Dansk Fjernvarme: Hvis Danmark fortsat skal være en global inspirationskilde, må prisloftet skrottes

For 120 år siden blev fjernvarme etableret i Danmark, fordi man kunne se, at der var en del spildvarme fra affaldsforbrænding, som kunne udnyttes til opvarmning hos forbrugerne i nærområdet.

20 år senere, for 100 år siden, begyndte man at udnytte spildvarmen fra elproduktionen fra de første kraftvarmværker.

Danmark har altså en mere end 100-årig lang tradition for effektiv energiudnyttelse gennem udnyttelse af overskudsenergi eller spildvarme, om man vil.

Dette gælder både udnyttelse fra vores effektive affaldsenergianlæg, fra kraftvarmeproduktion og mange steder fra den svære og tunge industri.

Det har sat Danmark i en unik førerposition med en stærkt udbygget infrastruktur, der leverer opvarmning til to tredjedele af den danske befolkning. Og som i stigende omfang tiltrækker opmærksomhed fra udlandet, der inspireres af den danske model.

{{toplink}}

Potentialet fra overskudsvarme

Den moderne fjernvarme kigger ikke længere alene kun mod at udnytte spildvarme fra kraftvarmeværkerne, som reduceres i takt med udbygningen af vind- og solenergi.

I stedet kigger den moderne fjernvarme mod at udnytte lokale, bæredygtige ressourcer i varmeproduktionen. Blandt andet ved at etablere partnerskaber med lokal industri og erhverv for udnyttelse af deres overskudsvarme.

Sammen med geotermi er udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmens lokalområde et af grundelementerne i den grønne omstilling af energi- og forsyningssektoren.

Alene overskudsvarmepotentialet i industrien kan dække 100.000 husstandes varmeforbrug. Dertil kommer et stort potentiale i udnyttelse af overskudsvarme fra spildevand, datacentre og Power-to-X.

Landets 375 fjernvarmeselskaber leverer allerede varme baseret på mere end 75 procent vedvarende energi, men der er overskudsvarme nok i Danmark til at fortrænge den sidste fossile andel og komme i mål med at forsyne alle 1,9 millioner fjernvarmeforbrugere med 100 procent vedvarende energi.

Med det i mente gør det stort indtryk, at så mange brancher og organisationer på tværs af interesser og holdninger samstemmende udtrykker stor bekymring for, at vi ikke får indfriet det potentiale, vi alle ser, og som politiske aftaler ønsker indfriet.

{{toplink}}

En hypotetisk udfordring

Den helt afgørende barriere for, at vi kan fortsætte med at udnytte overskudsvarmen og ikke mindst investere i endnu flere grønne løsninger, er det prisloft, der er indført på udnyttelse af overskudsvarme.

Når Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Synergi, Green Power Denmark, Datacenter Industrien og en række andre aktører går ud og siger, at prisloftet bremser ambitioner, samarbejder og projekter, så mener jeg, der bør lyttes.

Det viser at prisloftet rent faktisk er en afgørende hæmsko for alle, som ønsker at investere i at energieffektivisere og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Et nationalt udmeldt prisloft vil altid komme til at virke skævt og skabe så stor usikkerhed om investeringerne, at et stort økonomisk tab synes uundgåeligt.

Dette skyldes dels, at prisen på varme altid vil være forskellig fra landsdel til landsdel, samt at et prisloft ikke kan tage højde for store udsving i elpriserne.

Prisloftet bør afskaffes. Alene af den grund at det blev tænkt som et værn mod produktion af ”falsk overskudsvarme” og forbrugerbeskyttelse.

Falsk overskudsvarme har vist sig at være en hypotetisk udfordring, der er blevet afvist af både fjernvarmeselskaber og overskudsvarmeleverandører som en reel risiko.

Derudover er fjernvarmeforbrugerne allerede i dag beskyttet gennem varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, der gør, at fjernvarmeselskaber ikke må udnytte energikilder, som er fordyrende.

{{toplink}}

Fortsat inspirationskilde

Men sagen er også den, at vi har brug for grøn omstilling og brug for at indfri vores klimamål.

En gærfabrik og fjernvarmeselskab i Grenaa står frem og viser, at der kun er 100 meter mellem deres to produktioner, og de på trods af ønske fra begge parter ikke kan udnytte varmen fra gærproduktionen i fjernvarmenettet på grund af et prisloft.

Ligeledes står et stort fjernvarmeselskab med et veletableret overskudsvarmeanlæg, som udnytter overskudsvarme fra et stort, lokalt datacenter, og skal overveje, om de skal stoppe anlægget eller fortsætte udnyttelsen, med risiko for underskud på grund af prisloftet, der i sidste ende vil ramme forbrugeren.

Over hele landet er der eksempler på projekter, der strander eller ikke når længere end til skrivebordet på grund af prisloftet.

Det er ellers på trods af, at sammenhængskraft og sektorkobling er et dansk hjertebarn i den grønne omstilling, og det er noget, som bliver hyldet udover de danske landegrænser.

Vi ser industri og erhverv, som er i Danmark af netop den årsag, at de får forsyningssikkerhed, energieffektivitet og samarbejde på tværs.

Her har fjernvarmesektoren en unik rolle i at koble sektorer sammen, der skaber den sammenhængskraft, som er med til at give Danmark et renommé som et land med høj energieffektivitet, øget energiudnyttelse og grøn omstilling uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.

Hvis vi skal efterleve renomméet, fortsat være inspirationskilde for vores globale kolleger og komme i mål med vores klimaambitioner, skal et bureaukratisk og unødvendigt prisloft ikke komme i vejen for de gode samarbejder, der ligger og venter.

{{toplink}}

debat@altinget.dk