten livlig, da politikere, ledere og medarbejdere fra alle relevante kommunale virksomheder, foruden private virksomheder, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og naturorganisationer, drøftede konsekvenserne af de øgede nedbørsmængder.
Alt blev vendt: fra sammenhængen med visionen om Bornholm som en grøn og bæredygtig ø til de konkrete udfordinger, løsningerne og de jobrelaterede potentialer.
Konferencen blev fulgt op af et arbejdsmøde i efteråret 2012, hvor overordnede idéer og forslag til, hvordan klimatilpasningen kunne bidrage til at skabe nye jobs, nye kompetencer og nye kvaliteter, blev konkretiseret i en række tværgående handleplaner og en plan for det videre samarbejde.
Processen blev faciliteret af konsulenter. For at holde os selv til ilden blev yderligere rådgivning trukket ind i det videre arbejde med at kortlægge kendte hændelser, afdække afhjælpning og prioritere indsatsen - fortsat som samarbejde mellem Business Center Bornholms byggeklynge, Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Forsyning og Bornholms Regionskommune. Samtidig blev der afholdt debatmøder og arbejdet intenst på Rønne bys kapacitetsanalyse.
Fra møde til handleplan
Handleplanen blev skrevet i starten af 2013. Teori og baggrundsstof blev minimeret mens tekstbidrag fra relevante myndigheds- og driftsansvarlige i kommunen og samarbejdet med Bornholms Forsyning og Business Center Bornholm om de 10 konkrete indsatsområder blev opprioriteret Det var det brede ejerskab og opstarten af det nye samarbejde, der havde fokus. Bl.a. fordi de tekniske data, som var påkrævet, endnu ikke forelå og først kommer til at foreligge omkring 2015.
De teknisk kyndige rådgivere har ganske enkelt haft travlt - og har det fortsat. Også de overordnede nationale data, der har været til rådighed, kan med fordel forbedres de kommende år. Data om overfladers evne til at rumme og holde vand samt grundvandsspejl kunne være relevant at koble med nedbør og landskab for samlet output.
Tillægget kom før selve planen
Region Hovedstadens analyser, herunder af Bornholm, har dog været tilstrækkelige, til at en første klimatilpasningsplan kunne skrives, der som andre planer naturligt må opkvalificeres og opdateres fremadrettet.
Lidt bagvendt er kommuneplantillægget skrevet efter selve planen - men det er vigtigt at få emnet ind, så temaet klimatilpasning-vand kan kobles tættere til andre temaer i næste redigering af kommuneplanen. Siden er spildevandsplanen og beredskabsplanen opdaterede, så planerne hænger sammen og understøtter hinanden.
Bornholm har ikke de store udfordringer, som flere andre af landets kommuner har. Derfor er klimatilpasningsplan-vand også endt som en pragmatisk plan, hvor indsatsen forventes at kunne løses successivt og med kendte tiltag.
De 10 udvalgte indsatsområder, som kommunen eller forsyningsselskabet har aktier i, kan realiseres i den kommende planperiode. Det handler om sikring af vigtige samfundsfunktioner og friholdelse af vand på det overordnede vejnet - eller i det mindste minimering og bedre håndtering de steder, der er udfordinger i dag. I mindre grad har vi en særlig bornholmsk udfordring med vand, der ledes fra højderyggen inde på øen løbende på klippegrunden lige under muldlaget og ned mod de øverste husrækker på nordligt- og nordøstvendte kystbyer.
En udfordring, der gør at samarbejdet mellem forsyningsselskabet og kommunen allerede har pågået i flere år - og løsninger implementeret i samarbejde med borgerne - løsninger, der dog ikke er lovlige mere, fordi selv borgerne lagde jord til.
Ansøgning i 11. time
I 2013, mens arbejdet med planen var present, og planen var i høring, søgte Bornholms Forsyning og kommunen om lov til at hæve låneloftet og realisere to større projekter i Rønne relateret til de to åløb nord og syd om byen. Ansøgningen blev underskrevet og fremsendt i 11. time og siden godkendt. I 2013 startede vi arbejdet og afprøver nu den nye struktur med kommunen som projektejer. Alt i alt tegner det lovende.
Ikke at samarbejdet er nyt, men der sker noget andet i det delte ejerskab, hvor begge parter kan foreslå genåbning og ændring af rørføringer og rekreativ udnyttelse kombineret med forsinkelse af vand. Det giver rigtig god mening med de tværfaglige debatter, der nu er hverdag.
Men ja, det gik stærkt med at få projekterne på plads så vi kunne udnytte det sidste år med mulighed for 100 procents takts finansiering.
Borgerne er inddraget flere gange undervejs. Bornholms Forsyning fik arrangeret et inspirationsmøde, hvor 250 eksempler på udførte anlæg med lokal afledning af regnvand blev vist.
Og Business Center Bornholm var hovedaktøren bag en stand med fokus på haveanlæg og klimatilpasning på den årlige energimesse i 2014.
Selvom efterspørgslen på ydelser relateret til klimatilpasning er beskedent nu, forventer vi, at der kommer mere fokus på emnet de kommende år. Og ligesom vi selv er opgraderet fagligt, vil vi gerne, at også borgerne på Bornholm ved, hvad de kan gøre for at minimere risikoen for, at vand på deres ejendom løber andre steder hen end der, hvor mennesker og natur har nytte af det.
Projektleder, Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommunes Teknik- og Miljøudvalg satte i foråret 2012 klimaforandringer på dagsordenen med en todages konference afholdt i samarbejde med Business Center Bornholm.
Under overskriften "Værdiskabende klimaindsats på Bornholm" blev sat fokus på, hvilken betydning klimaforandringer har på Bornholm, og hvordan vi i fællesskab kan løse udfordringerne. Fremmødet var stort, og debatten livlig, da politikere, ledere og medarbejdere fra alle relevante kommunale virksomheder, foruden private virksomheder, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og naturorganisationer, drøftede konsekvenserne af de øgede nedbørsmængder.
Alt blev vendt: fra sammenhængen med visionen om Bornholm som en grøn og bæredygtig ø til de konkrete udfordinger, løsningerne og de jobrelaterede potentialer.
Konferencen blev fulgt op af et arbejdsmøde i efteråret 2012, hvor overordnede idéer og forslag til, hvordan klimatilpasningen kunne bidrage til at skabe nye jobs, nye kompetencer og nye kvaliteter, blev konkretiseret i en række tværgående handleplaner og en plan for det videre samarbejde.
Processen blev faciliteret af konsulenter. For at holde os selv til ilden blev yderligere rådgivning trukket ind i det videre arbejde med at kortlægge kendte hændelser, afdække afhjælpning og prioritere indsatsen - fortsat som samarbejde mellem Business Center Bornholms byggeklynge, Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Forsyning og Bornholms Regionskommune. Samtidig blev der afholdt debatmøder og arbejdet intenst på Rønne bys kapacitetsanalyse.
Fra møde til handleplan
Handleplanen blev skrevet i starten af 2013. Teori og baggrundsstof blev minimeret mens tekstbidrag fra relevante myndigheds- og driftsansvarlige i kommunen og samarbejdet med Bornholms Forsyning og Business Center Bornholm om de 10 konkrete indsatsområder blev opprioriteret Det var det brede ejerskab og opstarten af det nye samarbejde, der havde fokus. Bl.a. fordi de tekniske data, som var påkrævet, endnu ikke forelå og først kommer til at foreligge omkring 2015.
De teknisk kyndige rådgivere har ganske enkelt haft travlt - og har det fortsat. Også de overordnede nationale data, der har været til rådighed, kan med fordel forbedres de kommende år. Data om overfladers evne til at rumme og holde vand samt grundvandsspejl kunne være relevant at koble med nedbør og landskab for samlet output.
Tillægget kom før selve planen
Region Hovedstadens analyser, herunder af Bornholm, har dog været tilstrækkelige, til at en første klimatilpasningsplan kunne skrives, der som andre planer naturligt må opkvalificeres og opdateres fremadrettet.
Lidt bagvendt er kommuneplantillægget skrevet efter selve planen - men det er vigtigt at få emnet ind, så temaet klimatilpasning-vand kan kobles tættere til andre temaer i næste redigering af kommuneplanen. Siden er spildevandsplanen og beredskabsplanen opdaterede, så planerne hænger sammen og understøtter hinanden.
Bornholm har ikke de store udfordringer, som flere andre af landets kommuner har. Derfor er klimatilpasningsplan-vand også endt som en pragmatisk plan, hvor indsatsen forventes at kunne løses successivt og med kendte tiltag.
De 10 udvalgte indsatsområder, som kommunen eller forsyningsselskabet har aktier i, kan realiseres i den kommende planperiode. Det handler om sikring af vigtige samfundsfunktioner og friholdelse af vand på det overordnede vejnet - eller i det mindste minimering og bedre håndtering de steder, der er udfordinger i dag. I mindre grad har vi en særlig bornholmsk udfordring med vand, der ledes fra højderyggen inde på øen løbende på klippegrunden lige under muldlaget og ned mod de øverste husrækker på nordligt- og nordøstvendte kystbyer.
En udfordring, der gør at samarbejdet mellem forsyningsselskabet og kommunen allerede har pågået i flere år - og løsninger implementeret i samarbejde med borgerne - løsninger, der dog ikke er lovlige mere, fordi selv borgerne lagde jord til.
Ansøgning i 11. time
I 2013, mens arbejdet med planen var present, og planen var i høring, søgte Bornholms Forsyning og kommunen om lov til at hæve låneloftet og realisere to større projekter i Rønne relateret til de to åløb nord og syd om byen. Ansøgningen blev underskrevet og fremsendt i 11. time og siden godkendt. I 2013 startede vi arbejdet og afprøver nu den nye struktur med kommunen som projektejer. Alt i alt tegner det lovende.
Ikke at samarbejdet er nyt, men der sker noget andet i det delte ejerskab, hvor begge parter kan foreslå genåbning og ændring af rørføringer og rekreativ udnyttelse kombineret med forsinkelse af vand. Det giver rigtig god mening med de tværfaglige debatter, der nu er hverdag.
Men ja, det gik stærkt med at få projekterne på plads så vi kunne udnytte det sidste år med mulighed for 100 procents takts finansiering.
Borgerne er inddraget flere gange undervejs. Bornholms Forsyning fik arrangeret et inspirationsmøde, hvor 250 eksempler på udførte anlæg med lokal afledning af regnvand blev vist.
Og Business Center Bornholm var hovedaktøren bag en stand med fokus på haveanlæg og klimatilpasning på den årlige energimesse i 2014.
Selvom efterspørgslen på ydelser relateret til klimatilpasning er beskedent nu, forventer vi, at der kommer mere fokus på emnet de kommende år. Og ligesom vi selv er opgraderet fagligt, vil vi gerne, at også borgerne på Bornholm ved, hvad de kan gøre for at minimere risikoen for, at vand på deres ejendom løber andre steder hen end der, hvor mennesker og natur har nytte af det.
Vejle: Viden og samarbejde er alfa og omega
Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes
