Cerius-Radius: Elnet-aftale giver økonomisk sikkerhed, men de gode resultater kommer ikke af sig selv

Regeringens nye regulering for netselskaber sikrer, at Danmark kan høste de store klimagevinster ved elektrificering. Det er dog afgørende, at udslaget ikke bliver for bureaukratisk og tungt, skriver Knud Pedersen.

Vi er ved at vende vores energiforbrug på hovedet. Fossile brændsler som olie, gas, diesel og benzin bliver i stor stil erstattet med strøm fra vedvarende energikilder.

Men mellem produktion og forbrug er der behov for et stærkt elnet, der fragter strømmen fra A til B, så både virksomheder og private kan realisere den grønne omstilling af deres energiforbrug.

Sammen med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet har regeringen netop vedtaget en ny regulering for landets netselskaber, der ejer og driver elnettet. Dermed er en væsentlig udfordring nu løst på vejen til at bygge fremtidens elnet. Aftalen giver nemlig bedre økonomisk sikkerhed for netselskabernes milliardstore investeringer.

For os i Cerius-Radius, der ejer og driver elnettet i størstedelen af Østdanmark, har det været vigtigt, at reguleringen matcher hastigheden og styrken af den accelererede elektrificering, som vi oplever hver eneste dag.

Elnettet kræver investeringer

Opgaven med at bygge fremtidens elnet er enorm. I Cerius-Radius og vores fælles driftselskab, Nexel, er vi i gang med en betragtelig oprustning på personalesiden, samtidig med at vi intensiverer samarbejdet med vores vigtige samarbejdspartnere.

Det er nødvendigt, når vi i år nærmer os investeringer for næsten to milliarder kroner i forstærkning og udbygning af elnettet.

{{toplink}}

Tidligere byggede Cerius-Radius en af vores store transformerstationer hvert fjerde år, men nu skal vi bygge fire til fem om året frem mod 2030.

Dér er det afgørende, at udmøntningen af den nye regulering ikke bliver for bureaukratisk og tung, samt at netselskabernes handlekraft understøttes, når infrastrukturen skal opgraderes. For det er en opgave, som vi skal have løst hurtigst muligt til glæde for klimaet og de fremtidige generationer.

Danmark er langt fra alene om denne kolossale omvæltning af energisystemet.

Overalt på kontinentet bliver der brugt milliarder af euro på at udbygge elnettet til fremtidens behov.

Den nye reguleringspakke er med til at sikre, at Danmark ikke sakker bagud, når det kommer til at høste de store klimagevinster forbundet med elektrificeringen.

Hvor det tidligere var en bekymring, om netselskaberne udbyggede elnettet for meget og investerede i kapacitet, som endte med at stå ubrugt hen, er virkeligheden nu en anden.

For alle analyser og prognoser viser, at efterspørgslen på strøm vil stige, og risikoen, der er forbundet med at investere for lidt og for langsomt, er langt større set i lyset af de potentielle uindfriede klimagevinster til skade for både samfundsøkonomien og den grønne omstilling.

Sæt dialogen i centrum

En fornuftig regulering kridter stregerne op på banen, men den sikrer ikke de gode resultater. For mange sektorer er det en ny disciplin at tilslutte sig elnettet. Dér er det vigtigt, at vi har en tæt dialog, og at de allierer sig med professionelle rådgivere.

Vi skal hurtigt have dialogen med kommunen, så deres behandling af gravetilladelser med videre kan få vind i sejlene.

Dernæst skal vi som netselskaber hele tiden vurdere, hvor vores arbejde kan løses smidigere, billigere og bedre til glæde for kunderne.

Faktum er, at vi i netselskaberne aldrig lukker ordrebøgerne.

Vi stræber efter, at alles ønsker bliver imødekommet både økonomisk ansvarligt og effektivt.

Det mener vi nemlig er vejen til, at elnettet fortsætter med at være et stærkt fundament for den grønne omstilling.

{{toplink}}

Forrige artikel Drivkraft Danmark: El-monopolernes ringe kundeservice forsinker den grønne omstilling Drivkraft Danmark: El-monopolernes ringe kundeservice forsinker den grønne omstilling Næste artikel Syv borgmestre fra Trekantområdet: Nu starter den svære del af den grønne omstilling Syv borgmestre fra Trekantområdet: Nu starter den svære del af den grønne omstilling