Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet

Af Claus Ekman
Direktør i Det Økologiske Råd

Vi har brug for to meget dybe huller. Et til at begrave vores atomaffald, som i de sidste 15 år har ligget midlertidigt placeret på Risø. Og et andet til en gang for alle at begrave debatten om atomkraft i Danmark.

Debatten er måske farligere end affaldet, for den afleder vores opmærksomhed fra de nødvendige og realistiske løsninger, vi har ved hånden. Atomkraft i Danmark er et luftkastel, der forvirrer og fjerner fokus fra det, vi kan og bør gå i gang med lige nu og her.

CO2-udledningen stiger, mens forskerne peger på, at en begrænsning af temperaturstigningen til Parisaftalens halvanden grader kræver markante reduktioner inden for de næste fem til ti år.

Atomkraft er dyrt
Vi skal altså skifte vores fossile energiforbrug ud i en rasende fart, og alene denne kendsgerning burde diskvalificere atomkraft. Det tager nemlig mere end ti år fra beslutningen om et nyt atomkraftværk, til det står færdigt.

Danmark kan og bør blive CO2-neutral ved hjælp af de teknologier, vi i dag ved kan levere varen: energieffektiviseringer og vedvarende energi.

Her vil nogle måske tænke, at elforbruget jo vil vokse, og her kunne nye kernereaktorer så skubbe den sidste rest fossile brændsler ud om 15-20 år. Principielt set ja, men så er der jo prisen.

Elproduktion fra atomkraftværker er slet ikke konkurrencedygtig. Man kan diskutere, om det nogensinde har været det, hvis man medregner omkostningerne til deponi af affaldet og den voldsomme statsstøtte til udvikling af teknologien.

Faktum er, at vedvarende energiteknologier i dag er billigere, og at priserne fortsætter nedad, hvorimod priserne på moderne kernekraftværker med gode sikkerhedssystemer og langtidssikret deponering af affald fortsat ligger på et højt niveau.

Dårligt match til sol og vind
Dertil kommer, at atomkraft er et dårligt match til sol og vind, som i fremtiden vil fylde rigtig meget i det danske energisystem.

Atomkraftværker kan ikke skrues op og ned fra time til time, og vores store vindressource spiller langt bedre sammen med biogas, bæredygtig biomasse, intelligent styring af vores forbrug og gode forbindelser til vores nabolande.

Energi er der nok af, særligt hvis vi bruger den effektivt, og med det store behov, der er for investeringer i energieffektivitet og bæredygtig vedvarende energiproduktion, er det ikke hensigtsmæssigt, at dyr og ufleksibel atomkraft lægger beslag på midlerne.

Lang vej til en helt sikker reaktortype
Jo, de nye reaktortyper er mere sikre, men der er stadig lang vej til en helt sikker reaktortype. Thoriumbaserede reaktorer kunne bringe os et stykke ad vejen, men ikke helt i mål, for der er stadig affaldet og de høje koncentrationer af radioaktivt materiale i værket.

Vi skal ikke være naive at tro, at det kun er gennem utilsigtede hændelser, at radioaktivt materiale kan blive spredt. Atomkraftværker står højt på listen over mulige terrormål, og samtidig kan atomkraftværker (inklusive de thoriumbaserede) bygges til (eller bygges om til) at producere uran-isotoper til a-våben.

Der var altså den helt rigtige beslutning, da Folketinget i januar vedtog, at regeringen skulle arbejde for en revision af Euratom-traktaten, så midlerne fokuseres på sikkerhed i stedet for forskning i ny teknologi.

Beslutningen kunne dog godt have været mere ambitiøs og sigtet mod en samlet beskæring af forskningsbudgetterne til Euratom. Der vil nok gå mange år, før den danske del af regningen på over 200 millioner kroner bliver reduceret, for vi er stadig bundet af traktaten, uanset om vi arbejder for en revision eller ej.

Det er ærgerligt, for en god del af de midler, der kommer til at gå til atomkraftluftkastellet, kunne vi have brugt til reelle, markedsmodne og sikre teknologier og løsninger. Det kunne reducere vores CO2-udledninger her og nu, hvor der er brug for det – og til en rimelig pris.

debat@altinget.dk