Gensidig evaluering er måske hensigtsmæssig
DEBAT: Hvad med at evaluere statens opgaver inden for vand- og naturplaner, miljøovervågning og skov- og naturarealer i stedet for kun at evaluere på kommunerne, skriver Lene Holm, kontorchef for Park & Natur i Odense Kommune.
Af Lene Holm
kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune
I øjeblikket er Staten i fuld gang med at evaluere kommunalreformen, blandt andet kommunernes varetagelse af de naturopgaver, de fik overdraget i forbindelse med reformen i 2007. Men ligesom kommunernes opgavevaretagelse nu skal evalueres (i løbet af et par måneder), er der en række opgaver inden for statens område, som kunne fortjene en evaluering.
En mere uformel evaluering i kommunernes favør kunne man læse 14. marts her på Altinget | Miljø. I Anders Jerkings artikel Biolog forsvarer kommunernes naturindsats vurderer biolog Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, at kommunerne er langt bedre til at beskytte naturen og sikre biodiversiteten, end Amterne var. Sagsbehandlerne i kommunerne er i dag meget tættere på både naturen og lodsejerne, og det giver resultater og konkret handling. "Det ville være en katastrofe af rang, hvis man tog opgaverne fra kommunerne," siger han og pointerer, at han ikke er imponeret af statens indsats, hvor blandt andet vand- og naturplanerne er blevet stærkt forsinkede.
Spørgsmålet er derfor, om der ikke også kunne være behov for en evaluering af de opgaver, som Staten varetager? Her er et par eksempler på, hvor det kunne være formålstjenstligt:
Åbenhed omkring Vand- og Naturplaner
Da arbejdet med Vand- og Naturplaner startede, kom Staten med flere tilkendegivelser om, at man agtede at anvende en åben proces, og der blev sågar etableret såkaldte Vand- og Naturråd på lokalt/regionalt niveau. Råd som imidlertid ikke er blevet brugt til noget eller involveret i processen. I kommunerne kan vi derfor konstatere, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne og Staten fortolker begrebet "en åben proces". Når man ser på, hvor meget effekten af Vand- og Naturplanerne afhænger af frivillighed hos lodsejerne, kunne det være interessant at se en evaluering af Statens indsats på dette område.
Natur og Miljøovervågning
Ved kommunalreformen overtog Staten ansvaret for overvågning af natur og miljø. Overvågning af udviklingen er en meget vigtig opgave. Overvågningen giver dokumentation for, om de tiltag, der iværksættes, har den ønskede effekt eller ej. I disse år, hvor der skal laves store investeringer i nye vådområder, vandløbsforbedringer, spildevandsindsatser og meget andet godt, er det mere nødvendigt end nogensinde, at der er mulighed for at se effekten af investeringerne. Overvågningen giver indtryk af, hvordan den generelle tilstand i natur og miljø udvikler sig, og den er derfor et vigtigt element for kommunerne i en styrings- og prioriteringssammenhæng. I kommunerne er der utilfredshed ikke alene med niveauet for overvågning, men også med Statens måde at stille data til rådighed for kommunerne. En del af de indsamlede data er svært tilgængelige for kommunerne, og derfor kunne en evaluering af data-tilgængeligheden være nyttig.
Forvaltning af statslige skov- og naturarealer
Det kunne også være interessant med en evaluering af, i hvor høj grad det fortsat giver mening, at Staten forvalter så relativt store skov- og naturarealer. I kommunerne er der større og større tværgående bevågenhed og interesse for, hvordan grønne områder kan bidrage til at udvikle områder ud fra en mangfoldighed af bundliner (miljø, social, økonomi). Kommunerne har alt andet lige bedre muligheder for at skabe synergier til de lokale udfordringer. Især omkring alle bysamfund er der et behov for at skabe arealer til borgernes meget forskelligartede brug, som kunne styrkes, hvis kommunerne kunne forvalte de statslige skov- og naturarealer i sammenhæng med de øvrige offentlige områder, som kommunerne i forvejen forvalter.
Tværgående samarbejde og udvikling i Staten
I kommunerne har vi i årevis øvet os på at samarbejde på tværs af forvaltnings- og faggrænser for at skabe helhedsløsninger for borgerne, for at finde nye veje og alternative løsninger og for at strække ressourcerne længst muligt til gavn for skatteyderne. En evaluering af, hvor god Staten er til tværministerielle samarbejder til gavn for borgerne, kunne også være rigtig interessant.
Det var nogle konkrete eksempler på områder, der kalder på en evaluering. I den ideelle verden havde de offentlige institutioner, Stat, regioner og kommuner naturligvis sat sig sammen, fremlagt forslag til, hvad man kunne tænke sig evalueret, og så i fællesskab lavet én stor fælles evaluering og bedt nogle uvildige om at gennemføre opgaven. Det højere mål med evalueringer må nemlig være, at der findes nye veje for at kunne løse velfærdsudfordringerne. Uanset fordeling af opgaver vil der fremadrettet være behov for større samarbejde mellem de offentlige instanser og institutioner. På den længere bane skal der skabes en struktur, som gør, at man understøtter og motiverer til samarbejdet på tværs af de institutionelle rammer, der er skabt i en hel anden tid og måske med nogle hel andre formål. Og den opgave løses ikke på et par måneder.
kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune
I øjeblikket er Staten i fuld gang med at evaluere kommunalreformen, blandt andet kommunernes varetagelse af de naturopgaver, de fik overdraget i forbindelse med reformen i 2007. Men ligesom kommunernes opgavevaretagelse nu skal evalueres (i løbet af et par måneder), er der en række opgaver inden for statens område, som kunne fortjene en evaluering.
En mere uformel evaluering i kommunernes favør kunne man læse 14. marts her på Altinget | Miljø. I Anders Jerkings artikel Biolog forsvarer kommunernes naturindsats vurderer biolog Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, at kommunerne er langt bedre til at beskytte naturen og sikre biodiversiteten, end Amterne var. Sagsbehandlerne i kommunerne er i dag meget tættere på både naturen og lodsejerne, og det giver resultater og konkret handling. "Det ville være en katastrofe af rang, hvis man tog opgaverne fra kommunerne," siger han og pointerer, at han ikke er imponeret af statens indsats, hvor blandt andet vand- og naturplanerne er blevet stærkt forsinkede.
Spørgsmålet er derfor, om der ikke også kunne være behov for en evaluering af de opgaver, som Staten varetager? Her er et par eksempler på, hvor det kunne være formålstjenstligt:
Åbenhed omkring Vand- og Naturplaner
Da arbejdet med Vand- og Naturplaner startede, kom Staten med flere tilkendegivelser om, at man agtede at anvende en åben proces, og der blev sågar etableret såkaldte Vand- og Naturråd på lokalt/regionalt niveau. Råd som imidlertid ikke er blevet brugt til noget eller involveret i processen. I kommunerne kan vi derfor konstatere, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne og Staten fortolker begrebet "en åben proces". Når man ser på, hvor meget effekten af Vand- og Naturplanerne afhænger af frivillighed hos lodsejerne, kunne det være interessant at se en evaluering af Statens indsats på dette område.
Natur og Miljøovervågning
Ved kommunalreformen overtog Staten ansvaret for overvågning af natur og miljø. Overvågning af udviklingen er en meget vigtig opgave. Overvågningen giver dokumentation for, om de tiltag, der iværksættes, har den ønskede effekt eller ej. I disse år, hvor der skal laves store investeringer i nye vådområder, vandløbsforbedringer, spildevandsindsatser og meget andet godt, er det mere nødvendigt end nogensinde, at der er mulighed for at se effekten af investeringerne. Overvågningen giver indtryk af, hvordan den generelle tilstand i natur og miljø udvikler sig, og den er derfor et vigtigt element for kommunerne i en styrings- og prioriteringssammenhæng. I kommunerne er der utilfredshed ikke alene med niveauet for overvågning, men også med Statens måde at stille data til rådighed for kommunerne. En del af de indsamlede data er svært tilgængelige for kommunerne, og derfor kunne en evaluering af data-tilgængeligheden være nyttig.
Forvaltning af statslige skov- og naturarealer
Det kunne også være interessant med en evaluering af, i hvor høj grad det fortsat giver mening, at Staten forvalter så relativt store skov- og naturarealer. I kommunerne er der større og større tværgående bevågenhed og interesse for, hvordan grønne områder kan bidrage til at udvikle områder ud fra en mangfoldighed af bundliner (miljø, social, økonomi). Kommunerne har alt andet lige bedre muligheder for at skabe synergier til de lokale udfordringer. Især omkring alle bysamfund er der et behov for at skabe arealer til borgernes meget forskelligartede brug, som kunne styrkes, hvis kommunerne kunne forvalte de statslige skov- og naturarealer i sammenhæng med de øvrige offentlige områder, som kommunerne i forvejen forvalter.
Tværgående samarbejde og udvikling i Staten
I kommunerne har vi i årevis øvet os på at samarbejde på tværs af forvaltnings- og faggrænser for at skabe helhedsløsninger for borgerne, for at finde nye veje og alternative løsninger og for at strække ressourcerne længst muligt til gavn for skatteyderne. En evaluering af, hvor god Staten er til tværministerielle samarbejder til gavn for borgerne, kunne også være rigtig interessant.
Det var nogle konkrete eksempler på områder, der kalder på en evaluering. I den ideelle verden havde de offentlige institutioner, Stat, regioner og kommuner naturligvis sat sig sammen, fremlagt forslag til, hvad man kunne tænke sig evalueret, og så i fællesskab lavet én stor fælles evaluering og bedt nogle uvildige om at gennemføre opgaven. Det højere mål med evalueringer må nemlig være, at der findes nye veje for at kunne løse velfærdsudfordringerne. Uanset fordeling af opgaver vil der fremadrettet være behov for større samarbejde mellem de offentlige instanser og institutioner. På den længere bane skal der skabes en struktur, som gør, at man understøtter og motiverer til samarbejdet på tværs af de institutionelle rammer, der er skabt i en hel anden tid og måske med nogle hel andre formål. Og den opgave løses ikke på et par måneder.
Næste skybrud er på vej – og vi er ikke klædt på
