Aarhus: Klimatilpasning ved en skillevej

Af Lone Mossin
Projektleder, Aarhus Kommune

Det forventede løft i investeringer i klimatilpasning på 2,5 milliarder kroner i forhold til skybrud er langt fra opnået. Fra 2015 fjernes muligheden for 100 procent takstfinansiering af klimatilpasningsprojekter.

Arbejdet med klimatilpasningsplanerne er en ny disciplin, der for alvor blev startet i januar 2013 med statens vejledning herom. Via spildevandstaksterne skal vi investere i anlæg til klimatilpasning, og samtidig med at vi tilpasser os mere vand, understøtter vi den grønne vækst i form af jobskabelse, innovation og eksport.

Klimatilpasningen kan skabe synergier med andre projekter, hvor byens rum omdannes, og det åbne land inddrages til at løse problemer med oversvømmelse i byerne.

Klimatilpasning som "driver" for grøn vækst
I Aarhus Kommune er vi i gang med to større klimatilpasningsprojekter, der forebygger oversvømmelse, samtidig med at vi skaber vækst. 

På Europaplads - hvor Aarhus Å løber ud i havnen - anlægger kommunen en sluse med pumper, som forebygger oversvømmelse af Aarhus Midtby. I Lystrup omlægger kommunen og Aarhus Vand A/S veje og grønne områder, så vand fra skybrud fremover ledes væk, så det ikke skader bygninger og infrastruktur.

Klimatilpasningsplanen viser, at der er mange andre områder i Aarhus, som er truet af oversvømmelse. Der er derfor et stort potentiale for vækst gennem klimatilpasningsprojekter de kommende år.
  
Klimalokalplaner, som blev mulige efter planlovsændringen i 2012, giver gode muligheder for at forbedre byens rum til en bredere anvendelse end i dag. Dette potentiale til at skabe vækst og lokal merværdi, samtidig med at vi løser et aktuelt og stigende problem med mere vand, er imidlertid slet ikke udnyttet endnu.

Når vi kigger ud over landets grænser, er det samtidig tydeligt, at Danmark langt fra er ene om at være ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne. Der er derfor et stort marked for eksport af klimatilpasningsløsninger- og teknologier, som Danmark bør orientere sig mod, ligesom vi med fordel kan kigge bredt efter løsninger og inspiration.

Usikker finansiering af klimatilpasning fra 2015
Aftalen mellem regeringen og KL for økonomien for 2013 åbnede for, at der kunne investeres 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning i Danmark finansieret via spildevandstaksterne. Men ifølge lovgivningen på området bliver det fra 2015 obligatorisk, at kommunerne skal betale mindst 25 procent af sådanne projekter til håndtering af tag- og overfladevand.

I Aarhus påpeger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø, at ændringen kan betyde, at der bliver iværksat færre klimatilpasningsprojekter.

"Jeg kan frygte, at en delvis skattefinansiering af klimatilpasningen for skybrud vil være en stopklods for nogle projekter. På landsplan er der i 2013 og 2014 kun lavet få klimatilpasningsprojekter svarende til nogle få procent af de 2,5 milliarder kroner, som det var hensigten at anvende alene i 2013. Jeg anbefaler at forlænge muligheden for 100 procent takstfinansiering i tre år, eller som minimum indtil der er lavet projekter for den oprindelige politiske ramme på 2,5 milliarder kroner," siger Kristian Würtz og fortsætter:

"Herefter kan det afklares, om denne finansieringsform skal være permanent. I praksis havde kommuner og spildevandsforsyninger kun få måneder til at udvikle projekter og anlægge dem i marken. Der har ganske enkelt ikke været tid til arbejdet. Behovet for klimatilpasning og for at understøtte den grønne vækstdagsorden er der imidlertid stadig."

Kommunal medfinansiering kan altså frygtes at blive en stopklods for mange projekter. Og det netop nu, hvor vi er kommet i gang - hvor kortlægning, planlægning og prioritering er på plads, og hvor vi er ved at opnå erfaring med sådanne projekter i Danmark.

En lovændring som løsning
Såfremt vi ikke vil gå glip af klimatilpasningen som "driver" for grøn vækst og til skabelse af projekter med synergier og stor samfundsmæssig nytteværdi, skal kommunerne enten afsætte de nødvendige midler, eller der skal gennemføres en lovændring, så en 100 procents takstfinansiering af projekter til håndtering af tag- og overfladevand bevares. 

Det gælder også efter 2014, så vi undgår, at håndtering af tag- og overfladevand skal prioriteres i sammenhæng med f.eks. børnepasning og ældrepleje.

De spritnye klimatilpasningsplaner har kun har nået at virke i meget kort tid i kommunerne, og der har kun været få ansøgningsrunder om prisloftet at hente penge i. De projektforslag og politiske visioner, der er formuleret i disse planer, har således i praksis ikke haft tid til at blive realiserede.

Derved går både kommunerne, forsyningerne og dermed også borgerne glip af besparelser, ligesom mulighederne for at udvikle løsninger, der forebygger oversvømmelse, skaber rekreative værdier samt understøtter den grønne vækst indenfor vandområdet, begrænses.

Klimatilpasning til mere vand kan med fordel sammentænkes med opfølgningen på Deloittes evaluering af Vandsektorloven fra 2013, så det bureaukratiske åg fjernes, og så vandselskaberne kan benchmarkes på andet end deres evne til at minimere driftsudgifterne.

Samfundsmæssigt er det jo lige så interessant, hvordan de evner at skabe den bedste vandkvalitet, mindske miljøpåvirkningerne eller skabe merværdi i form af bedre mulitfunktionel klimatilpasning samt tænke i teknologiudvikling og innovation.

Tænk hele vejen rundt i vandkredsløbet
De 2,5 milliarder kroner har udelukkende handlet om tag- og overfladevand - det vil sige udfordringer inden for spildevandssektoren som følge af skybrud. Dette er baggrunden for, at det giver mening at finansiere tiltag over spildevandstaksterne.

Da de stigende udfordringer med vand også relaterer sig til håndtering af oversvømmelser fra havet, vandløb og søer samt forsumpning som følge af opstigende grundvand, bør der ligeledes rettes fokus herpå, da der med de eksisterende finansieringsmuligheder er en skævvridning, alt efter hvilke konsekvenser af klimaændringerne man som borger rammes af.

I Aarhus får både lodsejere og kommunen rigeligt at se til med at finansiere og gennemføre klimatilpasning i forhold til stigende vandstand i Aarhus Bugt og opstigende grundvand - alt sammen uden for det takstfinansierede område. Det samtidig med at vi udnytter mulighederne for at bringe takstmidlerne i spil til klimatilpasning og som "driver" for den grønne vækst.

Arbejdstøjet skal blive på
Den danske klimatilpasningsindsats har fået en gevaldig kickstart med en hurtig og effektiv udarbejdelse af kommunernes klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanerne har givet et kommuneplantillæg, der sætter rammer og retningslinier for kommende byudvikling, og som samtidig udpeger og prioriterer områder, hvor klimatilpasning bør ske. Vi er vi godt i gang - men skal også huske at beholde arbejdstøjet på.

Nu skal klimatilpasningsplanerne stå deres prøve - projekter skal gennemføres, finansieres, og det skal sikres, at der fortsat er politiske rammer og økonomi til indsatsen.
  
Så rent politisk bør der følges op på den faktiske gennemførelse af klimaindsatsen og på det anlagte ambitionsniveau ved enten at kæmpe for fortsat 100 procent takstfinansiering, og/eller ved at kommunerne selv afsætter de nødvendige midler. Vi skal have fart på klimatilpasningen i praksis - momentet fra planerne skal holdes.

Hvis vi griber arbejdet med at udføre den reelle klimatilpasning rigtigt an, og hvis de lovgivningsmæssige rammer er skarpe, kan vi ikke alene minimere skader fra oversvømmelser og skabe grønnere og mere spændende byer, vi kan også sikre den danske vandsektors rolle som motor i den grønne omstilling.

debat@altinget.dk