Gladsaxe: Tværgående samarbejde giver god forankring

Af Kathrine Stefansen
Teamkoordinator, Vand- og Klimateam i Gladsaxe Kommune

I midten af marts vedtog Gladsaxe Byråd sin første klimatilpasningsplan. Processen har taget tid. Men tiden har været givet godt ud. For begrebet klimatilpasning er kommet under huden på både medarbejdere og politikere.

Arbejdet med planen har været en god løftestang for det virkelige arbejde, som skal i gang nu, hvor vi skal implementere vores tværgående handlingsplan.

For cirka to år siden startede de første diskussioner i By- og Miljøforvaltningen om, hvad niveauet for en ny klimatilpasningsplan skulle være. Hvad skulle indgå i kortlægningen? Og hvor detaljerede skulle vi være i anbefalede løsninger?

Tværgående proces
I Gladsaxe blev planen udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra fagområderne vand, vej, park, natur og vores vandselskab Nordvand. Byplanafdelingen var med på sidelinjen og blev en større del af processen, da udvalgte dele af planen blev integreret i kommuneplanen som et kommuneplantillæg.

At arbejdsgruppen var tværgående sammensat, har givet bred forankring. Det har også givet en handlingsplan med mange forskellige typer af handlinger, og hvor mange fagområder kommer til at være med til at løfte udfordringen.

Prioritering af planlægning del af den politiske dialog  
Udgangspunktet for planen var ikke regeringsaftalen med KL, men et ønske fra politikerne i Gladsaxe, som efter skybruddet 2. juli 2011 gerne ville opprioritere kommunens indsats i forhold til monsterregn.

Vi har brugt tid på den politiske proces: Klimatilpasningsplanen har været igennem 5 parallelle temadrøftelser med Miljøudvalget og Trafik- og Teknikudvalget, inden det samlede forslag til plan blev sendt i høring. Det har givet tid til at diskutere planen grundigt med politikerne, få forklaret udfordringen, afstemt forventninger og få vedtaget del-elementer af planen løbende.

13 hotspots
Efter arbejdet med kortlægningsdelen stod vi med 13 hotspot-områder i kommunen, hvor risikoen for oversvømmelse er høj. Næste udfordring var at finde en metode, som gjorde en politisk prioritering mulig.

Og når man taler om prioritering, er det svært at komme uden om økonomi. Vi valgte derfor at få udarbejdet et meget overordnet overslag på, hvad klimatilpasning af vores hotspots ville koste. Udgangspunktet var, at områderne skulle sikres til et niveau, hvor der maksimalt står 10 cm vand på terræn ved en 100-års-regn.

Med det grundlag udarbejdede vi en oversigt, der viste hvad cost-effektiviteten ved at implementere klimatilpasningsløsninger i de 13 områder var. Det vil sige en sammenligning af udgifter ved klimatilpasning med beregnede skadesomkostninger i områderne.

Politiske prioriteringer
Det grundlag kunne politikerne bruge til en diskussion af, hvilke andre parametre end costeffektivitet der skulle have betydning for en prioritering. Og her pegede politikerne på fx udsatte trafikale knudepunkter, natur og integration med den øvrige byudvikling.

Efter at have givet de forskellige hotspots points på de forskellige parametre, der var blevet nævnt, kunne vi bruge det som udgangspunkt for en rækkefølge af indsatsen i de 13 hotspot-områder.

Samtidig gav overslaget på udgiften til klimatilpasning en indikation, som vi allerede kunne lade indgå i sidste års budgetproces, hvor byrådet afsatte cirka 50 millioner kroner til klimatilpasningsplanen de første fire år.

Klimatilpasningsplanen har ikke konkrete løsninger for hvert enkelt hotspot-område. Planen er nu at udarbejde mere detaljerede skybrudsplaner for de 13 områder, som peger på konkrete løsninger, som vi og Nordvand kan gå i gang med.

Indsatsen tager mindst 25-30 år, tror vi. Frem mod 2018 er målet at lave skybrudsplaner for de to højest prioriterede områder og gå i gang med løsninger her. Og på den måde få erfaringer med løsninger og proces, som vi kan bruge i de næste områder.

Klimatilpasning - en del af den kommunale dagsorden
Vi kommer til at arbejde med en vekselvirkning mellem vores rækkefølge i de 13 områder, og så at klimatilpasse, der hvor muligheden opstår i forbindelse med andet anlægsarbejde. Når vi renoverer veje, renoverer kommunale bygninger, omdanner friarealer eller laver større byomdannelser, vil vi vurdere det i forhold til de 13 områder. Er der behov for at stille krav om klimasikring?

Eller er der tale om nogle lokaliteter, der kan være med til at afhjælpe problemerne, fx ved at der bliver tilbageholdt vand, nedsivet eller anlagt "vand-veje", der kan føre vandet hen, hvor det gør mindst skade.

Et centralt mål i klimatilpasningsplanen er, at vi - og Nordvand - gerne vil arbejde med vandet i overfladeløsninger, dér hvor det er muligt. Bruge vandet i blå-grønne løsninger på overfladen, som samtidig kan give et rekreativt løft til byen.

Løsninger, som kan bidrage til en levende by i vækst, og som er en central del af det nye byråds overordnede kommunestrategi.

debat@altinget.dk