Vejle: Viden og samarbejde er alfa og omega

Vejle som risikoområde
I 2011 blev Vejle by på baggrund af de historiske oversvømmelseshændelser og de fremtidige klimascenarier for havvandsstigninger udpeget som risikoområde jf. EU's oversvømmelsesdirektiv. Dette - sammenholdt med, at regeringen og KL i 2011 indgik en aftale om, at samtlige kommuner skulle lave en klimatilpasningsplan - var reelt startskuddet til, at der skulle sættes yderligere fokus på vandets udfordringer og den kalkulerede risiko for fremtidige oversvømmelser i Vejle Kommune.

Med Miljøministeriets krav om udarbejdelse af en klimatilpasningsplan allerede ultimo 2013 var fristen hermed kort. Der blev derfor hurtigt nedsat en tværgående projektgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige fagområder i Vejle Kommune og Vejle Spildevand A/S. 

En historisk gennemgang og interviews af udvalgte medarbejdere med lokalt kendskab pegede specifikt på, at det var vigtigt at få et solidt kendskab til tre forhold: 

1. De hydrauliske forhold omkring oplandet til Vejle by
2. Kloaksystemet 
3. Forholdene i Vejle Fjord 

Dette, sammenholdt med at Vejle by er udpeget som risikoområde for oversvømmelser, medførte, at projektgruppen valgte at have fokus på selve Vejle by, og derfor kom modellen til at hedde Vandmodel Vejle. 

Tidsrummet var minimalt
Kortene fra staten og vejledningen vedr. klimatilpasningsplaner var reelt først klar i februar/marts 2013, hvilket minimerede det reelle tidsrum til at nå i mål med klimatilpasningsplanen. Vi skulle derfor arbejde utrolig hurtigt. Der ligger imidlertid mange diskussioner og beslutninger forud for udvikling og implementering af en klimatilpasningsplan. 

Vi skulle f.eks. være helt skarpe på spørgsmålet: Hvordan gør vi helt konkret? Omfanget af borgerinddragelse? Detaljeringsniveau for kortlægning? Vi kunne ved forskellige netværksmøder og arrangementer høre, at vi ikke stod alene med diskussionerne. 

Fra kommunens side har der løbende været bidrag fra bl.a. vandløbsfolk og spildevandsfolk i forhold til at tilgodese hensynet til den generelle miljøbeskyttelse (recipient forhold, grundvandsforhold, naturhensyn mv.) for at sikre linket til den øvrige planlægning (bl.a. spildevandsplanlægning).

Dette bl.a. for at sikre, at de indsatser, der er beskrevet i klimatilpasningsplanen, var realiserbare i forhold til gældende lovgivning. Ligeledes er der i den gældende spildevandsplan vedtaget en række indsatsområder, som allerede i dag støtter op om klimatilpasningsdagsordenen.  

Vejle Spildevands perspektiv
På klimatilpasningsfronten var 2013 et utrolig hektisk år. Arbejdet med Vandmodel Vejle har dog været særdeles gavnligt på flere måder. Det har øget vores viden om årsagerne til og udbredelsen af oversvømmelser ved de nuværende forhold. Vandmodellen har også gjort det muligt at undersøge virkningen af forskellige klimatilpasningsprojekter, både under de nuværende og fremtidige forhold.

Etablering af Vandmodellen har samtidig vist hvor krævende, det er at imødekomme det højst prioriterede projekt nemlig etableringen af en hydraulisk model, der lever op til kravene. Modellen er omfattende med mange ledninger, vandløbsstrækninger og mange beregningspunkter på terræn.

Den er også teknisk kompleks, hvor udveksling af vand mellem afløbssystem, vandløb, overflade og fjord skal være så realistisk som muligt. Det kan være afgørende, om der er diger langs vandløbet, og om de ligger i kote 1,7 eller 2,1. Hvilken kote er åbrinkerne inde i byen? Er der kontraklapper på udløbsledningerne, hvordan ser underføringerne under veje og baner ud? Et hav af detaljer og data, som skal undersøges og verificeres. Dette kan kun lade sig gøre i et tæt samarbejde mellem kommune og forsyning og i vores tilfælde også et tæt samarbejde med Kystdirektoratet."

Afløbet skal kortlægges
I Vejle landede vi på en fremgangsmåde, hvor vi fik analyseret Vejle by med udgangspunkt i Vandmodel Vejle og fik screenet hele kommunen for oversvømmelse ved skybrud, stormflod og oversvømmelser fra vandløb. Vejle Spildevand A/S og Vejle Kommune har derfor indgået en aftale om yderligere kortlægning af afløbssystemet i de områder, hvor dette mangler, herunder udbygning af dynamiske vandmodeller. Fremgangsmåde og tidshorisont er imidlertid fastlagt. Overordnet set er det en fornuftig løsning, som vi heldigvis har fået Naturstyrelsens accept af. 

Parallelt med vores kortlægning skulle Kystdirektoratet udarbejde fare- og risikokort for det udpegede risikoområde – Vejle by. Her fik vi etableret et godt samarbejde med Kystdirektoratet. Det var vigtigt for os, at det var det samme datagrundlag, der blev brugt i Kystdirektoratets kortlægning.  

Planen som tillæg
I Vejle har vi valgt at lave klimatilpasningsplanen som et tillæg til kommuneplanen, da det af tidsmæssige årsager ikke var muligt at integrere planen i revisionen af kommuneplanen. Der er udpeget 26 indsatsområder i Vejle Kommune - heraf 14 områder, der har 1. prioritet.

Hovedparten af disse områder er i Vejle by, men også områder som ligger ud til Vejle Fjord er prioriteret. Planen indeholder forslag til fremtidige indsatser, herunder fysiske, undersøgende og strategiske indsatser. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at der skal tages beslutning om, hvilke tiltag der iværksættes og hvornår, samt at dette fremadrettet skal medtages i kommunens budgetter, der hvor kommunen selv skal iværksætte tiltagene. 

Vejle Kommune var allerede gået i gang med et klimatilpasningsprojekt, da vi under kortlægningsprocessen blev klar over, at der specielt var 3 idéforslag, der gav god mening at arbejde videre med. Vejle Spildevand A/S og Vejle Kommune ansøgte derfor i sommeren 2013 Forsyningssekretariatet om et klimatilpasningsprojekt bestående af et sluse- og pumpeanlæg samt et fordelingsbygværk, som skal reducere oversvømmelsesrisikoen og sikre afledning af overfladevand fra en del af Vejle midtby. 

I mål, sådan da
Samarbejde er alfa og omega – og vi er kun lige begyndt. Når vi ser tilbage på processen med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen, har arbejdet med kortlægningen og vurdering af oversvømmelsesrisici og dialog med væsentlige interessenter haft stor fokus. Dette suppleret med en høj grad af borgerinddragelse. Vi fik flere input fra lokalområdet via et folkemøde i juni 2013 og via et borgermøde om forslaget til klimatilpasningsplanen i marts 2014. Til begge møder har der været stor tilslutning. 

Klimatilpasningen involverer mange fagområder og interessenter. Hvis vi skal lykkes med at gøre klimatilpasning til en succes og få indsatserne realiseret, er det vigtigt, at vi kan samarbejde på kryds og tværs af fagområder og med interessenterne, herunder virksomheder og borgere i kommunen. Ligesom det er vigtigt, at vi prioriterer ressourcerne til klimatilpasning i regi af både kommune, forsyning og øvrige interessenter.

Samarbejdet med Vejle Spildevand A/S og Kystdirektoratet har medvirket til, at vi står med et godt grundlag for det videre arbejde med klimatilpasning. Det er dog vigtigt, at grundlaget bruges aktivt i det videre samarbejde og justeres til, eftersom der løbende kommer ny viden og nye metoder.

Klimatilpasning er en iterativ proces, hvor erfaring, ny viden skal i spil, når der skal udvikles, findes løsninger og tiltag, således at vi er beredt, når vandet stiger og skybruddene kommer. Vi er som sagt kun lige begyndt. 

Hvem skal betale?
I implementeringen af selve klimaplanen er der naturligvis en del spørgsmål, der uvægerligt presser sig på, eftersom der er tale om store investeringer: Hvem skal så reelt betale for disse? Er det staten, kommunen, forsyningen, virksomhederne eller måske borgerne? Eller måske skal alle bidrage? Hvem skal derudover eje og stå for driften, når projektet står klart?

Det kunne være fremragende, hvis staten er behjælpelig med en lovgivning, der giver muligheder for finansiering og ejerskab, således at forsyningen har mulighed for både at medfinansiere og få ejerskabet, der hvor det er fornuftigt, og at medfinansieringsordningen fortsætter efter 2014 med mulighed for 100 procents medfinansiering til klimatilpasningsprojekter via spildevandstaksten.  

debat@altinget.dk