Ringkøbing-Skjern: Klimatilpasning er en cirkulær proces
KLIMATILPASNINGSDEBAT: I Ringkøbing-Skjern Kommune fik man hurtigt lavet en klimatilpasningsplan. Men planen er blot den første af mange, skriver projektleder Vibeke Lanzky.
af Vibeke Lanzky
Projektleder, Ringkøbing-Skjern Kommune
Vores handleplan for klimatilpasning blev vedtaget allerede i juni 2012, og den er inkluderet i den nye kommuneplan, som også er vedtaget.
Da vi gik i gang i 2008, startede vi med at nedsætte en tværfaglig projektgruppe. Vores første udfordring var at få overblik over, hvilke typer af konsekvenser klimaændringerne giver, hvor væsentlige de er, og hvilke der konkret har betydning for vores kommune. Klimasnakken var på det tidspunkt noget diffus og omfangsrig efter vores opfattelse, og det har resulteret i, at vi i projektgruppen fra start er gået efter at gøre klimatilpasningsplanen meget konkret og afgrænset.
Et af de emner der hurtigt dukkede op var Ringkøbing Fjord, som ligger i den vestlige del af kommunen og afvandes via en sluse i Hvide Sande til Vesterhavet. Der foreligger en politisk aftale om, at slusen skal drives, så vandstanden holdes inden for et givet interval. På baggrund af den eksisterende slusedrift er vandet i fjorden brakvand, med størst saltindhold tættest på slusen. Samtidig er Ringkøbing Fjord udpeget Natura 2000-område.
Teknisk problemstilling skal løses politisk
Fjordens opland svarer til 15 procent af Jyllands areal og strækker sig ind over en række andre kommuner. Øget nedbør vil derfor have væsentlig betydning for tilstrømningen af overfladevand, samtidig med at højere havvandsstand vil influere på afvandingen til Vesterhavet og dermed vandstanden og saltindholdet i fjorden. Der er derfor tale om en meget kompleks problemstilling, som primært skal løses politisk.
Kystdirektoratet, der driver slusen, har dog indtil videre meldt ud, at det nuværende fastsatte interval for vandstanden i fjorden vil være muligt at holde frem til ca. år 2030. Vi har derfor i første omgang valgt at tage udgangspunkt i, at den nuværende vandstand i fjorden kan holdes, samtidig med at der er taget de første skridt til at tage problemstillingen op politisk.
Det har blandt andet betydet, at vores tilgang til klimatilpasningsplanen er, at det ikke er muligt at identificere alle løsninger og problemstillinger fra start af.
Det vil sige, at klimatilpasning er en cirkulær proces. Vi ser derfor planen som den første i en række klimatilpasningsplaner. Da vi kortlagde potentielle risikoområder for oversvømmelse, kunne vi konstatere, at der i en screening af hele kommunen ikke var nogle nævneværdige forskelle på resultatet af en simpel GIS-analyse af terrænmodellen og en detaljeret computermodellering af vandstrømninger på terræn, den umættede zone, grundvand og vandløb. Samtidig var der for begge metoder områder, der ikke blev identificeret, hvor der allerede i dag er problemer.
Største udfordring var lave områder
Vi valgte derfor også at lave et kort over de områder, hvor der er viden om, at der er problemer med oversvømmelse eller risiko for oversvømmelse efter regn.
De oversvømmelsestruede områder viser, at vores primære udfordringer er lavtliggende arealer, hvor grundvandet i forvejen står højt, og hvor der er afstrømning af overfladevand fra Ringkøbing Fjords opland.
Der er i planen prioriteret at løse problemstillingerne i fire geografiske områder. Problemstillingerne omfatter blandt andet for lille vandføringskapacitet i bække og vejunderføringer og nedsivning af spildevand i et lavtliggende sommerhusområde.
Konklusionen er dog, at der ikke lige nu er overhængende problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringer.
Et væsentligt formål med de fire prioriterede områder er derfor også at opnå praktisk viden og værktøjer til, hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne løses bedst muligt. Derudover også at få implementeret, at problemstillinger kan identificeres og håndteres i den daglige administration og drift.
Politikernes rolle
Den væsentligste del i arbejdet med klimatilpasningsplanen har været at få afstemt indsatsen med politikerne - vil de levere meget eller lidt service, skal der være separate midler på budgettet, og hvordan skal oversvømmelsestruede områder håndteres.
Et par af resultaterne er blandt andet, at vi skal yde hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer som følge af klimaforandringer. Derudover vil ingen oversvømmelsestruede områder blive opgivet. I stedet skal klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med al konkret planlægning og inddrages i projektløsningen.
En anden vigtig del er, at vi har inddraget medarbejderne i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen gennem workshops. Det har vi gjort både for at opnå ejerskab til planen og for at indsamle den viden, der er i organisationen. I den forbindelse har fokus været på det tekniske område, fordi det primært er driften her, der er berørt af oversvømmelsesproblematikkerne.
Selve ansvaret for økonomi og løsning af de konkrete aktiviteter, der er prioriteret i klimatilpasningsplanen, er lagt ud til de enkelte fagområder, og det er forudsat, at der arbejdes tværfagligt inden for hvert geografisk område for at sikre en helhedsorienteret løsning. Den tværfaglige projektgruppe har derimod en koordinerende funktion fagområderne imellem, blandt andet med opdatering af oversvømmelseskort og revision af klimatilpasningsplanen.
Det vil sige, at de konkrete klimaaktiviteter skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver inden for de enkelte fagområder, inklusiv de driftsudgifter, der pt. er som følge af oversvømmelse på grund af klimaændringer.
Vi har i vores klimatilpasningsplan ikke oversvømmelse fra kloakken med og skal derfor nu i gang med den første revision af planen, når oversvømmelseskort fra forsyningen foreligger.
Projektleder, Ringkøbing-Skjern Kommune
Vores handleplan for klimatilpasning blev vedtaget allerede i juni 2012, og den er inkluderet i den nye kommuneplan, som også er vedtaget.
Da vi gik i gang i 2008, startede vi med at nedsætte en tværfaglig projektgruppe. Vores første udfordring var at få overblik over, hvilke typer af konsekvenser klimaændringerne giver, hvor væsentlige de er, og hvilke der konkret har betydning for vores kommune. Klimasnakken var på det tidspunkt noget diffus og omfangsrig efter vores opfattelse, og det har resulteret i, at vi i projektgruppen fra start er gået efter at gøre klimatilpasningsplanen meget konkret og afgrænset.
Et af de emner der hurtigt dukkede op var Ringkøbing Fjord, som ligger i den vestlige del af kommunen og afvandes via en sluse i Hvide Sande til Vesterhavet. Der foreligger en politisk aftale om, at slusen skal drives, så vandstanden holdes inden for et givet interval. På baggrund af den eksisterende slusedrift er vandet i fjorden brakvand, med størst saltindhold tættest på slusen. Samtidig er Ringkøbing Fjord udpeget Natura 2000-område.
Teknisk problemstilling skal løses politisk
Fjordens opland svarer til 15 procent af Jyllands areal og strækker sig ind over en række andre kommuner. Øget nedbør vil derfor have væsentlig betydning for tilstrømningen af overfladevand, samtidig med at højere havvandsstand vil influere på afvandingen til Vesterhavet og dermed vandstanden og saltindholdet i fjorden. Der er derfor tale om en meget kompleks problemstilling, som primært skal løses politisk.
Kystdirektoratet, der driver slusen, har dog indtil videre meldt ud, at det nuværende fastsatte interval for vandstanden i fjorden vil være muligt at holde frem til ca. år 2030. Vi har derfor i første omgang valgt at tage udgangspunkt i, at den nuværende vandstand i fjorden kan holdes, samtidig med at der er taget de første skridt til at tage problemstillingen op politisk.
Det har blandt andet betydet, at vores tilgang til klimatilpasningsplanen er, at det ikke er muligt at identificere alle løsninger og problemstillinger fra start af.
Det vil sige, at klimatilpasning er en cirkulær proces. Vi ser derfor planen som den første i en række klimatilpasningsplaner. Da vi kortlagde potentielle risikoområder for oversvømmelse, kunne vi konstatere, at der i en screening af hele kommunen ikke var nogle nævneværdige forskelle på resultatet af en simpel GIS-analyse af terrænmodellen og en detaljeret computermodellering af vandstrømninger på terræn, den umættede zone, grundvand og vandløb. Samtidig var der for begge metoder områder, der ikke blev identificeret, hvor der allerede i dag er problemer.
Største udfordring var lave områder
Vi valgte derfor også at lave et kort over de områder, hvor der er viden om, at der er problemer med oversvømmelse eller risiko for oversvømmelse efter regn.
De oversvømmelsestruede områder viser, at vores primære udfordringer er lavtliggende arealer, hvor grundvandet i forvejen står højt, og hvor der er afstrømning af overfladevand fra Ringkøbing Fjords opland.
Der er i planen prioriteret at løse problemstillingerne i fire geografiske områder. Problemstillingerne omfatter blandt andet for lille vandføringskapacitet i bække og vejunderføringer og nedsivning af spildevand i et lavtliggende sommerhusområde.
Konklusionen er dog, at der ikke lige nu er overhængende problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringer.
Et væsentligt formål med de fire prioriterede områder er derfor også at opnå praktisk viden og værktøjer til, hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne løses bedst muligt. Derudover også at få implementeret, at problemstillinger kan identificeres og håndteres i den daglige administration og drift.
Politikernes rolle
Den væsentligste del i arbejdet med klimatilpasningsplanen har været at få afstemt indsatsen med politikerne - vil de levere meget eller lidt service, skal der være separate midler på budgettet, og hvordan skal oversvømmelsestruede områder håndteres.
Et par af resultaterne er blandt andet, at vi skal yde hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer som følge af klimaforandringer. Derudover vil ingen oversvømmelsestruede områder blive opgivet. I stedet skal klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med al konkret planlægning og inddrages i projektløsningen.
En anden vigtig del er, at vi har inddraget medarbejderne i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen gennem workshops. Det har vi gjort både for at opnå ejerskab til planen og for at indsamle den viden, der er i organisationen. I den forbindelse har fokus været på det tekniske område, fordi det primært er driften her, der er berørt af oversvømmelsesproblematikkerne.
Selve ansvaret for økonomi og løsning af de konkrete aktiviteter, der er prioriteret i klimatilpasningsplanen, er lagt ud til de enkelte fagområder, og det er forudsat, at der arbejdes tværfagligt inden for hvert geografisk område for at sikre en helhedsorienteret løsning. Den tværfaglige projektgruppe har derimod en koordinerende funktion fagområderne imellem, blandt andet med opdatering af oversvømmelseskort og revision af klimatilpasningsplanen.
Det vil sige, at de konkrete klimaaktiviteter skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver inden for de enkelte fagområder, inklusiv de driftsudgifter, der pt. er som følge af oversvømmelse på grund af klimaændringer.
Vi har i vores klimatilpasningsplan ikke oversvømmelse fra kloakken med og skal derfor nu i gang med den første revision af planen, når oversvømmelseskort fra forsyningen foreligger.
Høegh: Vi må se på spildevandsudfordringen
Gladsaxe: Tværgående samarbejde giver god forankring
